Af Bente Sorgenfrey og Jakob Holbraad

Siden slutningen af 1800-tallet har arbejdsmarkedets parter i Danmark indgået aftaler om ansættelsesvilkårene i Danmark. Det danske aftalesystem har fulgt med den teknologiske og politiske udvikling og er med tiden blevet det, vi kender som den danske model.

Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter sikrer et stabilt arbejdsmarked med løsninger, som både virksomheder og arbejdstagere støtter op om. Samtidigt har en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kombineret med fleksible ansættelsesvilkår, et stærkt socialt sikkerhedsnet og fokus på livslang læring ført til en høj jobomsætning og få langtidsledige.

I EU forhandler arbejdsmarkedets parter også med hinanden og med EU-Kommissionen. Det, vi i Danmark kender som den danske model, går i Bruxelles under navnet “den sociale dialog”. 

Men den sociale dialog har desværre trange kår i disse tider. Og det er ærgerligt – for Danmark og for Europa som helhed.

Kommissionen har kørt solo

Kommissionen bærer en del af ansvaret for de manglende resultater af den sociale dialog. Kommissionen har i flere tilfælde kørt solo og ikke i tilstrækkelig grad involveret parterne. Men arbejdsmarkedets parter må også påtage sig en del af skylden for de sløje vilkår for den sociale dialog.

Når arbejdsgiver- og arbejdstagersiden på skift afviser at forhandle, udhules den sociale dialog til skade for begge parter. Her vil vi fra dansk side gerne tjene som det gode eksempel, der vælger forhandlingens vej – også når vi vurderer, at vi på kort sigt kan nå bedre resultater ved bare at sige nej.

En aktiv involvering af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan vil sikre, at der tages hensyn til de mange – og meget forskelligartede – arbejdsmarkedsmodeller i Europa.

Når Kommissionen fremlægger forslag om lovgivning, der skal gælde i hele EU, er det næsten umuligt at tage hensyn til alle disse modeller. Arbejdsmarkedets parter i de enkelte lande har derimod forståelsen for dynamikkerne på de nationale arbejdsmarkeder.

Adopter den danske model 

For at sikre den rette balance bør Kommissionen derfor inddrage parterne i beslutningsprocessen på samme måde, som vi kender det fra Danmark.

Når arbejdsmarkedets parter bliver involveret i lovgivningsprocessen, så sikrer det, at aftalerne forankres hos de mennesker og virksomheder, de rent faktisk berører. Vi sikrer løsninger med national opbakning, der balancerer økonomiske og sociale hensyn.

Vi, de danske arbejdsgivere og lønmodtagere, vil derfor slå et fælles slag for, at der fra alle sider gøres en aktiv indsats for at styrke den europæiske sociale dialog. En styrket social dialog bør være et erklæret mål for en ny kommission efter det forestående valg.

Det er klart, at arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau også har et stort ansvar for, at dialogen fungerer. Vi bør vise, at vi kan forhandle os frem til løsninger, der overflødiggør regulering fra EU. For at nå til enighed må begge sider vise villighed til at forhandle og indgå kompromiser.

Det er noget, vi har rigtig gode erfaringer med i Danmark. Og vi går gerne forrest og viser, hvordan man også på europæisk plan kan skabe resultater, der både gavner arbejdsgivere og lønmodtagere.

Stærkere arbejdsmarkedsparter i EU  


Men vi mener også, at Kommissionen kan blive bedre til at inddrage arbejdsmarkedets parter i beslutningsprocessen. Og det skal selvsagt ske tids nok til, at parterne kan nå at få reelt indflydelse. Den sociale dialog må og skal være mere end en pseudoinddragelse af parterne.

Sidst, men ikke mindst, så bør de nationale regeringer også stå fast på, at ændringer på de europæiske arbejdsmarkeder bør ske nationalt eller gennem den europæiske sociale dialog.

Et vigtigt skridt er at styrke arbejdsmarkedets parter i de lande, hvor den sociale dialog fungerer dårligt, fordi man ikke har den samme tradition, som vi har i Danmark.

Det kan eksempelvis gøres ved at afsætte midler til kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter, når rammen for det kommende EU-budget skal forhandles.

Ved at styrke nationale arbejdsmarkedsparter styrkes både de nationale sociale dialoger og den europæiske sociale dialog.

Retfærdige arbejdsmarkeder 

Det er oplagt, at medlemslandene henter inspiration hos hinanden. At vi lærer af andre og stjæler hinandens gode idéer, er netop en af de smukke grundtanker ved det europæiske samarbejde.

Men den sociale dialog kan og bør være mere end blot et forum for de gode idéer og løsninger. Arbejdsmarkedets parter kan også spille en central rolle i selve lovgivningsarbejdet – præcis ligesom vi igen og igen ser det i Danmark med de talrige succesfulde trepartsaftaler.

De europæiske arbejdsmarkeder står over for en række udfordringer, som kun kan løses, hvis arbejdsmarkedets parter kommer med på vognen. Skal vi for alvor skabe mere velfungerende, inkluderende og retfærdige arbejdsmarkeder, der kan håndtere de store forandringer, som for eksempel digitaliseringen og den demografiske udvikling fører med sig, så kræver det, at vi får skabt vækst og velstand i hele EU.

Ved at puste liv i den europæiske sociale dialog kan vi sikre denne fremgang og vækst og samtidigt sikre, at der er plads til den danske model i EU i fremtiden.

Debatindlægget af Bente Sorgenfrey og Jakob Holbraad er bragt på Altinget.dk 03.03.19