Jens Jensen

Jens Jensen blev udlært maler. I sine første år som engageret fagforeningsmand rejste han rundt i landet Jens Jensen blev født i 1859 i landsbyen Aarup på Fyn og voksede op med hårdt arbejde og pligter i husmandshjemmet.

Jensens morfar var en stor inspirationskilde for den unge Jens Jensen – det gjaldt både morfarens rolige og lyttende væremåde og hans bogreol.

som agitator og deltog desuden i den første skandinaviske arbejderkongres i 1887 i Göteborg.

Ét landsdækkende forbund

Jens Jensen blev en central og ledende figur i arbejderbevægelsen i Danmark og i bevægelsens nordiske samarbejde.

Han så nødvendigheden af at samle de københavnske fagforeninger, og i oktober 1886 deltog han i stiftelsen af De Samvirkende Fagforeninger i København med sig selv som formand – en post han bevarede til 1903.

Med erfaringer fra Sverige i bagagen lykkedes det ham i januar 1898 at samle næsten alle fagforeninger i landet under ét landsdækkende forbund, De samvirkende Fagforbund for Danmark, DsF (det senere LO).

En stærk og fast arme

Under stiftelseskongressen udtalte Jens Jensen: ”Den armé, vi skaber, må være stærk og fast, thi den skal erobre en verden, og den må være demokratisk ordnet, thi den skal udvikle mennesker”. 

Jens Jensen var en anset organisator og blev én af arbejderbevægelsens helt store ledende skikkelser. Under bevægelsens tidlige og udfordrende år blev Jensen respekteret for sin flid og vedholdenhed og – som sin morfar – for sin tålmodighed og venlighed.

I 1883 blev Jens Jensen og P. Knudsen valgt som de første socialdemokratiske medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, og i 1903 blev Jens Jensen valgt som den første socialdemokratiske borgmester i København.

Fællesskabets stærke individer

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

•