Louis Albert Francois Pio blev født under beskedne kår i Roskilde. Alligevel fik han en studentereksamen. Herpå fulgte militærtjeneste, arbejde som skolelærer og ansættelse som postskriver i postvæsnet.

Pios enestående betydning for arbejderbevægelsen i Danmark blev bl.a. formet af krigsoplevelserne i 1864 og hans modstand mod 1866-grundloven.

Med social indignation og påvirket af forholdene under Pariserkommunen udgav Pio i maj 1871 det første nummer af Socialistiske Blade.

Vi skal næste gang klart og tydeligt fremstille, hvad det er, vi arbejdere ønsker, og hvad vi vil sætte igennem sent eller tidligt, med loven eller – uden den!

louis pio

Hans indlæg blev af regeringen og myndigheder opfattet som en alvorlig trussel mod det bestående samfund: ”Vi skal næste gang klart og tydeligt fremstille, hvad det er, vi arbejdere ønsker, og hvad vi vil sætte igennem sent eller tidligt, med loven eller – uden den!”    

Sammen med Harald Brix og Paul Geleff brugte Louis Pio sit engagement til at organisere arbejderne i Danmark ved at oprette Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871.

Anholdt, benådet – og udvandret

Under den berømte konfrontation mellem politi og arbejdere ”Slaget på Fælleden” den 5. maj 1872 blev Louis Pio anholdt og fængslet i de tre efterfølgende år.

Efter sin benådning i 1875 fortsatte Pio atter sin socialistiske agitation gennem avisen Social-Demokraten. I 1876 stod han som formand i spidsen for den første socialdemokratiske partikongres.

Til trods for sin benådning var Pio fortsat truet af politiske straffesager. Han var på fallittens rand, da han i 1877 valgte at tage imod svimlende 10.000 kr. indsamlet blandt københavnske rigmænd mod at udvandre til Amerika.

Grundlægger af den organiserede arbejderbevægelse

Til trods for den polemik, der herved opstod, og det mislykkede forsøg på at oprette en socialistisk koloni i Amerika, efterlader Pio et eftermæle i Danmark som den måske mest betydningsfulde pioner og grundlægger af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark.

Louis Pio døde af tyfus i Chicago den 27. juni 1894.

Hans aske blev hentet til Danmark ved Socialdemokratiets 50-års jubilæum i 1921, og hans urne blev nedsat på Vestre Kirkegård med taler af Thorvald Stauning og Pios datter, Sylvia Pio.

Louis Pio: Fagbevægelsens Historie
Arbejdermuseet

Fællesskabets stærke individer