Inger Gamburg mistede som toårig sin far ved en ulykke. Hun voksede op hos sin mor og fem søskende i Holbæk, indtil moderen døde 14 år senere. Herefter ernærede Gamburg sig som tjenestepige, chokoladefabriksarbejder og senere som bryggeriarbejder på Tuborg.

På det store bryggeri stod hun i 1918 i spidsen for de kvindelige bryggeriarbejderes første strejke.

Jeg skriver sgu ikke erindringer. Det kan ikke have nogen som helst interesse for andre end mig selv

Inger Gamborg

Gamburg blev engageret i Kvindeligt Arbejderforbund og virkede som formand fra 1926 for metal- og jernindustrikvindernes afdeling frem til 1965.

I 1925 dannede hun sammen med Marie Nielsen, Arbejderkvindernes Oplysningsforbund, som hun også blev formand for.

Kvindekrav i fagbevægelsen for første gang

Gamburg var kommunist og blev industrikvindernes ubestridte og kampberedte leder – kendt for sine markante holdninger og respekteret for sin kamp for kvinders rettigheder. Med hende blev kvindekrav som ligeløn og adgang til abort for første gang rejst i fagbevægelsen.

En journalist fra dagbladet Land og Folk spurgte i 1971 Inger Gamburg: ”Hvordan går det med de erindringer, du er ved at skrive?” Svaret lød: ”Jeg skriver sgu ikke erindringer. Det kan ikke have nogen som helst interesse for andre end mig selv.”

Fagbevægelsens Historie: Inger Gamborg
Arbejdermuseet

Fælleskabets stærke individer: