Discount-arbejdsmarked på fremmarch må stoppes nu
Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft. Og løsningen har vi hørt før – mere arbejdskraft fra udlandet. Gennem de sidste 30-40 år har jeg hørt arbejdsgiverne gentage nøjagtigt de samme to melodier:…
Arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft. Og løsningen har vi hørt før – mere arbejdskraft fra udlandet. Gennem de sidste 30-40 år har jeg hørt arbejdsgiverne gentage nøjagtigt de samme to melodier:…
I mange år har reformer rimet på noget, der gør ondt på folk. Tanken fra politikerne har været, at Danmark bliver rigere ved at gøre arbejdsløse og udsatte fattigere, fordi…
Fagbevægelsens Hovedorganisation har i går fremlagt en omfattende økonomisk reformpakke. Vi vil øge beskæftigelsen med 46.000 fuldtidspersoner frem mod 2030 uden at borgere skubbes ud i fattigdom.
Flere skal gøres fattigere for at få flere i arbejde. Sådan bliver Danmark rigere, må man forstå på Radikale Venstre og de blå partier, som de kan se sig selv i regering med. Det er åbenbart vigtigere for De Radikale end klima, uddannelse, antallet af pædagoger, sygeplejersker og velfærden.
Coronakrisen har for alvor vist, hvor vigtigt et fleksibelt arbejdsmarked og trygge lønmodtagere er for samfundet. Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation en række forslag til politikerne, som de bør tage med, når de snart skal i gang med at forhandle finansloven for 2022.
Det lukkede ferieland er åbnet igen med næsten de samme muligheder, som vi kender fra før coronakrisen. Sidste år måtte de fleste finde nye måder at holde ferie i Danmark på. Og det gør mange med glæde igen i år. Men uanset om du holder ferie i udlandet eller i Danmark - så har vi stadig langt mere tid til at få ladet batterierne op, end man turde drømme om for hundrede år siden.
Jyllands Posten leverer en kavalkade af misforståelser og overbudsretorik i lederen under overskriften ”Overbudspolitik klæder ikke FH” d. 2. juli. Man fristes til at tro, at lederkollegiet i hjørnekontoret ikke gør sig den umage at læse sin egen avis.
Nu hvor krisen er ved at være slut, kommer spørgsmålet op igen: Hvem skal betale for vores stærke fællesskab? Erhvervslivets spidser mener ikke, at de skal betale noget af regningen. Uanset de store summer, som virksomhederne har fået i form af hjælpepakker fra de danske skattebetalere. Den går ikke - hvis man vil have hjælp af fællesskabet, må man også bidrage til fællesskabet.
Kan den danske arbejdsmarkedsmodel løse problemerne på et globaliseret arbejdsmarked? Kan den danske model sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår til de mange udenlandske medarbejdere, der hver dag bringer vores varer ud eller bygger nye broer, metroer og supersygehuse i Danmark? Det korte svar er, at ja det kan den godt - hvis medarbejderne melder sig ind i de overenskomstbærende fagforeninger. Og nej det kan den ikke, når de ikke gør.
Det er til at tude over, at de selvsamme arbejdsgivere, som i årtier ikke har skabt de nødvendige lærepladser, nu igen afkræver gammeldags arbejdskraftsudbudsreformer af politikerne. Kvalificeret arbejdskraft findes ikke ved hjælp af skæve skattelettelser eller ved at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Den findes ved at investere i opkvalificering og uddannelse og ved at sikre, at der er tilstrækkelige praktikpladser til de unge mennesker, der gerne vil være faglærte.