Coronakrisen har sendt dansk økonomi i bakgear ad flere omgange. Alligevel har vi klaret os langt bedre end frygtet, da pandemien brød ud.
Det skyldes, at vi under krisen har passet på hinanden og holdt hånden under økonomien med kompensation til virksomheder og lønmodtagere.
Vi kommer til at mangle flere tusinde faglærte i arbejdsstyrken i det kommende årti, og den grønne omstilling vil stille store krav til nye kompetencer og omstillingsparathed.
Lizette Risgaard
Fællesskabet er trådt til, så den fælles udfordring ikke bare er blevet til individuelle problemer. Vi har handlet klogt, og det har været med til at afbøde krisen og fastholde gode arbejdspladser.
Kommende udfordringer
Coronakrisen er dog ikke slut endnu.
Der er gode muligheder for, at vi kan komme ud på den anden side i god form, men det kræver, at vi investerer klogt og tager livtag med nogle af de store udfordringer, vi står over for i det kommende årti som den grønne omstilling, globalisering og automatisering. Udfordringer, der ikke kan undgå at føre til forandringer på vores arbejdsmarked.
Her skal vi stå forrest og sikre, at forandringerne sker med gode og lige forhold for lønmodtagerne. Med fokus på et godt arbejdsmiljø og trivsel, hvor vi sørger for ordentlige, attraktive løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne.
Derfor har vi i FH en række forslag til politikerne, som de bør tage med, når de snart skal i gang med at forhandle finansloven for 2022.
Dagpenge
Coronakrisen har for alvor vist, hvor vigtigt et fleksibelt arbejdsmarked og trygge lønmodtagere er for samfundet. Her spiller det økonomiske sikkerhedsnet en afgørende rolle. Desværre har mange års udhuling af dagpengene givet store huller i nettet.
Mens lønnen stiger løbende, så følger dagpengene ikke med. Det betyder, at mange lønmodtagere vil miste over halvdelen af deres indtægt, hvis man er så uheldig, at lønnen skiftes ud med dagpenge. Hvis vi vil bevare trygheden for lønmodtagerne og et dynamisk arbejdsmarked, skal der rettes op på det nu.
Dagpengesatsen skal hæves de første tre måneder af dagpengeforløbet for a-kassemedlemmer med en vis medlems- og beskæftigelsesanciennitet. Og mindrereguleringen i 2022 og 2023 skal ophæves.
Fremtidssikring af velfærden
For det andet skal vi sørge for at fremtidssikre den velfærd, som er en grundstenen i vores samfund.
Det økonomisk pres på vores velfærd bliver større, fordi antallet af børn og ældre stiger. Flere børn skal passes og i skole. Flere ældre får brug for pleje og omsorg. Så hvis vi skal bevare den service, vi kender i dag, skal vi også investere i den.
Politikerne skal ikke gentage fejlen med at underlægge den offentlige velfærd en hård sparekur, som vi oplevede efter finanskrisen. For trods coronakrisen har vi stadig sunde offentlige finanser, og velfærd af høj kvalitet er nødvendigt, hvis vi skal give dansk økonomi de bedste vilkår.
Uddannelse og opkvalificering
Sidst, men bestemt ikke mindst, er det nødvendigt, at vi løbende investerer i kompetencer og læring.
Vi kommer til at mangle flere tusinde faglærte i arbejdsstyrken i det kommende årti, og den grønne omstilling vil stille store krav til nye kompetencer og omstillingsparathed.
Samtidig har coronakrisen givet sværere kår for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Uddannelse og opkvalificering kan være med til at sikre bedre muligheder og hjælpe flere tilbage i arbejdsfællesskabet.
Disse udfordringer håber jeg, at regeringen og støttepartierne vil have fokus på i forhandlingslokalet, når næste års finanslov skal i hus. På den måde bliver det forhåbentlig OGSÅ lønmodtagernes finanslov. En finanslov, som hjælper samfundet hele vejen ud af coronakrisen – sund og rask og i en stærkere og grønnere udgave.
Indlæg bragt i Avisen Danmark 01.08.21