Ifølge myndighederne snyder nogle af landets virksomheder årligt for 14 milliarder kroner. Regeringen bør omgående ansætte 1.000 flere skattekontrollører – og de vil tjene sig selv hjem igen mange gange
Ingen i fagbevægelsen ønsker komplet lighed, som Tom Jensen antyder, men vi er bekymrede for, hvad ulighed kan gøre ved tilliden og sammenhængskraften i det danske samfund.
Fattigdom får ikke folk i arbejde. Tværtimod fastlåses folk i fattigdom, fattigdom medfører skyld og skam og fattigdom fjerner overskuddet til at søge job.
Det er helt op til Cepos at vurdere, om de ser den stigende ulighed som en positiv udvikling. Men lad os diskutere på grundlag af tal, der afspejler virkeligheden
Danskernes nettoformuer er meget ulige fordelt. Mens personer i bunden af formuefordelingen har negative nettoformuer – dvs. gæld – har de rigeste personer flere millioner på kistebunden. De 10 pct. rigeste voksne danskere ejer næsten halvdelen af den samlede formue.
Cepos må forholde sig til kernen i debatten om ulighed: Afstanden mellem rige og fattige er og bliver markant større. Medmindre vi gør noget ved det.
Titusindvis af danskere har ikke fået del i det økonomiske opsving. Bl.a. stiger antallet af økonomisk fattige – det samme gør uligheden i indkomst. Det viser et nyt og omfattende velfærdsindeks, som Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i dag. Alle danskere burde få del i opsvinget, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau.
I fagbevægelsen beder vi derfor politikerne om at sadle om. Vi må ikke øge uligheden yderligere. Vi må ikke forringe velfærden.
Uligheden stiger på grund af en række politiske valg, og den udvikling vil jeg advare imod, siger hun. Ulighed bliver en mærkesag for Fagbevægelsens Hovedorganisation op til det kommende folketingsvalg.
Uligheden i verden kan kun mindskes ved, at politikerne tør træffe beslutninger om at omfordele velstanden. Det sagde FH-formand Lizette Risgaard på det globale topmøde World Economic Forum i Davos i dag