Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har skudt året i gang med et tydeligt budskab til politikerne om at stoppe den stigende ulighed.
Det har desværre også været startskuddet til en talkrig, og den slags fører sjældent noget konstruktivt med sig.
Baggrunden er, at FH har lagt en række analyser frem, der dokumenterer det stigende økonomiske skel blandt danskerne.
De fattigste har færre penge til rådighed end de fattigste for ti år siden
Tal, der viser, at de fattigste personer i dag har færre penge til rådighed end de fattigste personer for ti år siden. Mens den rigeste tiendedel i dag er markant rigere end den rigeste tiendedel for ti år siden.
Alligevel har den liberale tænketank, Cepos, meldt sig på banen i rollen som ’mytedræber’.
Budskabet er, at der i statistikkerne er gemt en underliggende tendens til, at der er kommet flere studerende gennem de sidste ti år, og det har fået gruppen af de fattigste til at fremstå fattigere.
Med et statistisk krumspring har Cepos haft nogen held med at etablere en opfattelse af, at den stigende ulighed skyldes den gode udvikling, at der er kommet flere studerende.
Mere økonomisk trangt at være blandt de fattigste
Og ville fagbevægelsen virkelig problematisere, at flere får en uddannelse?
Vi har derfor lavet en supplerende beregning, hvor vi har undladt at medtage studerende.
Og det får desværre ikke den stigende ulighed til at forsvinde. De ti pct. fattigste – og altså nu hvor vi ser bort fra studerende – har i dag ca. 2 pct. mindre til rådighed sammenlignet med den fattigste tiendedel i 2006.
Det skyldes især de seneste år, hvor kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen er indført. Det er med andre ord blevet mere økonomisk trangt at være blandt de fattigste.
Målsætning om at mindske uligheden
FN har i verdensmålene – som Danmark i øvrigt er medunderskriver på – særligt fokus på de 40 pct. med lavest indkomst.
Målet lyder, at indkomsten for denne gruppe skal vokse hurtigere end for befolkningen som helhed. Under en samlet målsætning om at mindske uligheden.
Siden 2006 er den reale disponible indkomst for de 40 pct. med lavest indkomst vokset med 8 pct. svarende til 0,7 pct. om året i gennemsnit.
Læs også: Mere om “Ulighed” og “Fattigdom” på fho.dk
For befolkningen som helhed er gennemsnitsindkomsten vokset med 1,3 pct. om året. Og zoomer man ind på den rigeste tiendedel er gennemsnitsindkomsten i dag 21 pct. større end i 2006.
Tallene dokumenterer stigende forskel på rig og fattig
Alt det er på papiret bare tal og statistikker. Men det er mere end det. Det er hårde fakta, der dokumenterer den stigende forskel på rig og fattig, som er konsekvensen af en lang række politiske reformer.
Cepos har ret i, at der er kommet flere studerende, og det får statistisk set de fattigste til at fremstå fattigere, end de reelt er.
Det hører med til historien, men det får ikke problemet til at forsvinde.
De økonomiske vismænd satte i efteråret 2016 uligheden under lup, og her kom vismændene frem til, at ændringer i befolkningssammensætningen – herunder alder, herkomst og uddannelse – kun forklarer en fjerdedel af stigningen i uligheden.
Når man har fokus på at sænke skatterne i toppen af indkomstfordelingen, kan det ikke komme bag på nogen, at det kommer de rigeste til gavn.
Er den stigende ulighed en positiv udvikling
Og når man samtidig forringer dagpengene og den aktive arbejdsmarkedspolitik samt indfører kontanthjælpsloft og integrationsydelse, så kan det ses i indkomstregistrene.
Ulighedsstatistikkerne er på den måde billedet på, hvordan samfundet udvikler sig.
Der er i sagens natur begrænsninger ved alt statistik, og ét tal rummer sjældent alle nuancerne.
Men det skal ikke afholde os fra at bruge dem. Det er helt op til Cepos og andre at vurdere, om de ser den stigende ulighed som en positiv udvikling. Men lad os diskutere på grundlag af tal, der afspejler virkeligheden.