Seks ud af ti tager en videregående uddannelse som lærer, sygeplejerske eller bygningskonstruktør. Der bliver brugt få penge på at forske i områderne. Ny uddannelseslov må sikre anvendt forskning og udvikling i uddannelserne, mener FTF.
Bekendtgørelsesudkastet fastsætter rammer for kvalificering og bedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler mv. Det er positivt, at der oprettes stillingskategorien docent og at der lægges vægt på udvikling af uddannelsernes og professionernes videngrundlag. Der skal så bare samtidig sikres den tilstrækkelige finansiering af institutionernes arbejde med forskning og udvikling.
FTF har kommenteret udkastet til det INNO+ katalog, som Styrelsen for Forsknings- og Innovation er i gang med at udarbejde.
Kataloget repræsenterer en lille andel af de næsten 500 forslag, styrelsen har modtaget undervejs. Det endelige katalog forventes offentliggjort i august, og skal bruges som grundlag for politiske prioriteringer vedr. innovation.
Der er et stort behov for, at professionsuddannede har de rigtige muligheder for at uddanne sig inden for deres fag. Der er god brug for den ventede analyse af masteruddannelser. Det skriver jeg om på Altinget.dk
FTF finder ikke at der er grundlag for rapportens hovedkonklusion, om at der er skabt en samlet erhvervsakademisektor, og at erhvervsakademierne som helhed opfylder eller er på vej til at opfylde de politiske hovedmålsætninger. FTF mener, at evalueringen viser, at der er akademier, der er nået langt i målopfyldelsen, medens andre mangler meget.
Det er godt nyt for ledige, at regeringen og Enhedslisten nu er enige om en løsning for ledige. FTF er især glad for, at der er fundet en løsning for dem, der ville miste dagpengene fra 1. juli, og at det ikke bliver dyrere at være i a-kasse.
FTF finder det positivt, at der udvikles bedre muligheder for videreuddannelse og sporskifte indenfor og mellem de videregående uddannelser, men finder det helt nødvendigt at konsekvenserne af de forskellige forslag følges nøje. I forhold til afskaffelse af suppleringskurser er det særlig vigtigt at sikre, at optagelse på kandidatuddannelser ikke bliver vanskeligere, som en utilsigtet konsekvens.
FTF er enig i lovforslagets målsætning, og en række af de konkrete elementer vil bidrage til at unge gennemfører uddannelserne hurtigere. Enkelte dele herunder især reglerne om støttetid, og målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser risikerer dog at have en negativ effekt og kan ikke anbefales.
Lovforslaget om institutionsakkreditering indeholder regler om prækvalificering af nye uddannelser. Ministeren skal godkende forslag til nye videregående uddannelser før de kan udbydes. FTF er enig i behovet for denne prækvalificering. Kriterierne skal lægge vægt på, at nye uddannelser modsvarer reelle nye behov, der ikke kan imødekommes af de eksisterende uddannelser. Samtidig skal aftagere og faglige organisationer med på råd.
Lovforslaget om institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner behandles nu i Folketinget, og forventes vedtaget ved 3. behandlingen d. 30.4.2013. Ifølge loven skal institutionsakkreditering foretages på grundlag af et sæt centralt fastsatte kriterier. FTF foreslår 8 kriterier og vil i arbejdet med udformningen lægge vægt på at kriterierne understøtter kvalitetssikringen i praksis, fastlægger et entydigt ansvar og sikre en reel inddragelse af uddannelsernes interessenter, herunder de faglige organisationer.