FTF har modtaget udkast til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i høring og har følgende bemærkninger:FTF er principielt meget positiv overfor intentionerne i lovforslaget om, at der skal udvikles bedre muligheder for videreuddannelse og sporskifte indenfor og imellem de forskellige dele af det videregående uddannelsessystem, og at der skal sikres reelle meritmuligheder mellem uddannelserne, både danske og udenlandske. Lovforslaget har som overordnet formål at unge skal gennemføre deres uddannelse hurtigere. Dette forudsætter ikke kun en ændret studieadfærd fra de studerendes side. Det forudsætter også uddannelser af høj kvalitet og adgang til den nødvendige vejledning gennem hele uddannelsesforløbet. FTF lægger derfor stor vægt på, at uddannelsesinstitutionerne får de tilstrækkelige rammebetingelser for og mødes med krav om udvikling af uddannelsernes kvalitet (herunder undervisningstimetal) og vejledningsindsatsen.FTF har følgende bemærkninger til temaerne i ændringsforslagene: 
Afskaffelse af faglige suppleringskurser før optagelse på kandidatuddannelse 
Det er positivt at de faglige suppleringskurser før optagelse på kandidatuddannelser omsider afskaffes for personer med en beslægtet (professions)bacheloruddannelse, og at eventuelle suppleringsaktiviteter lægges ind i kandidatuddannelsen.
Det er også positivt, at de forskellige former for videregående uddannelsesinstitutioner skal samarbejde for at sikre en bedre sammenhæng mellem (professions)bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. FTF efterspørger dog hvilke mekanismer der skal sikre, at et sådant samarbejde bliver sat i gang og kommer til at foregå ligeværdigt og på en måde, som respekterer den måde både (professions)bacheloruddannelserne og kandidatuddannelserne tilrettelægges på. 
Minimering af supplerende uddannelsesaktiviteter kan give en risiko for, at universiteterne bliver mere restriktive med hensyn til adgangskrav til kandidatuddannelserne, sådan at færre, og ikke flere (professions)bacheloruddannelser bliver adgangsgivende til en given kandidatuddannelse, bl.a. fordi det er universitetet, der ud af sit driftsbudget skal afholde udgifterne til den eventuelle suppleringsaktivitet. 
Lovforslaget indeholder ikke nogen bestemmelser om optagelse på kandidatuddannelser af personer, som ikke har en professionsbacheloruddannelse, men i stedet har en beslægtet mellemlang videregående uddannelse, evt. suppleret med en diplomuddannelse. 
FTF foreslår, at personer med en mellemlang videregående uddannelse, relevant erhvervserfaring og supplering med relevant efter- og videreuddannelse, fx hel eller dele af en diplomuddannelse, en specialuddannelse eller lignende, gives samme muligheder i det videregående uddannelsessystem som professionsbachelorer. 
De foreslåede bestemmelser, som afskaffer muligheden for at udbyde supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse, tager ikke stilling til, hvilke suppleringsmuligheder der gives til personer som ikke har en beslægtet (professions)bacheloruddannelse. Det står uklart, hvordan disse personer fremover får mulighed for at supplere deres bachelorgrad med de nødvendige kurser mv. Eksempelvis: der er hidtil krævet suppleringsuddannelse for optagelse på kandidatuddannelsen i generel pædagogik for professionsbachelorer, der ikke har en lærer- eller pædagoguddannelse. 
Vil denne form for faglig supplering også eksistere fremadrettet, og under hvilke rammebetingelser?  Det står ikke klart, hvordan rammebetingelserne for eventuel faglig supplering bliver for den, der ikke har den krævede relevante adgangsgivende uddannelse. Vil der blive opkrævet deltagerbetaling, og vil der være mulighed for at søge SVU? 
FTF anbefaler, at muligheden for at søge SVU til faglig supplering for personer der ikke har en beslægtet (professions)bacheloruddannelse opretholdes. 
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, at det er hensigten, at studerende skal bestå de prøver, som indgår i suppleringen, inden udgangen af den studerendes første semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Det er uklart, hvad der ligger i bemærkningen ” det vil gælde, uanset om den studerende har brugt sine prøveforsøg”. 
Det fremgår endvidere, at universitetet selv fastsætter antallet af prøveforsøg, herunder hvorvidt den studerende kun har ret til ét prøveforsøg. 
FTF foreslår, at bemærkningerne til lovforslaget ændres. Det er ikke rimeligt at universiteter kan tilrettelægge en praksis som indebærer, at studerende kun får ét prøveforsøg. Generelt i uddannelsessystemet gælder regler, som giver studerende tre prøveforsøg, sådan bør det også være i relation til supplerende uddannelsesaktiviteter. Som alternativ kan universiteterne overveje, om de supplerende uddannelsesaktiviteter skal afsluttes med prøve – det er jo under alle omstændigheder alene en aktivitet, som skal understøtte den enkeltes mulighed for at gennemføre kandidatuddannelsen.
FTF foreslår i øvrigt, at det præciseres, at studerende, som deltager i supplerende uddannelsesaktiviteter på fuld tid i tiden inden kandidatuddannelsen påbegyndes, fx i august forud for studiestart i september, skal have mulighed for at oppebære SU. 
FTF mener at det er nødvendigt at følge universiteternes praksis og effekten på optag og gennemførelse nøje i de kommende år. 
Obligatorisk tilmelding til prøver
Kravene om obligatorisk tilmelding til prøver kræver en realistisk tilrettelæggelse af fag og moduler, som skal afsluttes med eksamen. Modulernes sværhedsgrad og karakter kan variere og skal derfor tilrettelæggelse i en blanding der gør det muligt for studerende at gå op til alle eksaminer indenfor studieåret. 
Den foreslåede dispensationsadgang bør også omfatte adgang til dispensation på grund af studiepolitisk arbejde. 
Obligatorisk meritvurdering
Kravene om obligatorisk meritvurdering af forudgående uddannelse og beskæftigelse er på mange måder et positivt initiativ. Det forudsættes dog, at en øget meritanvendelse ikke sker på bekostning af uddannelsernes kernefaglighed og sikkerhed for dimittendernes kompetencer.  
FTF undrer sig over, at det for universiteterne kun er obligatorisk at foretage meritvurdering på grundlag af uddannelse, mens fx erhvervsakademier og professionshøjskoler skal inddrage både erhvervserfaring og uddannelse. Men forventninger om en kommende fælles uddannelseslovgivning for alle videregående uddannelser ville det være naturligt at benytte denne lejlighed til at skabe større ensartethed for så vidt angår merit. 
Den nærmere udformning af regler om meritvurdering forudsættes at indeholde mindstekrav (omfang og relevans) til uddannelsen og beskæftigelsen, som skal oplyses og indgå i vurderingen. 
Der er brug for at de ændrede regler og praksis for merit følges meget tæt i de kommende år. FTF anbefaler, at der afsættes ressourcer til et følgeforskningsprojekt, som kan dokumentere styrker og svagheder ved de ændrede regler og eventuelt også pege på behov for nærmere regler. 
Der vil være en del administrativt arbejde med at indhente og bearbejde oplysninger til brug for meritvurdering. Udgifter hertil må ikke gå fra de ressourcer, der er til rådighed for undervisningens gennemførelse. FTF foreslår derfor, at uddannelsesinstitutionerne kompenseres for de øgede udgifter til administration, finansieret af en del af det provenu, som ordningen i øvrigt medfører ved afkortede studietider og mindre SU-udgifter. 
Studiestartsprøver
Som udgangspunkt bør studerende ikke kunne smides ud fra en uddannelse, hvis de opfylder adgangskravene og er blevet optaget. Det er ikke særlig klart, under hvilke omstændigheder og på hvilke uddannelser, det vil være relevant at gennemføre studiestartprøver. 
Studiestartsprøver vil formentlig først og fremmest være relevante i forhold til universitetsuddannelserne, og næppe på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, hvor undervisningen typisk er tilrettelagt sådan, at det er relativt let at konstatere, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. 
Det er væsentligt at holde fast i, at studiestartsprøver kun igangsættes på de uddannelser, hvor det er absolut relevant. Det bør følges nøje, hvordan disse uddannelser afgrænses og hvilke effekter brugen af studiestartsprøver får. 
Ændring af SVU-lovenSom nævnt ovenfor under afsnittet om direkte adgang til kandidatuddannelser og afskaffelse af faglige suppleringskurser bør der fortsat være adgang til SVU for personer, der ikke har en (professions)bacheloruddannelse, der er beslægtet/relevant i forhold til den kandidatuddannelse, som søges.