INNO+ har en vanskelig udfordring i at finde balancen mellem på den ene side at være konkret i sine forslag og på den anden side holde mulighederne åbne for den innovation, som er hele formålet med kataloget. Vi synes, at kataloget i sin nuværende form dækker en bred vifte af forslag, men også at forslagene er beskrevet meget forskelligt, når det drejer sig om konkretiseringsgrad.
Det er en række forhold, som går på tværs af forslagene i kataloget, det drejer sig om medarbejdernes rolle i innovationsprocessen, behovet for at organisere og lede arbejdet med innovation og behovet for kompetenceudvikling, både hos dem der indgår i innovationsprocesser og hos dem, der skal gøre brug af resultaterne. FTF opfordrer til, at disse forhold skrives meget tydeligere frem i introduktionen til kataloget.
I den sammenhæng kan FTF igen pege på Technucation[1], der som forskningsprojekt interesserer sig for teknologiforståelse og medarbejderdreven innovation hos sygeplejersker og lærere, men som formentlig ville være relevant i forhold til mange andre faggrupper.
Technucation er en ny måde at tænke teknologiforståelse i professionsuddannelserne. Det skal gerne bidrage til at de studerende / kommende professionsudøvere bliver i stand til at være med-innovatører. På den måde for professionsudøverne bedre forudsætninger for selv at finde ud af, hvilke teknologiske løsninger de skal arbejde med.
I mange tilfælde er det også relevant og nødvendigt at beskrive borgeres og brugeres interesser og behov mere tydeligt i de enkelte forslag til indsatser.
FTF har spillet 3 konkrete forslag ind i styrelsens arbejde med at udvikle INNO+, nemlig
· Velfungerende it-systemer i sundhedsvæsnet – med fokus på borgere med kroniske sygdomme.
· Danmark som det globale videncenter for småbørnspædagogik.
· Offentligt-privat samarbejde om digitale viden serviceløsninger.
Vi kan konstatere, at forslaget der vedrører småbørnspædagogik ikke indgår i kataloget, og beklager naturligvis at det ikke er kommet med. Mange andre gode forslag har lidt samme skæbne, og vi opfordrer til, at styrelsen samler og ordner de forslag, som ikke anvendes, med henblik på at de kan indgå i fremtidige prioriteringer af ressourcer til forskning og innovation.
Forslaget om velfungerende it-systemer i sundhedsvæsnet indgår i forslag 4.1 Den selvhjulpne kroniske patient, og i nogen grad i forslag 4.3 Det effektive og sikre hospital.
FTF har følgende kommentarer:
Telemedicinske løsninger bæres i vid udstrækning frem og udføres af andre end læger – nemlig af sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter. Det må gerne fremgå af teksten. Der peges i målsætningen for 4.1 på tre indsatsområder: diabetes, KOL og tarmpatienter. Det er for snævert. Faren ved at målet beskrives snævert diagnoserelateret er, at man dermed går glip af gevinsterne fra de mange projekter, der allerede er i gang: fx rehabilitering af hjertepatienter, indsat i forhold til psykiatriske patienter, accelererede barselsforløb m.m. Specielt hvad angår rehabilitering af hjertepatienter er der et interessant projekt i gang i Region Nordjylland, hvoraf der kan drages erfaringer, der ikke kun er relevante i forhold til dette projekt, men også på andre områder. Det drejer sig blandt andet om, hvordan der effektivt etableres samarbejder på tværs med involvering af patienterne, hvordan patienterne kan være centrum for informationsstrøm samt hvordan livskvaliteten hos patienterne øges. Information om projektet kan findes på www.teledialog.dk og www.eir.dk. Forskningsleder er Birthe Dinesen, Ålborg Universitet. Det vil være hensigtsmæssigt at få dannet et overblik over, hvor meget der egentlig er i gang på området. Danmark har verdens korteste gennemsnitlige indlæggelsestid, så der er erfaringer at høste af. En selvstændig pointe er, at mange af disse projekter skaber ikke kun øget effektivitet, men også større livskvalitet. Det må gerne indgå i formuleringen af målsætningen.
I målsætningen for 4.3 beskrives en effektivitetsgevinst på 1-2 pct. ud over det allerede fastsatte effektiviseringskrav. FTF foreslår, at den kursiverede tekst udgår. Der er mange forhold som er med til at afgøre effektiviteten i hospitalsdriften, og det er ikke seriøst at fastsætte et mål for effektivisering uden at samtlige faktorer er kendte.
Afsnit 6.1 Smart society – et intelligent samfund med effektiv dataudnyttelse indeholder dele af FTF’s forslag om offentligt-privat samarbejde om digitale videnserviceløsninger, og det er godt, men der mangler i beskrivelsen af målsætningen et mere tydeligt fokus på borgere og brugere. I den sammenhæng er det også afgørende at beskrive som en klar forudsætning, at borgere og brugere, såvel som medarbejdere, har de nødvendige kompetencer eller får adgang til den fornødne kompetenceudvikling.