Nyuddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker eller bygningskonstruktører skal have den bedste og nyeste viden med sig fra uddannelsen. Der bliver bare forsket alt for lidt på disse og andre uddannelser indenfor FTF-området.
I forhold til universitetsområdernes penge til forskning har professionshøjskoler og erhvervsakademier fire procent til at udvikle ny viden for. Det skyldes blandt andet lovgivningen på området, som betyder en meget skæv fordeling af forskningsmidler mellem universiteter og professionshøjskoler.
Det skal laves om, når uddannelsesminister Morgen Østergaard (R) er klar med en ny fælles lov om de videregående uddannelser.
Det er budskabet fra FTF til ministeren forud for ministerens årlige uddannelsesmøde d. 6.-7.juni 2013 i Kolding.
Satser på ny fordeling af penge
Som hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte med korte og mellemlange videregående uddannelser som lærere, politifolk, ansatte i finanssektoren, pædagoger og sygeplejersker håber FTF på en anden fordeling af penge til forskning og udvikling end i dag.
"Seks ud af ti med en videregående uddannelse kommer ikke fra universitetet, men der er mange flere penge til forskning på universiteterne. Det bliver vi nødt til at ændre, hvis vi vil sikre endnu bedre uddannede til den offentlige og private sektor, der også kan være med til at styrke væksten og velfærden" siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey og tilføjer:
"Vi forestiller os en bedre fordeling end i dag, hvor kun fire procent af pengene til forskning går til professionshøjskoler og erhvervsakademier."
Hun forklarer, at netop de mange uddannelser på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier er helt centrale for at nå regeringens mål om at få den bedste uddannede generation.
Flere penge til at udvikle viden
Professionshøjskoler og erhvervsakademier er heller ikke til at komme uden om, når det gælder om at sikre medarbejdere i de virksomheder og offentlige institutioner, der skal udvikle nye produkter eller løsninger.
Derfor bør regeringen have et klart fokus på at sikre et højt vidensniveau i uddannelserne.
Det vil ifølge FTF betyde, at viden fra velfærdsområdet og det teknologiske kommer tættere på hinanden. Det kan skabe ny viden og ideer til glæde for borgere, medarbejdere og dem, der udvikler viden.
FTF foreslår en mere systematisk udvikling af viden i blandt andet sundhedsuddannelser, lærer- og pædagoguddannelser og på det tekniske og merkantile område.
I dag er der dog ganske få penge til forskning og udvikling af viden på de erhvervsrettede videregående uddannelser.
Fire procent i forhold til universiteter
Der er frem til 2015 afsat 320 millioner kroner til området hvert år. Derefter er der ikke afsat penge. Til sammenligning har universiteterne en basisbevilling på otte milliarder kroner. Det svarer til, at de erhvervsrettede videregående uddannelser får cirka fire procent af de samlede forskningsmidler.
"Vi bliver nødt til at lave om på fordelingen, og vi er nødt til allerede nu at få sikkerhed for, at der efter 2016 er nok penge til forskning og udvikling. Det er nødvendigt med en mere systematisk og langsigtet satsning," siger Bente Sorgenfrey og tilføjer:
"De korte- og mellemlange videregående uddannelser kan spille den centrale rolle i både uddannelses- og innovationsdagsordenen, som Danmark har brug for. Det kræver bare en nytænkning og klar prioritering."
FTF foreslår derfor ni pejlemærker for den fælles uddannelseslov.
- Uddannelsernes erhvervs- og professionsrettede profil og kvalitet skal sikres
- Teori og praksisrelationen skal kvalitetssikres
- Sammenhæng og fleksibilitet kræver klare nationale krav til uddannelsernes niveau og slutkompetencer
- Samfunds- og arbejdsmarkedsrelevans skal være i centrum for uddannelserne
- Videregående uddannelser skal give adgang til fortsat uddannelse
- Der skal fastlægges klare og enkle regler for merit og realkompetence
- Faglighed og tværfaglighed skal spille sammen
- Samspil mellem grunduddannelser og efter- og videreuddannelser skal styrkes
- Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skal være forsknings -og udviklingsbaserede.