Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er enige om en række ændringer som følge af evalueringen af erhvervsakademistrukturen. Aftalen lægger op til en revision af lovgivningen for erhvervsakademier og lov om professionshøjskoler, der skal sikre  

·         En stærk og selvstændig erhvervsakademisektor
·         En styrkelse af erhvervsakademiernes profil som praksisnære uddannelses- og videninstitutioner.
Der foreslås 5 initiativer og ændringer i de to nævnte lovgivninger:

Erhvervsakademierne får ret til et selvstændigt udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser

Erhvervsakademierne får ret til selvstændigt at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og fortrinsret til udbud heraf. Kravet om partnerskab med en professionshøjskole som forudsætning for udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser ophæves.
Forudsætningen om sammenlægning med en professionshøjskole i 2015 fjernes fra lovgivningen.
Ændringen begrundes med at akademierne målrettet har arbejdet på at opbygge faglige miljøer, og at ændringen understøtter den forstsatte udvikling og konsolidering af de tekniske og merkantile videregående uddannelsesmiljøer. Der tilvejebringes en tydeligere arbejdsdeling mellem akademier og professionshøjskoler på det teknisk- merkantile fagområde.
FTF vurdering
FTF havde gerne set en fælles institutionslovgivning som ramme.
Aftalen bygger på den nye evaluering af erhvervsakademisektoren. Evalueringen viser ikke – efter FTF´s opfattelse – at der er skabt en samlet erhvervsakademisektor, og at erhvervsakademierne som helhed opfylder eller er på vej til at opfylde de politiske målsætninger. Evalueringen viser, at der er akademier, der er nået langt i målopfyldningen, medens andre mangler meget.
I relation til en række temaer som skabelse af bæredygtige miljøer, arbejdet med frafaldsproblemet, kvalitetsarbejdet, akademiernes efter- og videreuddannelsesindsats etc., er der ikke grundlag for konklusionen om, at der er skabt en samlet erhvervsakademisektor, der er på rette vej. En del tyder på at størrelsen af akademiet har betydning for udviklingskraften.
Aftalen bygger derfor på nogle forudsætninger og konklusioner, der bliver fortolket meget optimistisk.
Præciseringen af en tydeligere arbejdsdeling mellem de to sektorer, og nogle af de øvrige initiativer om f.eks. fjernelse af kravet om, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal være repræsenteret i hinandens bestyrelser kan vanskeliggøre samarbejdet fremadrettet.
Akademiernes fortrinsret til at udbyde merkantile og tekniske videregående uddannelser rejser spørgsmålet om  den fremtidige situation, for de to professionshøjskoler, der udbyder tekniske og merkantile uddannelser. Betyder aftalens formulering, at man tager udviklingspotentialet fra disse to institutioner f.eks. i forbindelse med at udvikle og udbyde nye uddannelser?
Nye krav til bestyrelsessammensætninger
Det fremgår, at kravet om at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal repræsenteres i hinandens bestyrelser, ophæves. Det vil fremover være en mulighed og ikke et krav.
Erhvervsakademiernes bestyrelsessammensætning skal revideres og tilpasses den fremtidige institutionsstruktur. Den øvre og nedre grænse af antallet af bestyrelsesmedlemmer er sat til 9-13. Medarbejdere og studerende skal repræsenteres i bestyrelserne med hver to medlemmer.
De nærmere regler for bestyrelsessammensætningen skal fremgå af institutionernes vedtægter.  Fastsættelse af reglerne for sammensætningen af de nye bestyrelser skal overlades til et vedtægtsudvalg, bestående af formanden for den siddende bestyrelse, en medarbejderrepræsentant og studenterrepræsentant for den siddende bestyrelse og to eksterne parter, der udpeges af ministeren efter indstilling fra formanden.
De udefra kommende medlemmer skal med udgangspunkt i skolernes uddannelsesudbud og lokale og regionale forhold omfatte repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. De udefra kommende medlemmer skal udgøre et flertal i bestyrelserne.
FTF vurdering
FTF er enig i denne ændring. Den hidtidige bestyrelseskonstruktion har i visse tilfælde betydet, at nogle af bestyrelsens medlemmer har varetaget den institutions interesser, som de er udpeget af (erhvervsskolen) frem for akademiets interesser.
Med den eksplicitte fremhævelse af, at arbejdsmarkedets parter skal repræsenteres i bestyrelserne, er der skabt en mulighed for at de FTF-organisationer, hvis uddannelser udgør en væsentlig del af institutionens udbud, kan og bør blive repræsenteret i bestyrelserne.
Uddannelsesudvalgenes organisering og opgaver
Med aftalen ændres sammensætningen og opgavebeskrivelsen for uddannelsesudvalg på både erhvervsakademier og professionshøjskoler. Formålet er, at sikre en systematisk inddragelse af det aftagende arbejdsmarked i uddannelserne. Fremadrettet skal alle uddannelser være tilknyttet et uddannelsesudvalg, og hver institution skal som minimum etablere ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde.
Det overlades til det enkelte erhvervsakademi eller den enkelte professionshøjskole at fastsætte, hvor mange medlemmer der skal være i udvalget, da bredden i arbejdsmarkedet varierer på tværs af uddannelser og uddannelsesområder. Et flertal skal dog have kendskab til regionale forhold.
Opgaverne for uddannelsesudvalgene beskrives sådan: Udvalgene skal rådgive bestyrelse, rektor og ledelse af uddannelsesområdet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning. Udvalget kan rådgive om fx innovationspotentialer og praktikaftaler. Endvidere skal udvalgene inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.
Uddannelsesudvalgene skal fortsat afgive indstilling om studieordningernes institutionsdel (altså det lokale indhold), mens udvalgene fremover ikke skal afgive indstilling om studieordningernes fællesdel.
FTF vurdering
For at forstå rækkevidden af de foreslåede ændringer gengives her hovedindholdet i de gældende regler på området:
Uddannelsesudvalgene har 10-12 medlemmer, heraf to medarbejderrepræsentanter og 2 repræsentanter for de studerende. Udvalgene skal rådgive bestyrelse, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning.
På professionshøjskolerne er der ét uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse, med tilhørende efter- og videreuddannelser, medmindre afgørende hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Denne bestemmelse indebærer i praksis, at den altovervejende del af professionshøjskolernes uddannelsesudvalg kun har én grunduddannelse som arbejdsfelt.
På erhvervsakademierne er der ét uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse med tilknyttede efter- og videreuddannelser, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Denne bestemmelse indebærer i praksis, at en stor del af erhvervsakademiernes uddannelsesudvalg her flere grunduddannelser som arbejdsfelt, undertiden uddannelser, som måske ikke har en meget tæt relation.
Med aftalen får institutionerne mulighed for selv at fastsætte uddannelsesudvalgenes størrelse og sammensætning, herunder også, om udvalgene skal dække mere end én grunduddannelse, men der skal dog som minimum etableres ét udvalg for hvert uddannelsesområde.
Det er ikke klart, hvad der ligger i begrebet uddannelsesområde, herunder hvilken bredde, det kan dække over i faglig henseende. FTF opfordrer til, at der anlægges en meget snæver vurdering af, hvornår uddannelser er så tæt beslægtede, at der kan være tale om et uddannelsesområde.
FTF vurderer, at de uddannelsesudvalg, der under gældende regler har fungeret bedst, har haft en enkelt grunduddannelse og tilhørende efter- og videreuddannelser som ansvarsområde. Vi vil derfor stærkt opfordre til, at institutionerne i den kommende proces bevarer de eksisterende uddannelsesudvalg (på professionshøjskolerne), og at erhvervsakademierne tilstræber en organisering, hvor flest mulige uddannelsesudvalg dækker én grunduddannelse.
Eventuelt kan man etablere mødestrukturer som kendt fra enkelte professionshøjskoler, hvor uddannelsesudvalgenes mødeaktivitet er organiseret med en fællesdel og en del, som er snævert fagligt fokuseret omkring én grunduddannelse mv. Denne form for organisering tilgodeser både behovet for drøftelser på tværs og en specifik faglig fokusering.
Med hensyn til udvalgenes sammensætning er det vigtigt, at en styrket inddragelse af det aftagende arbejdsmarked indebærer, at dimittendorganisationerne (de faglige organisationer) repræsenteres i udvalgene på en måde, så hver grunduddannelse har en repræsentation.
Det er vores erfaring, at netop de faglige organisationers repræsentanter bidrager med en stærk faglig og regionalt forankret viden om professionernes faglighed, udvikling og behov for arbejdskraft. De faglige organisationer er nemlig også uddannelsesorganisationer i den betydning, at de med udgangspunkt i beskæftigelsesområde og forandringer heri, løbende arbejder med at udvikle kompetencerne hos deres medlemsgrupper og dermed deres grund, efter- og videreuddannelser. At inddrage de faglige organisationer har derfor som mål at bringe deres viden i spil, når eksisterende uddannelser skal ændres eller nye uddannelser skal udvikles. Denne viden er med til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans.
I forhold til de beskrevne opgaver for uddannelsesudvalgene er det positivt, at der tydeligt beskrives, hvordan udvalgene skal inddrages bl.a. i forhold til fx udvikling af eksisterende og nye uddannelser. Men udvalgene bør også inddrages i forhold til rådgivning om udvikling af uddannelsernes videngrundlag.
Det er en del af aftalen, at udvalgene ikke skal udtale sig om de nationale studieordningers fællesdel, som udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at institutionerne inddrager uddannelsesudvalgene undervejs i udviklingsarbejdet, da der ikke er noget andet forum, hvor aftagerne og organisationerne inddrages.
Udvikling og omsætning af viden
Det er aftalt, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes profil som praksisnære og anvendelsesorienterede uddannelses- og vidensinstitutioner skal skærpes. Der er særlig fokus på institutionernes forpligtelse til at overføre viden til erhverv og professioner, og dermed bidrage til fremme af vækst på det private arbejdsmarked og udvikling af den offentlige sektor.
Erhvervsakademier og professioner mødes med samme forventning og krav, når det drejer sig om videnproduktion og videnomsætning, og det vil fremgå af bestemmelserne i en kommende lovgivning, at institutionerne skal indsamle, bearbejde og udvikle ny viden på deres respektive fagområder. Dette kan indebære aktiv involvering i forsknings- og udviklingsaktivitet, herunder i samarbejder med universiteter m.fl.
FTF vurdering
Det fremgår af den gennemførte evaluering af erhvervsakademierne, at der er meget stor variation i forhold til, hvordan de enkelte institutioner har arbejdet med udvikling af videngrundlag mv. og for nogle institutioners vedkommende er der et stort udviklingspotentiale. EVA’s rapport fra 2013 om "Videnarbejde i praksis" viser tilsvarende, at der er store forskelle i, hvordan professionshøjskoler og erhvervsakademier betragter deres rolle med udvikling og formidling af viden.
På det grundlag kan man være skeptisk i forhold til muligheden for at realisere den del af aftalen, der handler om, at der stilles samme krav til alle professionshøjskoler og erhvervsakademier, når det drejer sig om videnproduktion og videnudvikling.
Det står tilbage at få uddybet, hvordan beskrivelsen af opgaven som "indsamling, bearbejdning og udvikling af ny viden" forholder sig ministeriets krav til institutionerne om at bevillingen til forskning og udvikling skal ligge inden for Frascati-manualens definitioner.
FTF mener, at ambitionen bør være, at erhvervsakademier og professionshøjskoler skal udføre anvendt forskning og udviklingsarbejde. Det sikrer praksisnærhed og anvendelsesorientering, og det skærper samtidig kvaliteten i det videngrundlag, som stilles til rådighed for uddannelser, erhverv og professioner.
For så vidt angår samarbejde med universiteterne bemærkes, at der er stort behov for at understøtte et ligeværdigt samarbejde mellem erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Det kræver en lovgivning, som stille krav til alle tre parter om at samarbejde, og det forudsætter, at alle tre parter har adgang til tilstrækkelige ressourcer til at kunne opbygge og opretholde kvalificerede videnmiljøer, som det er attraktivt at samarbejde med.
Kvalitetssikring af bæredygtige erhvervsakademier
Det understreges, at akademierne skal leve op til det oprindelige rationale om etableringen af sektoren. Akademierne skal have en tilstrækkelig størrelse til at være i stand til at sikre faglige miljøer af høj kvalitet og med økonomisk bæredygtige uddannelsesudbud.
I forlængelse heraf indebærer den politiske aftale, at der ved den kommende institutionsakkreditering skal sættes et særligt fokus på, om akademierne har den fornødne kapacitet til selvstændigt udbud af merkantile og tekniske professionsbacheloruddannelser.
Institutionsakkrediteringen skal derfor omfatte en specifik vurdering af den enkelte institutions kvalitetssikring af videngrundlaget og det selvstændige udbud af teknisk og merkantile professionsbacheloruddannelser. Indtil institutionsakkrediteringen er foretaget, skal de enkelte uddannelser fortsat uddannelsesakkrediteres.
FTF vurdering
Det er positivt, at der med den politiske aftale sættes et specifikt fokus på akademiernes mulighed for kvalitetssikring af uddannelsernes videngrundlag og kvalitetssikring af merkantile og tekniske professionsbacheloruddannelser. Evalueringen af akademierne har indikeret, at der er væsentlige forskelle på akademiernes mulighed for at sikre et bæredygtigt fagligt miljø.