Uddannelse

FTF forslag til kriterier ved prækvalificering af nye videregående uddannelser

Lovforslaget om institutionsakkreditering indeholder regler om prækvalificering af nye uddannelser. Ministeren skal godkende forslag til nye videregående uddannelser før de kan udbydes. FTF er enig i behovet for denne prækvalificering. Kriterierne skal lægge vægt på, at nye uddannelser modsvarer reelle nye behov, der ikke kan imødekommes af de eksisterende uddannelser. Samtidig skal aftagere og faglige organisationer med på råd.

FTF forslag til kriterier ved institutionsakkreditering

Lovforslaget om institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner behandles nu i Folketinget, og forventes vedtaget ved 3. behandlingen d. 30.4.2013. Ifølge loven skal institutionsakkreditering foretages på grundlag af et sæt centralt fastsatte kriterier. FTF foreslår 8 kriterier og vil i arbejdet med udformningen lægge vægt på at kriterierne understøtter kvalitetssikringen i praksis, fastlægger et entydigt ansvar og sikre en reel inddragelse af uddannelsernes interessenter, herunder de faglige organisationer.

Politisk aftale om SU-reform 2013

Regeringen og de borgerlige partier har indgået en aftale om en ændring af SU-systemet. Aftalen forbedrer de offentlige finanser med 2,2 mia.kr. i 2020. Provenuet medgår til en styrkelse af den danske konkurrenceevne. Nogle af SU-forslagene kan medføre at unge gennemfører uddannelserne hurtigere, andre af forslagene er mere problematiske m.h.t. at opfylde dette formål.

Ansøgninger til de videregående uddannelser 2013 (Kvote 2) og søgningen til ungdomsuddannelserne

Kvote 2 ansøgningerne til de videregående uddannelser er steget med 29 pct. i forhold til sidste år og er et historisk højt niveau. Dette er en grov strømpil for den forventede udvikling i det samlede antal ansøgninger. Det er sandsynligt, at vi i 2013 vil have et rekordstort antal ansøgere. FTF finder udviklingen positiv.
Kun 18,8 pct. af de unge fra 9. og 10. klasse har valgt en erhvervsuddannelse. Denne udvikling er yderst problematisk.

Nøglen til højere dansk produktion er uddannelse

Danmarks problemer med lav produktivitet findes især i serviceerhverv rettet mod det danske marked, mens IT og finanssektor klarer sig bedre. Det konkluderer produktivitetskommissionen og peger på mere uddannelse som vejen til at øge produktiviteten. FTF bakker op.

Lockout risikerer at skubbe truede unge helt ud af skolen

Elever på produktions- og ungdomsskoler bærer ofte på en bagage af ringe voksentillid og fiasko i folkeskolen. Lockouten risikerer at give deres i forvejen spinkle voksentillid et uopretteligt knæk, som kan sende dem permanent ud af skolesystemet, advarer formanden for Uddannelsesforbundet.

KL’s udspil: Udvikling gennem bedre uddannelser

Op til KL’s årsmøde offentliggjorde KL et politisk udspil ”Udvikling gennem bedre uddannelser”. Det omfatter både overordnede og helt konkrete udfordringer i hele spektret fra dagtilbud til videregående uddannelser og forskning. Der er elementer i udspillet, som er i fin overensstemmelse med FTF’s politik. Notatet beskriver og kommenterer primært de overordnede udmeldinger i KL’s udspil.

Lovforslag om institutionsakkreditering

Notatet gennemgår hovedelementerne i lovforslaget om institutionsakkreditering. FTF vurdere lovforslaget positivt og peger bl.a. på at alle nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser indenfor hele det videregående uddannelsessystem skal prækvalificeres dvs. gennemgå en central godkendelse som forudsætning for udbud på den enkelte uddannelsesinstitution. Det giver en afgørende mulighed for en samlet vurdering af behovet for videregående uddannelse.

Evaluering af den fleksible master i offentlig ledelse

Den fleksible master i offentlig ledelse udspringer af trepartsaftalen fra 2007. Uddannelsen er modulopdelt og kan sammensættes fleksibelt efter den enkelte deltagers ønske, og over en periode på op til 6 år. Deltagerne har været tilfredse med uddannelsens indhold og også kunnet anvende uddannelsen i deres ledelsespraksis. Mange ledere fra FTF-gruppen gør brug af uddannelsen, som har vist sig at være lige relevant for de deltagende ledere, uanset deres uddannelsesbaggrund

Opslag af Ph.d.stipendier – uden for universiteterne

Det Frie Forskningsråd har indkaldt ansøgninger om støtte til ph.d.stipendier uden for universiteterne. Opslaget omfatter bl.a. professionshøjskoler, musikkonservatorier og statslige forskningsinstitutioner. Det er den enkelte kandidat, der selv søger om stipendiet, men det er nødvendigt at have tilsagn fra en institution, der vil stå for værtskabet. Der er informationsmøder den 21. marts og 22. marts.