Med trepartsaftalen i 2007 blev der afsat en pulje på 75 mio. kr. til at understøtte udviklingen af og aktiviteten på en ny fleksibel masteruddannelse i offentlig ledelse. Puljen er stort set udelukkende anvendt til en særlig støtteordning, for at nedbringe deltagerbetalingen for offentlige lederes deltagelse i uddannelsen. En mindre del af puljen er anvendt til udviklingen af uddannelsen, og til administration.
To konsortier udviklede uddannelsen i overensstemmelse med krav fra parterne bag trepartsaftalen, masteruddannelsen blev akkrediteret, og de første studerende blev optaget på uddannelsen i efteråret 2009.
Støtteordningen udløb med udgangen af 2012, og der er nu gennemført en evaluering*) af uddannelsen i forhold til formålet og de fastlagte krav.
Sammenlignet med andre masteruddannelser i (offentlig) ledelse er det særlige ved den fleksible master, at den 1) er fleksibel, hvad angår varighed, fagudbud, antal af moduler, der kan tages, og holddannelse, og at den 2) tilstræber en integration mellem udvikling af det personlige lederskab, lederens ledelsespraksis og lederens teoretiske forståelse og dermed anvendelse i deltagernes ledelsespraksis.
Uddannelsen er evalueret på bl.a. følgende punkter:
· Aktiviteten på uddannelsen og deltagernes profil
· Deltagernes vurdering af uddannelsens kvalitet
· Deltagernes vurdering af fleksibilitet
· Læring og effekt
Aktivitet
Der har været stor tilslutning fra ledere i alle sektorer. Det betyder, at der har været tilstrækkelig tilslutning til at gennemføre en uddannelse med et fleksibelt udbud af fag med mange valgmuligheder.
I alt 1.515 studerende er blevet optaget på uddannelsen i perioden 2009-2012 og de har tilsammen haft en studieaktivitet svarende til ca. 37.000 ECTS-points.
Tendensen i begge konsortier er, at søgningen er faldende siden efteråret 2010. Udviklingen i antallet af aktive studerende derfor er stagnerende.
Deltageres profil
Deltagerprofilen er karakteriseret ved, at det er erfarne deltagere i forhold til alder og erhvervserfaring:
· 62 pct. af deltagerne er kvinder.
· 18 pct. er under 40 år, 51 pct. er mellem 40 – 50 år og 30 pct. er over 50 år.
· 68 pct. har mere end 15 års erhvervserfaring, 17 pct. har 11-15 års og 15 pct. 10 års erhvervserfaring eller mindre.
· Der er stor spredning i forhold til, hvor meget ledelseserfaring deltagerne har, når de begynder på uddannelsen: 28 pct. havde 5 års erfaring eller derunder, 28 pct. havde 6-10 års erfaring, 23 pct. havde 11-15 års erfaring og 21 pct. mere end 15 års ledelseserfaring.
· 46 pct. af deltagerne har en bachelor/professionsbachelor/diplomuddannelse som højeste uddannelse, 49 pct. har en kandidat/master/ph.d.uddannelse som højeste uddannelse.
· 11 pct. er ikke formelle ledere, 44 pct. er ledere, 46 pct. er ledere for andre eller topledere.
Hvor kommer de fra
· 45 pct. af de nuværende deltagere kommer fra kommunerne, 25 pct. fra staten og 22 pct. fra regionerne.
· 3 fagområder dækker halvdelen af deltagerne: 23 pct. af deltagerne arbejder i sundhedsområdet, 16 pct. i uddannelsesområdet og 12 pct. på socialområdet.
Hvorfor valgte de denne lederuddannelse
· 77 pct. lægger vægt på fleksibiliteten, her er det især vigtigt at uddannelsen kan tilrettelægges over en længere periode (op til 6 år) og at den enkelte selv har mulighed for at sammensætte rækkefølgen af moduler. Det er også vigtigt, at uddannelsen tilbyder muligheden for bare at tage enkelte moduler, uden at have planer om at gennemføre en fuld masteruddannelse.
· Også andre forhold er væsentlige: 72 pct. lægger vægt på at uddannelsen er målrettet offentlige ledere og 65 pct. på, at det er muligt at styrke faglige og personlige kompetencer i samme forløb.
· Kun 35 pct. peger på muligheden for at få offentligt tilskud til deltagerbetalingen, som betydningsfuldt.
Tilfredshed
Evalueringen viser en tydelig og gennemgående ensartet tilfredshed med undervisningens indhold blandt deltagere uanset deres sektortilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring eller nuværende ledelsesniveau. 84 pct. er i meget høj grad eller i høj grad tilfredse med undervisningens indhold, og kun 3 pct. er i mindre grad eller slet ikke tilfredse.
Selvom tilfredsheden generelt er høj, er kommentarerne om indholdet i de obligatoriske forløb om personligt lederskab for nogle deltageres vedkommende temmelig kritiske hvad angår udbytte og tidsforbrug. Det tyder på, at der bliver taget meget forskelligt imod denne del af uddannelsen og at behovet herfor er forskelligt.
Deltagerne er tilfredse med undervisningens form, herunder afveksling, relevans og evne til at koble teori og praksis. Dette mønster går igen hos alle deltagerne uanset sektor-tilknytning, uddannelsesniveau, ledelseserfaring og ledelsesniveau.
Skal man fremhæve områder, hvor der måske kan være et potentiale for forbedringer, så er det inddragelse af eksterne undervisere med ledelseserfaring (her vurderer kun 39 pct., at uddannelsesinstitutionerne har haft tilstrækkeligt fokus på at inddrage eksterne undervisere med ledelseserfaring) og inddragelsen af deltagernes praktiske ledelseserfaring i undervisningen (31 pct. af deltagerne vurderer, at underviserne kun i nogen grad har formået at bringe deltagernes praktiske ledelseserfaring i spil i undervisningen, og 6 pct. vurderer at det kun er lykkedes i mindre grad).
Hvad betyder fleksibiliteten
For deltagerne har det været betydningsfuldt at have mulighed for at tage uddannelsen over en længere periode, mulighed for at sammensætte rækkefølgen på moduler samt endelig mulighed for at tage enkeltmoduler/fag uden ambition om at tage hele uddannelsen.
Den oplevede fleksibilitet har levet op til forhåndsforventningerne på tværs af den samlede deltagergruppe. Fleksibiliteten har været fordelagtigt i forhold til at kunne tage fag, der supplerer deltagernes uddannelsesmæssige baggrund eller som blot bidrager til at ’fylde huller’ ud.
Fleksibiliteten betyder dog også, at få deltagere prioriterer og indgår i netværk, og uddannelsen stimulerer kun i begrænset omfang netværk mellem deltagerne. Men deltagerne ser fordele i, at den samlede deltagergruppe er alsidig og skiftende fra hold til hold, da det giver mulighed for inspiration og erfaringsudveksling fra mange sider og vinkler.
Fleksibiliteten betyder et yderligere behov for vejledning, så deltagerne kan skabe sig overblik og en ”rød tråd” gennem uddannelsen.
Udbytte – anvendes uddannelsen i praksis
En væsentlig intention med uddannelsen har været at forene de ledelsesfaglige fag med udvikling af deltagernes egen ledelsespraksis og på den måde styrke anvendelsen af uddannelsen i den konkrete ledelsespraksis.
Størstedelen af deltagerne har oplevet en positiv effekt på egen ledelsespraksis. Jo længere deltageren har været i gang med uddannelsen, jo mere udtalt er den positive vurdering. Der er også en positiv sammenhæng mellem deltagernes vurdering af egen indsats og det oplevede udbytte.
Deltagerne mener, at de samlet set har styrket deres kompetencer. Mest udtalt er det på felterne ”ledelsesteoretisk og faglig kompetence”, ”refleksiv kompetence”, ”personlig udvikling af eget lederskab” og også i lidt mindre grad på ”ledelsesstil og kommunikation” og ”offentlig ledelse”. Til gengæld er ”styring og eksekvering” ikke blevet styrket i samme grad.
Deltagerne vurderer generelt at uddannelsen styrker deres muligheder for at bevæge sig ind i stillinger med øget kompleksitet, og over halvdelen har ønsker eller planer om jobskifte.
De dimitterede har generelt både tilegnet sig viden og anvendt denne viden i praksis på seks nøgleområder i uddannelsen: Offentlig ledelse, Ledelsesfaglig kompetence, Refleksiv kompetence, Personaleledelse, ledelsesstil og -kommunikation, Ledelse, styring og eksekvering og Personlig udviklingskompetence.
Den kvalitative undersøgelse blandt dimitterede bekræfter, at uddannelsen har en effekt i for-hold til ledelsespraksis. Effekten indikeres også ved en mindre undersøgelse hos en gruppe af udvalgte dimitteredes ledere, lederkollegaer og medarbejdere. Men det er meget vanskeligt at isolere og pege på konkrete opnåede effekter eller årsagssammenhænge.
Til gengæld er det tydeligt, at interviewede dimitterede har opnået bedre analytisk kapacitet og større iagttagelseskraft, evne til at anvende teorier og modeller i praksis, udvikling af det personlige lederskab og øget opmærksomhed i forhold til den organisation, de befinder sig i.
Hvem udbyder
Uddannelsen udbydes af to konsortier.
Østkonsortiet består af Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Ålborg Universitet og den fleksible masteruddannelse kaldes her MPG (Master of Public Governance). Studieordningen omfatter et ledelsesfagligt grundforløb, som fører frem til en personlig udviklingsplan og dannelse af udviklingsgrupper (i alt 10 ECTS), obligatoriske ledelsesfaglige moduler (5 pr. modul, i alt 20 ECTS), valgfrie moduler (3-6 pr. modul, i alt 18 ECTS) samt et masterprojekt (12 ECTS).
Vestkonsortiet består af Syddansk Universitet og Århus Universitet, og den fleksible masteruddannelse kaldes her F-MOL (Master of Public Governance). Studieordningen omfatter Samfundsvidenskabelige grundfag (mindst 10 ECTS-højst 28 ECTS), Generiske Ledelsesfag (mindst 10 ECTS-højst 28 ECTS), Det Personlige Lederskab (10 ECTS) samt masterprojektet på 12 ECTS.
Støtteordning til og med 2012
71,3 mio. kr. er i alt anvendt til en støtteordning, der nedbringer offentlige arbejdsgiveres udgifter til lederes deltagelse i den fleksible master. Støtteordningen har fordelt puljen mellem kommuner, regioner og staten (ministerområder) og har i perioden frem til udgangen af 2012 kort fortalt fungeret som en trækningsret, hvor den enkelte offentlige arbejdsgiver inden for sin ramme har kunnet få tilskud til deltagerbetalingen svarende til 2000,- kr. pr. ECTS-point.
Tilskud er blevet ydet til afholdte udgifter til deltagerbetaling til de godkendte fleksible masteruddannelser i offentlig ledelse. Det har været en bevillingsforudsætning, at den der søges tilskud for er ansat i en lederstilling med personaleansvar.