Prækvalificering af nye videregående uddannelser
Lovforslaget (L 137) om institutionsakkreditering, der aktuelt forhandles i Folketinget, fastsætter at nye forslag til uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser skal prækvalificeres på grundlag af kriterier fastsat af uddannelsesministeren. Der fastlægges endvidere en række krav om, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation en ansøgning om godkendelse til udbud skal indeholde. Kriterier og krav skal fastsættes i en bekendtgørelse. Prækvalificeringen foretages centralt af ministeren.
Formål med prækvalificeringen og kriterierne
Det overordnede formål med prækvalificeringen er at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de samfundsmæssige ressourcer, der anvendes på videregående uddannelser. Nye uddannelser skal udspringe af et reelt behov, der ikke i forvejen er dækket eller kan dækkes gennem de eksisterende uddannelser. Et vigtigt formål er også at sikre at nye uddannelser bidrager til at skabe øget sammenhæng i det videregående uddannelsessystem og at der opnås en tilstrækkelig geografisk spredning.
Kriterierne skal på den baggrund ifølge forslaget til loven sikre, at en ansøgning om en ny uddannelse indeholder en redegørelse for, hvordan uddannelsen kan bidrage til dækning af kompetencebehovet. Det kan være indenfor eksisterende erhverv eller indenfor nye viden- og erhvervsområder. Der skal endvidere redegøres for, hvordan uddannelsen væsentligt adskiller sig fra eksisterende uddannelser og begrundes, hvorfor kompetencebehovet ikke kan dækkes ved en justering af en eksisterende uddannelse. Kriterierne skal også sigte på at fremme sammenhængen i det videregående uddannelsessystem.
Udbud af en eksisterende uddannelse, som institutionen ikke udbyder og flytning af en uddannelse, som institutionen udbyder, til en anden geografisk lokalitet, skal ligeledes prækvalificeres. Hvis uddannelsen er omfattet af en national bekendtgørelse/studieordning skal det nye udbud opfylde de fælles regler. Kriterierne skal sikre en bedømmelse heraf.
Proceduren ved prækvalifikation indebærer ud over selve vurderingen af behovet for den nye uddannelse også en godkendelse. Hvis ministeren foretager en positiv prækvalifikation skal der samtidig foretages en godkendelse, der indebærer tilskudsmæssig indplacering, fastlæggelse af specifikke adgangskrav mm. Når prækvalificeringen er positiv skal den endelige udformning af uddannelsen derfor ikke igennem en fornyet central godkendelse.
FTF forslag til kriterier
· Uddannelsen matcher et ikke dækket uddannelsesbehov og det skal kun kunne dækkes gennem etablering af en ny uddannelse.
Kriteriet skal sikre at behovet for at udvikle og udbyde en ny uddannelse er sandsynliggjort gennem en analyse af det ikke dækkede kompetencebehov. Det kan være i forhold til et specifikt arbejdsmarkedsbehov eller et bredere samfundsmæssigt behov.
Et specifikt arbejdsmarkedsbehov kan f.eks. udspringe af nye funktioner og opgaver på et bestemt erhvervsområde. Nye samfundsmæssige behov kan f.eks. udspringe af et politisk ønske om at prioritere udviklingen indenfor bestemte potentielle vækstområder eller det kan være en ny udvikling indenfor en branche, der stiller krav om kompetencer på højere niveauer eller kompetencer, der skal modsvare nye teknologier.
Det skal sandsynligøres at uddannelsesbehovet ikke kan dækkes gennem justering af en eksisterende grunduddannelser eller gennem en efteruddannelsesaktivitet.
· Involvering af relevante interessenter, herunder aftagere og faglige organisationer
Som en væsentlig del af institutionens arbejde med at analysere behovet for og udvikle det nye uddannelsesforslag skal der ske en aktiv inddragelse af de relevante interessenter, herunder aftagere og faglige organisationer. Det er centralt at inddrage relevante uddannelsesudvalg eller et ”udviklingsforum”, hvis et sådant ikke eksisterer.
Involvering af aftagere og faglige organisationer skal bl.a. medvirke til at sikre en så realistisk vurdering af behovet for færdiguddannede som muligt og dermed uddannelsens beskæftigelsesmuligheder. Denne vurdering skal ikke alene have fokus på det regionale arbejdsmarked men også foretage en national vurdering.
· Nye akademi- og professionsbacheloruddannelser skal sikre tilstrækkelige praktikpladser med den krævede kvalitet
Det er helt afgørende for de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser, der alle indeholder klinik og praktik, at det dokumenteres, at der kan stilles tilstrækkelige praktikpladser med den krævede kvalitet til rådighed for den nye uddannelse. Der skal derfor i uddannelsesforslaget være dokumentation for indgåede aftaler med de relevante arbejdsgivere om praktikpladser og kliniske uddannelsessteder.
· Kvaliteten i uddannelsens faglige miljø og videngrundlag er bæredygtig.
Kriteriet skal sikre den tilstrækkelige styrke i uddannelsens faglige miljø og videngrundlag. Med en ansøgning om en ny uddannelse skal der foreligge dokumentation for bl.a. relevante lærerkvalifikationer, uddannelsens basering på udvikling og forskning og samarbejde med relevante erhverv og professioner.
· Uddannelsesforslaget skal sikre sammenhæng uden barriere til efter- og videreuddannelse
Nye uddannelser skal kunne indgå i det samlede videregående grund-, efter- og videreuddannelsessystem. Uddannelsen skal derfor også give adgang til relevante muligheder for efter- og videreuddannelse og dermed bidrage til at skabe øget sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Kriteriet skal sikre at et forslag til ny uddannelse indeholder en klar angivelse af, hvilke efter- og videreuddannelsesmuligheder uddannelsen giver adgang til uden behov for supplering og hvilke der evt. kræver supplering.
· Flytning eller dublering af eksisterende uddannelser skal afspejle et reelt behov
Ved uddannelsesforslag, der omhandler flytning eller dublering af en eksisterende uddannelse som institutionen allerede udbyder, er det afgørende at sikre at flytningen eller dubleringen reelt modsvare et øget behov for uddannelsen indenfor den pågældende institutions geografiske dækningsområde. Det skal samtidig vurderes at der med flytningen eller dubleringen ikke skabes en uhensigtsmæssig konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner, der kan føre til overudbud og ressourcespil.
Som ved nye uddannelser skal der foreligge dokumentation for det forventede optag, praktikaftaler mv.