Overenskomst

OK14: Ja til ny finansoverenskomst

Finansforbundets medlemmer har stemt ja til det forlig, som Finansforbundet og FA blev enige. Dermed får medarbejderne i finanssektoren en ny overenskomst for de kommende tre år.

OK14: Mæglingsskitse godkendt af LO og DA

Løn- og arbejdsvilkår for det private arbejdsmarked de næste tre år er på plads. LO og DA har godkendt forligsmandens skitse til mæglingsforslag, som nu skal til urafstemning.

OK14: Bankkonflikt afblæst

Ny treårig overenskomstaftale på pengeinstitut- og realkreditområdet sikrer forbedringer på i alt 5,15 procent over tre år og en række afbødeforanstaltninger ved større afskedigelser.

Bland dig udenom, Ida Auken

FTF opfordrer Folketingets politikere til at respektere den danske model og holde sig ude af overenskomstforhandlingerne. Det sker efter, at Ida Auken har udtalt, at hun ønsker at sikre netbetalinger, selvom Nets måtte blive omfattet af en konflikt.

Ny treårig overenskomst for 110.000 butiksansatte

Dansk Erhverv og HK Handel er blevet enige om en ny treårig overenskomst for godt 110.000 butiksansatte. Med aftalen kommer der fokus på det stigende antal deltidsansatte i detailhandlen. FTF-organisationer forhandler videre.

OK14: DI og CO-Industri enige om ny treårig overenskomst

DI og CO-Industri har indgået en ny treårig overenskomstaftale for 240.000 ansatte i industrien. Aftalen sikrer reallønnen, ret til uddannelse i opsigelsesperioden, højere pensionsbidrag under barsel, flere penge på fritvalgskontoen og bedre forældreorlov. FTF-organisationer forhandler videre.

FTF sætter fokus på fagligt fællesskab med ny app

Ny kampagne fra FTF og LO sætter digitale ord og billeder på, hvordan OK-fagforeningerne styrker medlemmernes karriere, den faglige stolthed og det faglige fællesskab– både på arbejdspladsen og ude i offentligheden. Se video og download app.

FTF: Efteruddannelse i opsigelsesperioden er afgørende for de ledige

Carsten Koch-udvalget vil hjælpe fyrede allerede i opsigelsesperioden, men indsatsen skal bagefter starte forfra i jobcenteret med flere nye samtaler. Det er alt for langsommeligt, når alle ledige skal til flere samtaler og først får mulighed for uddannelse efter et halvt år, mener både FTF, Dansk Metal og IDA.