Notat

Ny struktur for statsforvaltningerne svækker borgernes ankemuligheder

Regeringen kalder sit nye forslag om at fjerne en ankeinstans for en styrkelse af borgernes retssikkerhed. FTF mener det modsatte vil ske og opfordrer i stedet til at rette et politisk fokus på at reducere de omfattende fejl, der er i kommunernes afgørelser af sager på det sociale - og beskæftigelsespolitiske område.

Fordeling af bevilling til forskning og udvikling

Uddannelsesministeriet har udmeldt den forventede fordeling af forsknings- og udviklingsbevillingen til erhvervsakademier og professionshøjskoler, som indebærer, at erhvervsakademierne får større, og professionshøjskolerne mindre bevillinger end i 2012. Samtidig skævdeles en del af bevillingen til fordel for de pædagogiske fag. FTF opfordrer til, at den helt nødvendige prioritering af forskning og udvikling ikke sker på bekostning af enkelte uddannelsesområder.

Aftale om akutjob giver bedre muligheder for langtidsledige

Regeringens aftale med de private og offentlige arbejdsgivere om akutjob forpligter arbejdsgiverne til at stille ordinære jobs til rådighed for de udfaldstruede. Ordningen vil betyde bedre muligheder for de ledige, men akutjob ordningen er midlertidig. Der vil derfor fortsat være brug for justeringer i dagpengesystemet. Akutjob indsatsen bør systematisk kobles med akutpakken, som blev indgået med parterne i august 2012.

Anonym uddannelsesvejledning – når det passer dig

Nu er det slut med at bestille tid og oplyse cpr-nummer, når du skal have hjælp til uddannelse og en snak om fremtiden. Både på hverdage og i weekender kan du helt uforpligtende kontakte eVejledningens uddannelseseksperter med dine spørgsmål

TUAC: Stimuler økonomien for vækst og beskæftigelse

Der er behov for at stimulere økonomien for at rette op på vækst og beskæftigelse. Det er der bred enighed om i TUAC’s arbejdsgruppe om
økonomisk politik. Det er ikke kun Europas egen økonomier, der lider under den europæiske gældskrise og forsøget på at spare sig ud af krisen. For langt de fleste områder i verden er der udsigt til faldende vækstrater.

Flere jobs uden økonomisk vækst?

På et seminar arrangeret af ETUI (Den Europæiske Fagbevægelses
Forskningsinstitut) og EPSU (Sammenslutningen af europæiske fagforeninger for offentligt ansatte) blev der stillet spørgsmålstegn ved jagten på vækst, som målt i BNP. Der er mere behov for at skabe en bæredygtig udvikling med flere jobs og well-being med baggrund i offentlige service.

Vergnauds betænkning går ikke langt nok, når det gælder ”delvis adgang” og sprogkrav

Europa Parlamentets udvalg om Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har afgivet første udkast til betænkning om Kommissionens udkast til ændringer i gensidigt anerkendelsesdirektiv. Ændringsforslagene udvider bl.a. muligheden for at udelukke professioner fra princippet om ”delvis adgang”, og det er positivt. Men betænkningen går ikke langt nok. Også undervisning skal kunne omfattes, og der er fortsat behov for at stramme op i forhold til sprogkrav.

Ny rapport baner vej for bedre elevpraktik

Regeringens udvalg om erhvervsuddannelser har fremlagt en række anbefalinger. Det er især positivt, at der foreslås en ændring af udformningen af skolepraktikken og en bedre uddannelsesgaranti for
elever. Forslagene er nødvendige. Praktikpladsproblemet på erhvervsuddannelserne skal løses.

Regeringen har lyttet til kritikken om offentlighedslov

Regeringen har netop indgået aftale med Venstre og De Konservative om en ny offentlighedslov. Det centrale punkt i aftalen er, at aftaleparterne er enige om at præcisere ordlyden af den meget omtalte regel om ministerbetjening, så det gøres endnu klarere, hvornår denne undtagelse kan anvendes. Som en konsekvens af aftalen vil begrebet ”ministerbetjening” ikke blive anvendt i det kommende lovforslag.

Nye regler for kapitalpensioner

Med nye regler for beskatning af
kapitalpensioner skal alle med kapitalpensioner – kollektive og private – tage
stilling til, om de ønsker at benytte sig af skatterabatten. Ligeledes skal der
tages stilling til, om man ønsker at fortsætte indbetaling til
kapitalpensioner, når fradragsretten bortfalder. For indbetalinger til
ordninger, som led i en kollektive overenskomst, er fristen dog overenskomstens
udløb.
_ _ _