Arbejdsgruppen om økonomisk politik, der er tilknyttet TUAC – Trade Union Advisory Committe to The OECD, ser et stort behov for, at økonomien i en række lande, specielt i EU, stimuleres, så der kan komme gang i vækst og beskæftigelse. Arbejdsgruppen har netop holdt møde og under drøftelserne af økonomien tegnede der sig et klart billede af, at der i størstedelen af verdensøkonomien inklusiv i BRIK-landene er tale om, at vækstudsigterne er blevet nedjusteret.
At væksten i verdensøkonomien bremser op kan blandt andet ses af, at det såkaldte BDindex, der viser priserne på fragt på havene, er på vej ned blandt andet med baggrund i, at Kinas eksport taber fart. Ser man over en længere periode er den gennemsnitlige vækst i verdenshandlen fra 2004 til 2007 på 7,4 pct. Kriseårene 2008 til 2010 var præget af store udsving, men fra 2011 og frem til 2013 regnes der kun med en vækst på 4,7 pct. Alt i alt et tegn på, at ikke kun den europæiske økonomi, hvor man kæmper med gældskrisen, men også resten af verdens økonomier lider.
Krisen er specielt hård ved Europa, hvor OECD forudser at både Tyskland og Italien løber ind i en recession i sidste halvdel af 2012, mens Frankrig kun lige med nød og næppe får en positiv vækst i sidste kvartal af 2012, således at de kommer ud af recession. Recession er når væksten er negativ i to kvartaler i træk.
Arbejdsgruppen ser gældskrisen i Europa som en af årsagerne til den dårlige udvikling i økonomien i hele verden, og at det forhold, at der satses så meget på besparelser i den offentlige sektor og nedbringelsen af offentlig gæld, har flere negative effekter. Først og fremmest går det ud over beskæftigelsen, at der fyres i de offentlige sektorer i Europa. Det er med til at øge frygten og usikkerheden blandt borgerne, der således mister tilliden til fremtiden og ikke tør forbruge.
Dernæst kan forsøget på at opnå forbedringer af den offentlige sektors saldo i realiteten medfører den modsatte effekt, nemlig at besparelserne bremser økonomien så meget, at BNP falder. Og det offentlige underskud måles i forhold til BNP. Så når BNP falder, stiger det offentlige underskud, selvom der ikke er tale om at der bruges flere økonomiske ressourcer i sektoren.
Arbejdsgruppen ser derfor et behov for, at der sker en stimulering af økonomien fra den offentlige sektor, så den negative spiral stoppes og der kommer gang i vækst og beskæftigelse igen. På denne måde kan tilliden til økonomien genoprettes og flere pegede på, at en række af de nordeuropæiske lande havde en så god økonomi, der måtte kunne rumme, at de stimulerede økonomien til gavn for hele EU.
FTF vurdering
FTF er enige i, at udsigterne for verdensøkonomien ser dystre ud, og der er behov for, at der satses på at forbedre vækst og beskæftigelse. Også i Danmark har usikkerheden for fremtiden sat sig dybt i borgerne, så de holder igen med forbruget. Resultatet er, at der er et meget stort opsparingsoverskud i den private sektor og et begrænset privat forbrug. Regeringen regner med at igangsættelsen af de skattelettelser, der ligger i skattereformen i 2013 vil sætte gang i forbruget, men de risikere at gøre regning uden vært, fordi nedskæringerne i den offentlige sektor fortsætter i 2013, og det vil derfor stadig bidrage til usikkerheden og mistilliden.
Både i EU og Danmark er behov for at der sættes gang i offentlige investeringer til at hjælpe jobskabelsen i gang og til at fremtidssikre infrastruktur og offentlig sektor. Aktuelt foreslår FTF, at man i Danmark fjerner anlægsloftet i kommunerne, så de kan igangsætte allerede planlagte projekter.