I regeringens finansforslag for 2013 fremgik det, at regeringen vil nedsætte et udvalg, der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, skal fremlægge konkrete anbefalinger til langsigtede og holdbare løsninger på praktikpladsområdet.
Udvalgets rapport, som blev offentliggjort den 5.10.2012 indeholder en række forslag til at løse udfordringerne på praktikpladsområder. I fase 2 vil udvalget arbejde videre med emner, der kan ændre rammevilkårene for optagelse og gennemførelse af erhvervsuddannelserne, og derved bidrage til at flere unge får mulighed for at komme i virksomhedspraktik.
Ved udgangen af juli 2012 var ca. 4.800 i gang med en erhvervsuddannelse i skolepraktik. Desuden var 10.900 praktikpladssøgende, heraf var 3.600 praktikpladssøgende uden for skolepraktik mere end to måneder efter afsluttet grundforløb. Situationen er derfor alvorlig.
Rapportens anbefalinger
Fase 1 løsningsforslagene udgør en række forslag, som tilsammen skal sikre en bedre uddannelsesgaranti og bidrage til at tilvejebringe flere praktikpladser. Det forventes, at forslagene vil reducere den del af frafaldet fra uddannelserne, der skyldes barrierer knyttet til vekseluddannelsesprincippet, visse områder af EUD-systemets indretning og ubalancer på praktikpladsområdet.
Rapporten tager udgangspunkt i, at de offentlige arbejdsgivere fremadrettet vil arbejde videre med aftalen for flere praktikpladser i 2012, som betyder 250 flere praktikpladser i staten og 1.950 flere praktikpladser i kommunerne og regionerne. KL og Danske Regioner bemærker dog, at en sådan tilkendegivelse forudsætter en afklaring af finansieringsgrundlaget.
Etablering af praktikpladscentre
Der skal etableres praktikcentre, hvis formål er at fremme anvendelsen af praktikpladskapaciteten og hjælpe eleverne til i videst mulig omfang at komme i virksomhedspraktik, samt at øge kvaliteten i skolepraktik. Modellen for dette indebærer en omlægning af skolepraktik og praktik i virksomheder gennem et øget samspil mellem disse dele via delaftaler, korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. Skolepraktik er således en integreret del af praktikcentene, men i en ny ramme, hvor skolepraktikken omlægges til praktikuddannelse i praktikcentre.
Konsekvensen skal være, at eleven får en skoleaftale, som på en ny måde veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse på praktikcentret og i virksomheder, som centret samarbejder med. Det er dog vigtigt at praktikcentrene ikke udhuler markedets almindelige praktikpladser i virksomhederne og den offentlige sektor.
Adgang til en uddannelses øvrige trin i skolepraktik for elever, der har gennemført trin 1 i skolepraktik.
Der har hidtil været midlertidige ordninger, som giver elever der afslutter trin 1 i skolepraktik mulighed for at fortsætte i trin 2 med skolepraktik. Udvalget foreslår, at ordningen gøres permanent.
Styrket indsats for det praktikpladsopsøgende arbejde og Videreførelse af praktikpladskampagne med ændret fokus.
Udvalget foreslår, at det offentlige og private praktikpladsmarked skal styrkes og opdyrkes mere systematisk fra erhvervsskolernes, herunder praktikpladscentrenes, og de faglige udvalgs side. Det foreslås også, at der sættes større fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde ved at ændre den igangværende praktikpladskampagne.
Desuden foreslås der en ændring, som betyder at man kritisk vil gennemgå den liste over uddannelser, der ikke udbydes som skolepraktik den såkaldte negativliste. Målsætningen er at øge antallet af uddannelser, der udbydes med mulighed for skolepraktik, for derved at brede uddannelsesgarantien yderligere ud.
Endelig foreslår udvalget, at uddannelser, der i dag er adgangsbegrænset til skolepraktik, i stedet som hovedregel afgangsbegrænses ved indgangen til grundforløbet. Fordelen er, at de unge kender deres uddannelsesmuligheder inden for de adgangsbegrænsede uddannelser, allerede når de optages i grundforløbet.
Økonomi
Der er usikkerhed om det økonomiske grundlag. Det fremgår af rapportens bilag 5: Økonomiske forudsætninger for erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger, at der via Finanslovsforslaget skal ske en finansieringsomlægning, som medfører en øget medfinansiering fra arbejdsgiverne på erhvervsuddannelsesområdet og det erhvervsrettede VEU-område.
Arbejdsgiverne tilslutter sig ikke finansieringsomlægningen.
Ved finansieringsomlægningen tilvejebringes et statslig provenu. Af dette provenu prioriteres 180 mio. kr. til praktikpladsunderstøttende initiativer. Det understreges, at de tiltag, som besluttes som led i finanslovsforhandlingerne på baggrund af input fra erhvervsuddannelsesudvalget skal finansieres inden for rammen af de 180 mio. kr.
Det bemærkes tydeligt i bilaget, som alene er skrevet af Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, at vurderingen af de direkte økonomiske konsekvenser af initiativet om praktikcentre er behæftet med stor usikkerhed. Forslaget kan både indebære, at skoleaktiviteten kan gå op og ned. Der er også usikkerhed om den økonomisk betydning af forslagene om gennemgang af negativlisten og praktikpladser i det offentlige.
Alt i alt betyder dette, at det er vanskeligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, da det er vanskeligt at skønne over den samlede udvikling i skolepraktikken fremadrettet, hvis anbefalingerne fra udvalget gennemføres.
FTF vurdering
De to anbefalinger om praktikcentre og adgang til uddannelsernes øvrige trin sikrer en bedre og mere reel uddannelsesgaranti for eleverne, samtidig med at praktikpladspotentialet i virksomhederne udnyttes fuldt ud f.eks. via delaftaler og kombinationsaftaler for virksomheder, der ikke kan udbyde en hel praktikplads.
Forslagene om en styrket indsats i relation til det praktikpladsopsøgende arbejde og en videreførelse af praktikpladskampagnen har været afprøvet før, men i disse forslag er der en lidt ændret fokus, som kan medføre en mere effektfuld opsøgning af praktikpladsmulighederne.
Den nævnte usikkerhed om det økonomiske grundlag, og den økonomiske ramme forslagene opererer indenfor, betyder at det er svært at vurdere den fulde effekt af forslagene. De samlede udfordringer på praktikpladsområdet vil blive behandlet i udvalgets senere arbejde fase 2.
Forslagene nærmer sig FTFs forslag i Vækstoplægget Vækst 2 hvor det anbefales, at skolepraktikken indføres som et permanent element i EUD systemet, så praktikpladsmangel undgås og virksomhedspraktik og skolepraktik sidestilles, samtidig med at der sikres en uddannelsesgaranti på EUD.