Fremrykning af skat på kapitalpensioner
Med skattereformen er der sket betydelige ændringer i reglerne for kapitalpensioner med det sigte at fremrykke beskatningen. Hovedtrækkene er, at indbetalinger på kapitalpensioner fra 1.1.2013 ikke længere giver anledning til fradrag i indkomsten og at de allerede eksisterende ordninger bliver tilbudt omlægning til en ny ordning – Aldersopsparing – hvor skatten betales i forbindelse med omlægningen. For at motivere til omlægningen til ny ordning gives en skatterabat ved omlægninger i 2013 på 2,7 pct. således at skatten der skal erlægges bliver på 37,3 pct. i stedet for 40 pct.
De ændrede regler vil give staten den fordel, at den får beskatningen af kapitalpensioner i kassen nu, men til gengæld ikke får beskatning ved udbetalingen.
Hvad gør man nu?
Det rejser imidlertid også en række spørgsmål vedrørende, hvordan den enkeltes og de kollektive ordninger bedst håndteres i forbindelse med omlægningen.
Det må forventes at en del af de spørgsmål, der nu rejser sig i forhold til den nye lovgivning besvares når SKAT kommer med en vejledning til loven. De følgende beskrivelser af ændringerne tager derfor forbehold for indholdet i den kommende vejledning fra SKAT
Stadig mulighed for indbetaling
Der vil stadig være mulighed for indbetaling til kapitalpension, men det sker i en ny ordning, hvor der ikke gives fradrag for indbetalingen. Der er derudover sat en loft på, hvor stor indbetalingen kan være, nemlig kr. 27.600. Indbetalinger over dette beløb vil blive pålagt en afgift på 20 pct.
Det kan umiddelbart være svært at se begrundelsen for at indbetale på en (ny) kapitalpensionsordning, når der ikke gives fradrag, men i sammenligning med almindelig fri opsparing er der tale om lavere beskatning af afkastet. Den nye alderspension beskattes med PAL-skatten der pt. er 15,3 pct. modsat almindelig opsparing, der beskattes som positiv kapitalindkomst.
Ligeledes må det antages, at den fordel kapitalpensioner har haft i forhold til andre pensionstyper, nemlig at de ikke giver anledning til modregning i forskellige sociale ydelser fx folkepensionsgrundbeløb ved udbetalingen, fortsættes for alderspensionen.
Ingen skatteændringer i de andre pensionsformer
Det vil for mange formentlig være nærliggende at overveje at flytte fremtidige indbetalinger til  pension over i andre pensionsformer, såsom ratepension eller livrenter. Der sker ingen ændring med disse ordninger i forbindelse med skattereformen, så den mulighed er tilstede. Der er dog et loft for skattefradrag på indbetalinger til ratepensioner på kr. 50.000.
Fordel at overføre kapitalpension til alderspension?
Umiddelbart vil det jo være en fordel at få del i den skatterabat der tildeles, hvis man vælger at overføre en eksisterende kapitalpension til en ny ordning som alderspension. Det har kun begrænset betydning at beløbet der skal forrentes efter beskatningen er mindre idet den forrentning der tilskrives i den gamle ordning jo også beskattes med afgiften på de 40 pct.
Eksempel:
Kapitalpensionen beskattes ikke forud:
Kapitalpension på kr. 1.000.000 forrentes med 10 pct.: Samlet pension lig kr. 1.100.000
Pension beskattes med 40 pct. rest til udbetaling lig kr. 660.000
Kapitalpensionen beskattes forud:
Kapitalpension på kr. 1.000.000. Efter forudbetalt skat er der tilbage kr. 627.000.
Det forrentes tilsvarende med 10 pct. Samlet pension til udbetaling: kr. 689.700
Det er under forudsætning af, at depoternes størrelse ikke har indflydelse på forrentningsprocenten, hvilket der i praksis heller ikke er noget der tyder på, da der fx ikke er en sammenhæng mellem pensionskassers størrelse og deres evne til at forrente. Generelt set må det derfor betragtes som en fordel for den enkelte at beskatte forud.
Ved mindre kapitalpensioner bør der dog være opmærksomhed på, at eventuelle omkostninger der beregnes i et fast beløb uanset depotstørrelse vil veje tungere for et depot der er blevet mindre som følge af at skatten er blevet betalt.
Vil ordningernes betingelser ændres?
Selvom det ved simpel beregning af pensionerne på baggrund af depoter og beskatning synes at være en fordel at tage mod tilbuddet om fremrykning af beskatningen er der dog nogle faldgruber der skal tages i betragtning:
·         Det væsentligste er om der reelt vil blive tale om en helt ny ordning eller at det er samme aftale, blot med fremrykket beskatning. Det kan have betydning for hvilke garantier man har i sin aftale. Mange ældre kapitalpensionsordninger er med rentegaranti. Man skal være opmærksom på, om de fortsættes eller der fremover bliver tale om markedsrente. Typisk er nye ordninger nemlig med markedsrente. Der var umiddelbart efter vedtagelsen af skattereformen er der noget uenighed i pensionsbranchen om garantierne ændres med nye aftaler. Fra finanstilsynet har man meldt ud, at overførsel til den nye ordning ikke giver adgang til at ændre på ordningen indhold i forhold til rentegaranti eller ej. Kun hvis der i ordningen er aftalt, at ændrede skatteforhold også ændre aftalen. Pensionsbranchen er ikke enig i den fortolkning og peger på at det er et aftaleretligt spørgsmål, som domstolene kan tage stilling til.
·         Ligeledes bør man være opmærksom på, hvilke forsikringsordninger, der findes i den eksisterende ordning og hvorvidt de overføres i lighed med rentegarantierne.
·         De senere års ændringer i forbindelse med efterlønsordningen og folkepensionsalderen har betydning for, på hvilket tidspunkt pensionen kan hæves. For ordninger etableret før 1.7.2006 er alderen for at hæve en pensionsordning uden strafbeskatning 60 år. I forbindelse med velfærdsforliget i juni 2006 blev det ændret til at alderen for at hæve pension var efterlønsalderen. Med tilbagetrækningsaftalen er det blevet ændret til at være 5 år før folkepensionsalderen.
·         Turbulensen på børserne i de senere år kan have ført til, at der på nogle ordninger er negativ PAL-skat, som endnu ikke er blevet modregnet i ny positiv PAL-skat. Der står ikke umiddelbart noget i lovforslaget om dette kan føres med over i en ny ordning. Der vil formentlig komme en afklaring senere fx i forbindelse med en vejledning fra SKAT.
Kollektive aftaler og pensioner
I det omfang at der er tale om obligatoriske indbetalinger til en kapitalpension på baggrund af en kollektiv overenskomst vil reglerne for indbetalinger først gælde ved overenskomstens udløb, dog senest til og med indkomståret 2016. Det gælder alle overenskomster der bliver indgået inden den 31.12.2012.
Det giver således arbejdsmarkeds parter lidt tid til at beslutte sig for, hvordan de fremtidige pensionsindbetalinger indrettes, i relation til, at indbetalinger på kapitalpensioner ikke længere giver fradrag.
Loven er ikke specifik i forhold til, hvordan udsættelsen af afskaffelsen af fradragsretten for indbetalinger til kapitalpensioner forholder sig, hvis der er tale om lokale aftaler med forankring i centrale aftaler. Muligvis kan det også afklares i forbindelse med SKAT kommer med vejledning til loven.
Individuel eller kollektiv beslutning om fremrykning af skat
Loven skelner ikke om depotet i en ordning, der overføres til en ny ordning, er oprette som led i en kollektiv overenskomst eller som privatordning. Det vil således være den enkelte, der skal tage stilling til fremrykning af skattebetalingen og ikke kollektivet.
Det synes logisk i forhold til, at det også er den enkelte efter nuværende lovgivning, der bestemmer, hvornår et depot skal bringes til udbetaling, eventuelt i forbindelse med en førtidig hævelse eller bare almindelig udbetaling indenfor reglerne for udbetaling og beskatning af pensionsmidler. Det er muligt at der eksisterer ordninger med helt særlige aftaler om hævelse af depot, men generelt er det et mellemværende mellem skattesystemet og den enkelte. Skattesystemet straffer personer, der hæver i utide i forhold til de generelle regler for rettidig hævelse af pensioner, jf. ovenfor.
Tværtimod må man forvente, at der ikke gives mulighed for at udsætte valget om fremrykning af skattebetalingen for eksisterende kollektive ordninger, fordi det er den enkelte der skal træffe beslutning om eget depot.
Det kan medføre nogle paradokser i forhold til hvordan private og kollektive ordninger behandles, når kollektive ordninger giver fradrag efter 2013, mens skatterabatten ved omlægning af depot ikke kan opnås.