På FFL 2013 er afsat 320 mio. kr. til udvikling og evidensbasering af uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Der eksisterer uden for finanslovsforslaget en underopdeling af bevillingen på 230 mio. kr. som går til udviklings- og evidensbasering af uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler og 90 mio. kr. som går til styrkelse af vidensgrundlaget for professionsfagene på professionshøjskoler.
På en selvstændig forskningsbevilling foreslås endvidere afsat 30 mio. kr. til videreførelse af ph.d.programmer målrettet læringsprofessionerne. Endelig er der afsat en central reserve på 5 mio. kr.


Uddannelsesministeriet har nu meldt regeringens udspil til en forventet fordeling af bevillingen ud. Fordelingen har to elementer:
Den del af bevillingen, som er målrettet styrkelse af uddannelsernes udviklings- og evidensbasering mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, altså de 230 mio. kr., fordeles med 52 mio. kr. til erhvervsakademierne og 178 mio. kr. til professionshøjskolerne (inklusive Journalisthøjskolen).
Den del af bevillingen, som er målrettet styrkelse af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøjskolerne, altså de 90 mio. kr., fordeles mellem professionshøjskolernes sådan, at 45 mio. kr. fordeles til institutionerne efter deres aktivitet på lærer- og pædagoguddannelsen, mens de sidste 45 mio. kr. fordeles efter den samlede aktivitet (inklusive lærer- og pædagoguddannelsen).
Den bevillingsmæssige opprioritering af lærer- og pædagoguddannelserne forventes afspejlet i udviklingskontrakterne, bl.a. ved særskilte målsætninger for opbygning af systematisk viden inden for de pædagogiske uddannelsesområder.
Samlet set betyder udspillet til forventet fordeling, at erhvervsakademierne opnår en
bevilling på godt 52 mio. kr. til udviklings- og evidensbasering i 2013. I år har sektoren fra globaliseringspuljen modtaget tilskud på godt 29 mio. kr. Professionshøjskolerne opnår en samlet bevilling på ca. 266 mio. kr. mod ca. 288 mio. kr. i år 1) og mister dermed 22 mio. kr. i forhold til 2012, oven i de generelle besparelser, som sektoren udsættes for i de kommende år.
Vurdering
FTF anerkender, at FFL 2013 sikrer de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser en videreførelse af bevillingen til udvikling af uddannelserne og deres videngrundlag, der nogenlunde svarer til de hidtidige tilskud fra globaliseringspuljen mv. Men det er bekymrende, at professionshøjskolernes samlede bevilling til forskning og udvikling foreslås besparet, for at erhvervsakademiernes bevilling kan styrkes. Der er tale om en skarp kontrast til universiteternes basisbevilling til forskning, som videreføres uændret i 2013 og de følgende budgetoverslagsår.
Skævdelingen til fordel for lærer- og pædagoguddannelserne og forventningen om, at dette afspejles i udviklingskontrakterne, medfører naturligvis en mindre forsknings- og udviklingsbevilling til de øvrige uddannelsesområder, som fx sundhed, samfund, det tekniske område og det merkantile område. Dermed vil den samlede besparelse på professionshøjskolernes forskning og udvikling gå særlig hårdt ud over disse områder: først bliver de ramt af den generelle besparelse i forhold til 2012-bevillingen til forskning og udvikling, dernæst får de en forholdsmæssig mindre andel af den bevilling, som ender med at være til rådighed i 2013.
De enkelte professionshøjskolers faglige profil er forskelligt sammensat. Den foreslåede skævdeling af bevillingen vil derfor indebære en omfordeling mellem de 7 professions-højskoler, som for mindst to institutioners vedkommende betyder væsentligt større eller mindre bevilling end institutionen ville have fået, hvis fordelingen var sket i forhold til den almindeligt anvendte fordelingsnøgle.
Det betyder, at det kan blive vanskeligt at videreføre igangværende udviklingsprojekter og sætte nye i gang uden for det pædagogiske felt. Det kan i sidste ende betyde en forringelse af uddannelser som sygeplejerske, fysioterapeut og socialrådgiver, fordi videngrundlaget ikke fornyes og udvikles. På det kortere sigt kan det indebære, at de kræfter, der er lagt i at etablere videnmiljøer her, går tabt.
FTF advarer mod at skævdeling af bevillinger på denne måde anvendes som politisk styringsinstrument fremadrettet, navnlig når omstillingsreserven fra 2014 kommer i spil. Hvis man politisk ønsker at fremme udvikling af viden inden for særlige områder bør det ske som tilførsel af nye bevillinger, ikke ved en omprioritering af generelle besparelser på uddannelsestaxametre mv.
En mulighed kan fx være at prioritere strategiske forskningsmidler til formålet, hvilket for langt de fleste fagområders vedkommende fint rummes inden for rammerne af FORSK 2020. En anden mulighed kan være at prioritere yderligere ph.d.stipendier inden for et bredere område.
1)  Heri indgår kun eksisterende bevilling fra globaliseringspuljen samt fra kvalitets-reformen til de 7 professionshøjskoler. Hertil kommer andre tidsbegrænsede bevillinger som bortfalder med udgangen af 2012.