Løn og ansættelse

Faldende lønudvikling i den offentlige sektor

Danmarks Statistik er nået frem til faldende lønudvikling i den offentlige sektor. Mest bemærkelsesværdig er en halvering af stigningstakten indenfor statens område. Tallene for den private sektor må vi vente på indtil den 28. november.

Ingen automatisk gevinst ved udlicitering

FTF er tilhænger af mere offentligt-privat samarbejde, men er bekymrede for, at man bruger en masse offentlige ressourcer på at konkurrenceudsætte offentlige opgaver - i bedste fald til ingen verdens nytte, i værste fald til dyrere og dårligere løsninger for borgere og ansatte. Offentlig-privat-innovation og samarbejde om konkrete velfærdsløsninger er en bedre vej at gå. Det skriver jeg i Politiken i dag.

Ny rapport: Massiv tvivl om effekt af udlicitering

Udlicitering giver hverken automatiske besparelser eller bedre kvalitet, viser ny rapport. Løn- og arbejdsforhold forringes ofte, viser studier. Politikerne bør genoverveje deres begejstring for udlicitering, mener FTF, der advarer mod ekstra omkostninger til det bureaukrati, der kan følge med en udlicitering.

Fik forkert løn gennem tre år

Pædagog Rikke Klemme var på det forkerte løntrin i tre år, og hjemmesygeplejerske Bente Schytte fik et forkert tillæg. De opdagede fejlene, fordi de tjekkede deres lønsedler, og nu er fejlene rettet. I denne og næste uge går fagforeninger landet over sammen om et koordineret løntjek.

CSC betaler millionbeløb til ansatte

CSC Danmark A/S har i denne måned betalt cirka 15 mio. kr. til it-ansatte som følge af en faglig voldgift. PROSA har med hjælp fra FTF vundet den faglige voldgift, der sikrer millionbeløbet til de nuværende og tidligere ansatte.

Lettere at være frivillig

Regeringen har i oktober fremlagt 10 initiativer, som skal gøre det lettere at være frivillig i Danmark. De er blevet til på baggrund af indspil fra den frivillige verden. I notatet giver FTF sin vurdering af de 10 initiativer.

Har du penge til gode hos din arbejdsgiver?

Kun halvdelen af lønmodtagerne tjekker hver gang deres lønseddel, for at se om de har fået, hvad de skulle. Særligt slemt ser det ud blandt unge. Kun hver tredje 15-29 årige tjekker hver gang, om tallene er rigtige, viser en ny Gallupundersøgelse.

Ligebehandling i erstatningsudbetalinger

Arbejdsskadestyrelsen bør snarest ændre deres brug af forskellige kapitaliserings-faktorer for mænd og kvinder. Uanset, at EU-domstolen allerede i 2011 fastslog, at mænd og kvinder skal behandles ens ved erstatningsudbetalinger, har Arbejdsskadestyrelsen fortsat en praksis, hvor mænd får udbetalt mindre, når en erstatning kapitaliseres.

Højesteret svækker beskyttelsen mod aldersdiskrimination

Højesteret har meget overraskende nedsat godtgørelsen til en række piloter, som blev afskediget pga. alder. FTF finder det dybt betænkeligt, at der dermed udstikkes nye retningslinjer for at sænke et anerkendt ydelsesniveau i sager om forskelsbehandling.

Fagforeninger laver stort, koordineret løntjek

Det er vigtigt at have tjek på sin løn, men mange tjekker sjældent deres lønsedler. En OK-fagforening kan hjælpe medlemmerne med at tjekke lønsedlen – og i uge 45-46 samler en masse fagforeninger kræfterne og inviterer medlemmerne til løntjek. Du kan være med.