For lønmodtagerne står mere i løn altid øverst på dagsordenen, når der skal forhandles nye overenskomster.
Det gælder også, når der i den kommende uge for alvor tages fat på forhandlinger om nye overenskomster for omkring 800.000 offentligt ansatte.
Men samtidig kommer lønmodtagernes repræsentanter også til at stille en række krav, der skal give mere fleksibilitet og valgfrihed til de ansatte.
Det fortæller formanden for Forhandlingsfællesskabet for ansatte i kommuner og regioner, Mona Striib.
– Det er alt fra bedre indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen til at sikre børnefamilier med syge børn bedre, end vi gør dag.
– Og det er også frit valg som et element i den offentlige sektor, siger Mona Striib, der samtidig er formand i fagforbundet FOA.
En såkaldt fritvalgskonto er i dag udbredt i den private sektor og har været på ønskelisten for de offentligt ansatte ved tidligere forhandlinger.
– Det skal være en model, der er tilpasset den offentlige sektor, siger Mona Striib.
Hun vil ikke gå i detaljer med kravene, før de er endelig godkendt i Forhandlingsfællesskabet i den kommende uge.
I den kommende uge udveksler repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere deres krav og holder sættemøder i de centrale forhandlinger for henholdsvis staten, kommuner og regioner.
Mandag holder parterne på det statslige område første sættemøde i Finansministeriet.
Allerede fredag løftede de statsansattes topforhandler sløret for en del af deres krav.
Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg Gordon Ørskov Madsen, der samtidig er formand for Danmarks Lærerforening, medbringer ifølge TV 2 krav om en mærkbar reallønsfremgang og ret til barnets tredje sygedag.
Desuden krav om en fritvalgskonto, som skal give bedsteforældre ret til mere frihed med børnebørnene.
Tirsdag mødes parterne på det kommunale og det regionale område for at udveksle krav. De holder hver deres sættemøde fredag.
Ønsket om en model for frit valg stemmer godt overens med et generelt ønske om mere fleksibilitet fra lønmodtagerne.
Det fortæller Nana Wesley Hansen, vicecenterleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.
– Man kan kalde det et fokus på livsfaser. Altså at overenskomsten skal kunne tilpasses forskellige behov i forskellige livsfaser, siger hun.
Ved de seneste overenskomstforhandlinger for industrien i 2025 blev det aftalt, at beløbet på fritvalgskontoen stiger to procentpoint fra 9 til 11 procent af lønnen i 2027.
Den ansatte kan vælge, om pengene skal udbetales eller gå til pension, omsorgsdage, seniordage eller andet.
Lønmodtagerne fik desuden nye rettigheder til at bruge fritvalgskontoen blandt andet til barnets tredje sygedag og to årlige børnebørnsomsorgsdage.
Det er resultater, der lægger pres på forhandlerne på det offentlige område, hvor man ellers traditionelt har ført an med fleksibilitet og frihed.
– I de offentlige overenskomster har man haft nogle gode frihedsrettigheder, som man har aftalt ved det centrale bord, hvor det store fællesskab finansierer for eksempel barnets første og anden sygedag.
– Men der er sket en udvikling i overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Det er nærliggende at forestille sig, at de offentlige lønmodtagere også godt kunne tænke sig eksempelvis barnets tredje sygedag, siger Nana Wesley Hansen.
Forhandlingerne skal efter planen være afsluttet med udgangen af februar.
Forligene skal godkendes ved afstemninger i alle organisationerne, så de nye aftaler kan træde i kraft 1. april, hvor de gamle udløber.
/ritzau/
