Mens smeden og buschaufføren sendes til fronten, kæmper deres kolleger for at holde hverdagen i live.
Det billede bliver hos mig efter tre intense dage i Ukraine med Morten Bødskov.
Vi ankom med nattog fra Polen til Kyiv.
På overfladen kunne det ligne en almindelig storby: myldretid, åbne caféer, børn på vej i skole. Men under normaliteten ligger sårbarheden. Alle har mistet nogen.
På Maidan-pladsen i Kyiv står et hav af flag – ét for hvert liv. Også danske.
Man ser ansigterne og navnene, og pludselig forstår man, hvad offervilje og modstandskraft virkelig betyder.
Hverdagen fortsætter – midt i krigen
Vi mødte centrale ministre, virksomheder og den ukrainske fagbevægelse, som FH har et direkte og tæt samarbejde med. Overalt lød en varm tak for den brede danske støtte – fra regering og Folketing til virksomheder, organisationer og helt almindelige danskere.
Men det, der for alvor gjorde indtryk, var møderne med de lønmodtagere, der holder samfundet i gang, mens krigen raser. De tager ekstra skift, rokerer mellem funktioner og får tingene til at fungere – trods strømudfald og luftalarmer. Man mærker både trætheden, styrken og håbet.
FH-fagbevægelsen støtter netop de mennesker.
Med genopbygning af fællesskaber og bygninger. Og konkret i Mykolaiv med støtte til hjemvendte soldater, der skal finde vej tilbage til arbejdet. Og med uddannelse af tillidsfolk, der står vagt om ordentlige vilkår – selv i krigens skygge.
Lønmodtagerne er nøglen
De ukrainske lønmodtagere er nøglen til genopbygningen. Og de er allerede i gang. Mens krigen raser, går livet videre. Midt i ødelæggelsen bygges der op – hver eneste dag.
Jeg tager mange indtryk med hjem.
Og én klar konklusion:
Vores lille lands fælles indsats gør en forskel!
Vi skal blive ved med at støtte Ukraines kamp – og sikre, at genopbygningen også bliver en sejr for det ukrainske folk.
