Berlingske går galt i byen, når avisen kalder et forslag om at styrke den danske model for “diskrimination” og advarer mod statsstøtte til de “rigtige” fagforeninger.
Anledningen er et afsnit i regeringsgrundlaget, som har til formål at styrke det danske arbejdsmarked. Her lægges der op til at undersøge, hvordan rammevilkårene for et velorganiseret arbejdsmarked kan styrkes. Blandt andet ved at se på, om fradraget for faglige kontingenter i højere grad skal målrettes medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger.
Det er faldet Berlingskes lederskribent for brystet. Men lederen reducerer debatten til et spørgsmål om “rigtige” og “forkerte” fagforeninger. Det er en skæv præmis. Og det flytter fokus væk fra det, sagen egentlig handler om.
For når Danmark år efter år ligger i toppen på konkurrenceevne og produktivitet, skyldes det ikke tilfældigheder. Det skyldes blandt andet de overenskomstbærende fagforeninger og arbejdsgivere, som hver eneste dag tager ansvar for at få arbejdsmarkedet til at fungere. Det er heller ikke argumenter, som fagbevægelsen eller partierne på Christiansborg har grebet ud af den blå luft.
Det er ikke mere end en måned siden, De Økonomiske Råd i deres forårsrapport konkluderede, at de overenskomstbærende fagforeninger skaber samfundsøkonomiske gevinster, som rækker langt ud over egne medlemmer. Vismændene peger på, at der at der kan være god grund til at målrette et fradrag til netop de organisationer, der deltager i overenskomstsystemet.
Netop derfor rammer lederen ved siden af, når den gør det til et spørgsmål om, hvor en fagforening udspringer fra, hvilke holdninger den har, eller om nogen skal belønnes.
Skattelettelse til lønmodtagerne
For det drejer sig ikke om at give gaver til fagbevægelsen, men om en skattelettelse til lønmodtagere. Og når regeringen lægger op til, at den ikke skal være til alle – men målrettet medlemmer i fagforeninger, der forhandler overenskomster – så handler det grundlæggende om, hvem der løfter en samfundsopgave.
For fakta er, at de overenskomstbærende fagforeninger ikke kun forhandler på vegne af deres egne medlemmer. Vi skaber også værdi for virksomheder, for samfundet og for de mange lønmodtagere, som hver dag går på arbejde og holder hjulene i gang. De rettigheder, den tryghed og den stabilitet, som overenskomsterne skaber, er en vigtig forklaring på, at Danmark er et af verdens bedste lande at være lønmodtager i. Og på, at vi samtidig har en rekordhøj beskæftigelse og stærke virksomheder.
Det er os, der sammen med arbejdsgiverne sikrer, at løn- og arbejdsvilkår bliver aftalt ved forhandlingsbordet og ikke dikteret af politikere eller af den stærkeste part på arbejdsmarkedet.
Det er os, der uddanner tusindvis af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Det er os, der løser mere end 50.000 konflikter årligt ude på de danske arbejdspladser, før de vokser sig store. Og det er også os, der hver eneste dag er med til at sikre den tillid og stabilitet, som er afgørende for, at Danmark har konkurrencedygtige virksomheder og lønmodtagere, der hver dag leverer.
“Det er således deltagelsen i det formelle overenskomstsystem, der kan begrunde statslig kontingentstøtte, set med nationaløkonomiske briller,” skriver overvismand Carl-Johan Dalgaard i et opslag på LinkedIn.
Derfor er det bemærkelsesværdigt, at Berlingske vender det blinde øje til netop den konklusion. For det handler ikke om historie eller ideologi. Den handler om den funktion, man udfylder. Derfor er . For den danske model bygger ikke på, at alle organisationer behandles ens. Den bygger på, at arbejdsmarkedets parter påtager sig ansvaret for at indgå, håndhæve og udvikle overenskomster. Hvis ingen gjorde det arbejde, ville modellen ganske enkelt ikke eksistere.
LÆS OGSÅ: Vismandsrapport – overenskomster gør Danmark rigere
Og netop derfor bliver diskussionen om et højere fagforeningsfradrag også større end et spørgsmål om skat. Man kan godt være imod et højere skattefradrag. Det er et helt legitimt politisk standpunkt. Men så bør man diskutere det på det rette grundlag.
Det Berlingske angriber i lederen er det, vi ser som investering i den model, der gennem generationer har gjort Danmark til et af verdens mest velstående, produktive og sammenhængende samfund. Det er en af de vigtigste grunde til, at Danmark er verdens bedste land at være lønmodtager i.
Derfor bør debatten om fagforeningsfradrag ikke gennemsyres af mistænkeliggørelse eller motivforskning. Den bør handle om, hvordan vi styrker det, der virker.
Det burde være en fælles interesse.
Indlægget er bragt i Berlingske 22.06.26
