Lønmodtagernes Topmøde 2025 i Store Vega satte fokus på utrygheden blandt lønmodtagere i en tid med stigende pensionsaldre, pres på velfærden og et komplekst pensionssystem.

Fra scenen delte social- og sundhedsassistent Charlotte Eiberg sin personlige historie om et langt arbejdsliv, glæden ved faget men også de bekymringer, der følger med at blive ældre på et fysisk krævende job.

Jeg har tidligere arbejdet i retspsykiatrien og på den lukkede, men det kan jeg ikke mere fysisk, da jeg har to nye knæ. Jeg ville få svært ved bæltefikseringer og alarmer. Min fysik holder ikke til det mere!

charlotte eiberg

Charlotte er 60 år, social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant i FOA, og debuterede på arbejdsmarkedet allerede som 17-årig. I dag er Charlotte ansat på et botilbud i Tårnby Kommune, hvor hun blandt andet står for dosering af medicin.

To nye knæ

Tidligere arbejdede hun i retspsykiatrien, men måtte skifte job, da hun ikke længere kunne gennemføre de fysiske tests: “Jeg har tidligere arbejder i retspsykiatrien og den lukkede, men det kan jeg ikke mere fysisk, da jeg har to nye knæ. Jeg ville få svært ved bæltefikseringer og alarmer. Min fysik holder ikke til det mere”, siger hun.

Det valg deler hun med flere kollegaer, som også har oplevet, at alderen sætter sine begrænsninger.

”Jeg er glad for mit arbejde og min faglighed,” fortalte hun på scenen, ”men man kan ikke forvente, at vi som +70-årige kan spæne rundt og reagere på alarmopkald.”

Charlottes mand på 65 år arbejder stadig i hjemmeplejen på samme vilkår som de unge. For hende er det urealistisk at tro, at kroppen kan holde til jobbet helt frem til pensionsalderen.

Jeg har haft dine, mine og vores børn, 7 børn, så det er ligesom det pengene er gået til

Charlotte eiberg

Og netop pensionsalderen fylder meget i hendes hverdag. Charlottes officielle pensionsalder er 68 år. Men hun har ikke haft mulighed for at opbygge en stor pensionsoparing, da pension først kom med senere i hendes arbejdsliv:

Afhængig af folkepensionen

“Jeg har haft dine, mine og vores børn, 7 børn i alt, og det er ligesom det pengene er gået til”, siger Charlotte. Derfor bliver hun afhængig af folkepensionen. Og det er en indtægt, Charlotte oplever som alt for lille til at kunne dække de reelle udgifter.

Læs også:

To ud af tre under 50 år er bekymrede for, om de kan holde til at arbejde, indtil de kan gå på folkepension. Og de bedst lønnede sparer op for at kunne trække sig tidligere

Ulighed

FH: Lønmodtagerne tvivler på, om de kan arbejde indtil folkepensionen

Samtidig beskriver hun et pensionssystem, der opleves som uigennemskueligt for mange kollegaer. ”Der er mange, der bare giver op, når de får breve fra PenSam,” fortalte hun, ”og i stedet forsøger de at tage sagen i egen hånd.”

På scenen trak hun også en skarp kontrast til sin egen fars situation. Han kunne arbejde til han var 75 – men han sad som direktør bag et skrivebord.

For sosu’er er virkeligheden en anden, hvor det fysiske slid mærkes langt tidligere, og hvor pensionsudsigterne giver anledning til utryghed.

Med sin historie satte Charlotte Eiberg ord på en central problemstilling for mange lønmodtagere:

Når kroppen er slidt, pensionssystemet er svært at gennemskue, og fremtiden er præget af usikkerhed, bliver det svært at forestille sig et langt og trygt arbejdsliv:

“Når jeg går hjem i dag kl. 15, så har jeg 8 år og 27 dage til jeg skal på pension”, slutter Charlotte Eiberg.