Lønmodtagernes Topmøde 2025 i Store Vega satte fokus på utrygheden blandt lønmodtagere i en tid med stigende pensionsaldre, pres på velfærden og et komplekst pensionssystem.

Fra scenen delte social- og sundhedsassistent Charlotte Eiberg sin personlige historie om et langt arbejdsliv, glæden ved faget men også de bekymringer, der følger med at blive ældre på et fysisk krævende job.

Jeg har tidligere arbejdet i retspsykiatrien og på den lukkede, men det kan jeg ikke mere fysisk, da jeg har to nye knæ. Jeg ville få svært ved bæltefikseringer og alarmer. Min fysik holder ikke til det mere!

charlotte eiberg

Charlotte er 60 år, social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant i FOA, og debuterede på arbejdsmarkedet allerede som 17-årig. I dag er Charlotte ansat på et botilbud i Tårnby Kommune, hvor hun blandt andet står for dosering af medicin.

To nye knæ

Tidligere arbejdede hun i retspsykiatrien, men måtte skifte job, da hun ikke længere kunne gennemføre de fysiske tests: “Jeg har tidligere arbejder i retspsykiatrien og den lukkede, men det kan jeg ikke mere fysisk, da jeg har to nye knæ. Jeg ville få svært ved bæltefikseringer og alarmer. Min fysik holder ikke til det mere”, siger hun.

Det valg deler hun med flere kollegaer, som også har oplevet, at alderen sætter sine begrænsninger.

”Jeg er glad for mit arbejde og min faglighed,” fortalte hun på scenen, ”men man kan ikke forvente, at vi som +70-årige kan spæne rundt og reagere på alarmopkald.”

Charlottes mand på 65 år arbejder stadig i hjemmeplejen på samme vilkår som de unge. For hende er det urealistisk at tro, at kroppen kan holde til jobbet helt frem til pensionsalderen.

Jeg har haft dine, mine og vores børn, 7 børn, så det er ligesom det pengene er gået til

Charlotte eiberg

Og netop pensionsalderen fylder meget i hendes hverdag. Charlottes officielle pensionsalder er 68 år. Men hun har ikke haft mulighed for at opbygge en stor pensionsoparing, da pension først kom med senere i hendes arbejdsliv:

Afhængig af folkepensionen

“Jeg har haft dine, mine og vores børn, 7 børn i alt, og det er ligesom det pengene er gået til”, siger Charlotte. Derfor bliver hun afhængig af folkepensionen. Og det er en indtægt, Charlotte oplever som alt for lille til at kunne dække de reelle udgifter.

Samtidig beskriver hun et pensionssystem, der opleves som uigennemskueligt for mange kollegaer. ”Der er mange, der bare giver op, når de får breve fra PenSam,” fortalte hun, ”og i stedet forsøger de at tage sagen i egen hånd.”

På scenen trak hun også en skarp kontrast til sin egen fars situation. Han kunne arbejde til han var 75 – men han sad som direktør bag et skrivebord.

For sosu’er er virkeligheden en anden, hvor det fysiske slid mærkes langt tidligere, og hvor pensionsudsigterne giver anledning til utryghed.

Med sin historie satte Charlotte Eiberg ord på en central problemstilling for mange lønmodtagere:

Når kroppen er slidt, pensionssystemet er svært at gennemskue, og fremtiden er præget af usikkerhed, bliver det svært at forestille sig et langt og trygt arbejdsliv:

“Når jeg går hjem i dag kl. 15, så har jeg 8 år og 27 dage til jeg skal på pension”, slutter Charlotte Eiberg.

Tal og dokumentation

Pædagaog hjælper børn med at sætte perler og kastanjer på snor. Fagbevægelsens Hovedorganisation

2 ud af 3 lønmodtagere under 50 år føler sig ikke trygge ved at kunne holde til at arbejde frem til folkepensionsalderen!

Danmark har behov for flere faglærte og for kvalificeret arbejdskraft på en lang række områder – ikke mindst i sundheds- og ældreplejen.

2 ud af 3 danskere sparer ekstra op til at kunne trække sig helt eller delvist tilbage før folkepensionsalderen!

Halvdelen af unge, der vokser op med alvorlige sociale belastninger, færdiggør aldrig en ungdomsuddannelse. Og to ud af tre af disse unge får senere i livet lange perioder på sociale ydelser, viser nyt forskningsstudie. Manglende kompetencer, dårligt helbred, og utilstrækkeligt netværk kan være en del af forklaringen på, at netop denne gruppe unge ofte har svært ved at få og beholde et job, siger forsker bag undersøgelsen.

De unge (18-29-årige) sparer i mindre grad ekstra op!

Lidt over hver tredje af de unge planlægger at begynde at spare ekstra op!

Udannelse - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Hele 81% af akademikerne sparer ekstra op til at kunne trække sig helt eller delvist før folkepensionsalderen!

Ligestilling i de fag dominerede af mænd. Bla. industri og byggeri

Kun 48% af de ufaglærte og 55% af de faglærte, sparer ekstra op!

Mandlig bioanalytiker tjekker resultaterne

Sådan får vi en retfærdig, ansvarlig og tryg tilbagetrækning!

LÆS FH FORSLAG

BEREGNER

Hvornår kan jeg gå på pension?

Indtast din fødselsdato og få svaret

Indtast venligst en gyldig fødselsdato.
Dag
Måned
År

Dit pensionsår

Din pensionsalder

År tilbage før folkepension