Danmark er ét af blot syv lande i verden, der i 2025 opnår topkarakteren (1) i ITUC’s Global Rights Index. Det betyder, at lønmodtageres rettigheder respekteres bredt, og kun sporadiske brud er registreret.

Den danske model – med stærke fagforeninger og højt organiseringsniveau – fremhæves som en international styrkeposition. Over 80 % af lønmodtagerne er dækket af kollektive aftaler, og organiseringsgraden er tæt på 67 %, blandt verdens højeste.

Der er frihed til at strejke og organisere sig, og retten til kollektive forhandlinger er fuldt anerkendt.

If this pace of decline continues, in ten years there will be no country left in the world with the highest rating for its respect for workers!

luc triangle

Danske fagforeninger har i 2024–2025 ikke rapporteret nogen systematiske overgreb, afskedigelser eller politiske indgreb i faglige rettigheder.

Samtidig bidrager Danmark aktivt til at fremme lønmodtageres rettigheder internationalt. Fagbevægelsens internationale netværk yder støtte til faglige kampe i bl.a. Ukraine, Myanmar og Filippinerne.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter står traditionelt sammen om at beskytte ILO’s grundprincipper – også i EU-regi.

Global Rights Index 2025: Nøgletal

Global Rights Index 2025: Nøgletal

  • Kun 7 lande har opnået den bedste vurdering (1) i 2025, som indikerer sporadiske eller ingen krænkelser af arbejdstagerrettigheder: Danmark, Finland, Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, Irland
  • 12 lande har fået den lavest mulige vurdering (5+) på grund af væbnet konflikt og sammenbrud af retsstaten: Afghanistan, Burundi, Den Centralafrikanske Republik, Haiti, Libyen, Myanmar, Palæstina, Somalia, Sydsudan, Sudan, Syrien, Yemen
  • Kun 3 lande har forbedret deres vurdering i 2025: Australien (2), Mexico (3), Oman (3)
  • 7 lande har fået en dårligere vurdering i 2025: Argentina (4), Costa Rica (4), Georgien (4), Italien (2), Mauretanien (5), Niger (4), Panama (4)
  • 75 % af de undersøgte lande udelukker arbejdstagere fra retten til at danne eller blive medlem af en fagforening
  • 74 % af landene hindrer registrering af fagforeninger
  • 45 % af landene begrænser ytrings- og forsamlingsfrihed
  • Arbejdere blev arresteret eller fængslet i 71 lande
  • Arbejdere blev udsat for vold i 40 lande
LÆS GLOBAL RIGHTS INDEX 2025 (ITUC.ORG)

USA: Et rigere land med ringere rettigheder

Rapporten understreger også en bekymrende global tendens, hvor højreorienterede ledere og deres milliardærstøtter underminerer demokratiske institutioner og fagforeninger. Eksempler på dette inkluderer USA under Donald Trump:

USA opretholder i 2025 sin dårlige vurdering på niveau (4) – hvilket er lig med “systematiske brud på arbejdstagerrettigheder”.

“The Donald Trump administration has taken a wrecking ball to the collective labour rights of workers and brought anti-union billionaires into the heart of policymaking!”

global rights index, ituc

Landet rangerer langt under de fleste vesteuropæiske demokratier og må lægge ryg til en omfattende kritik i rapporten.

Fagforeningsfjendtlighed er udbredt – både juridisk og i praksis.

Mange amerikanske arbejdere har ingen ret til kollektive forhandlinger, og arbejdsgivere kan ofte fyre ansatte, der forsøger at organisere sig.

Processerne for at danne fagforeninger er langsomme og gennemsyreret af arbejdsgiverpres.

LÆS MERE: USA’s bedømmelse i Global Rights Index 2025

Kontrol og frygt på lagergulvet

I 2025-rapporten fremhæves Amazon igen som en af de mest fagforeningsfjendtlige virksomheder i verden.

Amazon har rutinemæssigt brugt overvågning, intimidering og anti-union konsulenter til at bremse faglig organisering.

Under kampagner i Alabama og New York rapporteres det, at medarbejdere er blevet overvåget digitalt, kaldt til “opdragende samtaler” og truet med fyring. I flere tilfælde er ansatte, der stod frem som fagligt aktive, blevet opsagt kort tid efter.

Samtidig rapporteres det, at Amazon har brugt AI-baseret software til at identificere “risiko for faglig aktivitet” blandt ansatte og målrettet dem med modkampagner. Disse forhold udløste i 2024 en kongreshøring i Washington, men uden efterfølgende lovgivning.

Faglig undertrykkelse bag kaffedisken

Starbucks fremhæves endnu engang i Global Rights Index, da de i tre år været centrum for en bølge af faglige konflikter i USA, hvor baristaer og butiksmedarbejdere har forsøgt at organisere sig i over 400 butikker.

Starbucks systematiske synderegister

  • Har nægtet at forhandle med valgte fagforeningsrepræsentanter,
  • Har fyret organiserede medarbejdere,
  • Har lukket butikker med høj faglig aktivitet,
  • Har udsat ansatte for daglige “anti-union briefings”.

Konflikterne har udløst hård kritik fra både ILO og FN’s arbejdsgruppe for virksomheders menneskerettighedsansvar.

Starbucks har desuden tabt flere sager i US National Labor Relations Board (NLRB), men uden mærkbar ændring i adfærd.

Starbucks har gentagne gange udvist en fagforeningsfjendtlig adfærd ved blandt andet at nægte at forhandle med demokratisk valgte fagforeningsrepræsentanter og fyre medarbejdere, der har været aktive med at organisere kolleger.

Virksomheden har desuden lukket butikker, hvor den faglige aktivitet har været særligt høj, og har udsat ansatte for daglige såkaldte “anti-union briefings” i et forsøg på at afskrække dem fra at slutte sig til en fagforening.

Globalt kollaps

De ti lande, der er værst at være lønmodtager i, omfatter Bangladesh, Belarus, Ecuador, Egypten, Eswatini, Myanmar, Nigeria, Filippinerne, Tunesien og Tyrkiet.

Alle lande der bliver kritiseret for systemisk at overtræde grundlæggende arbejdsret og med et gennemsnitligt vurderingsniveau på (4,74) ud af (5).

Hele 87 % af verdens lande overtræder strejkeretten, mens 80 % krænker retten til kollektiv forhandling.

Desuden nægtes 75 % af arbejdstagerne retten til at danne eller tilslutte sig en fagforening.

Drab på fagforeningsledere

Rapporten dokumenterer, at 22 fagforeningsfolk blev myrdet i seks lande: Bangladesh, Colombia, Guatemala, Honduras, Filippinerne og Sydkorea.

Særligt i Colombia er situationen alvorlig. Landet er igen blevet anerkendt som det mest farlige for menneskerettigheds- og fagforeningsforkæmpere, med 142 drab på menneskerettighedsaktivister i 2023. Dette udgør næsten halvdelen af de 300 registrerede drab på menneskerettighedsaktivister globalt samme år.

Download: Global Rights Index 2025

Global Rights Index 2025 – Nøgletal

87%

af verdens lande overtræder strejkeretten

80%

krænker retten til kollektiv forhandling

75%

Nægtes at tilslutte sig en fagforening