Lars Løkke Rasmussen (M) og Lars Sandahl fra Dansk Industri foreslår, at lønmodtagerne skal betale for forsvaret med højere pensionsalder og velfærdsbesparelser.

Samtidig nægter de at rulle regeringens skattelettelser for 8 mia. kr. tilbage.

Det er helt skævt.

Lars Løkke og Dansk industri har kun dårlige løsninger klar:


Det vil Lars Løkke og DI

❌ Forringelser af senior- og Arne-pension

❌ Grønthøsterbesparelser i velfærden

❌ Mere udenlandsk arbejdskraft

Nej tak!

Det er den forkerte vej at gå.

Ja, vi skal investere i forsvaret. Det ser jeg som en fælles opgave. Men hvorfor skal lønmodtagerne altid bære den tungeste byrde, mens de rigeste skånes?

Vi har allerede Europas højeste pensionsalder – lønmodtagerne HAR taget deres tørn.

Det er ikke retfærdigt, at vi nu skal betale endnu mere, mens velhavere får skattelettelser, og virksomheder slipper for at bidrage til den fælles regning.

Dansk vinderformular

Vi kan sagtens finde en ansvarlig og solidarisk løsning – hvis vi tør prioritere fællesskabet. Det er IKKE en taberstrategi – som Lars Sandahl fra Dansk Industri kalder det.

Det er den danske vinderformular. 


Danmark er et stærkt samfund, fordi vi står sammen, IKKE fordi vi skubber regningen over på dem, der knokler hver dag for at holde samfundet kørende.

Det er vigtigt at huske på i en urolig tid!

“Jeg synes ærligt talt, at det er for lidt, man bliver spist af med. Jeg var altså 15, da jeg startede som arbejdsdreng!”

Robert er 66 år, fhv. blikkenslager og nu ”Arnepension”.

LÆS FH’s PENSIONSUDSPIL