Vi undrer os stadig over, at regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats ikke anbefalede en udvidelse af a-kassernes ansvar.
Mere end et halvt år efter gruppens rapport fortaber det sig stadig i tågerne, hvordan de kunne nå frem til den skråsikre konklusion, at a-kassernes tilbud om at påtage sig det fulde ansvar for de forsikrede ledige i de første seks måneder, bør afvises.
Vi har i hvert fald aldrig fået en god forklaring. Og derfor er den eneste mulige konklusion vel, at man har vendt det blinde øje til, at medlemmerne er klart mest tilfreds med den indsats, de modtager i de a-kasser, de selv har valgt at melde sig ind i.
Forfattere
- Harun Demirtas, forperson i Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA)
- Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Og at samfundet kan spare et trecifret millionbeløb ved at tage imod vores tilbud. De midler kunne for eksempel gå til jobcentrenes indsatser for de borgere, der er længst fra et job.
Ledige medlemmer koster flere ressourcer
Af og til hører vi, at a-kasserne ikke er tilstrækkeligt motiverede til at få de ledige i job.
Det passer simpelthen ikke.
For det første fordi, de ledige medlemmer koster a-kassen flere ressourcer, men betaler det samme i kontingent.
Ledige medlemmer af Din Sundhedsfaglige A-kasse brugte i 2024 op til 35 gange så meget af medarbejdernes tid og ressourcer, som deres medlemstal svarer til. Det gælder både telefonopkald, mails, administrativ sagsbehandlingstid og kontrolindsatser.
For det andet, fordi a-kasserne er sat i verden for at få vores medlemmer i arbejde og sikre bæredygtige arbejdsliv. Det er derfor, a-kassernes egne ansatte går på arbejde hver dag.
A-kasserne er til for vores medlemmer og for at sikre en effektiv beskæftigelse til alles gavn. Her ydes sparring med karriererådgivere, som kender medlemmernes fag og branche.
Her tilbydes socialrådgivning, coaching og stressvejledning, når arbejdslivet slår knuder. Her gives joboverblik og effektiv ansøgning, også mellem ledige og arbejdsgivere der måske ikke selv havde set et match. Det skaber bæredygtige arbejdsliv.
Kun gevinster ved mere ansvar til a-kasser
Vi ønsker ikke, at debatten kun skal ende i, hvilke medlemmer der er ”gode” eller ”dårlige” forretninger for os. For flere undersøgelser viser klart, at der er større tilfredshed med a-kasserne end med jobcentrene.
Det viste evalueringen af Beskæftigelsesministeriets fireårige a-kasseforsøg, hvilket ekspertgruppen også gentog i deres rapport. Og senest har en undersøgelse fra Epinion vist, at 54 procent foretrækker a-kassen eller deres fagforening, mens kun syv procent svarer jobcentret.
Det er formentlig også derfor, at de tørre tal i branchen fortæller, at a-kasserne med deres faglige udgangspunkt hjælper de arbejdsløse medlemmer hurtigt i job. Næsten halvdelen af dagpengemodtagerne går i job i løbet af de første tre måneder, hvor a-kassen har ansvaret for deres indsats. I Din Sundhedsfaglige A-kasse er to ud af tre medlemmer i job igen inden for seks måneder.
Samtidig understøttes det dynamiske arbejdsmarked med færre flaskehalse, når a-kasserne vejleder medlemmerne til brancheskift. Det sker med jobformidling på tværs af a-kasser og resulterer i ca. 100.000 årlige a-kasseskift. Og uden at lade sig begrænse af kommunegrænser.
Derfor står tilbuddet fortsat. Giv a-kasserne ansvar for mindst seks måneder af vores lediges forløb. Det vil forenkle systemet, øge tilfredsheden og sikre en effektiv beskæftigelse – til gavn for både ledige og samfundsøkonomi.
Debatindlægger er bragt i A4 Medier 09.01.25
Læs også
