Med titlen ”Der er simpelthen ikke penge til at sænke pensionsalderen” sætter Anders Borup Christensen med det samme tonen for sin mytologiske gennemgang af det nye pensionsudspil fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Det er nemlig den første af flere stråmænd i kommentaren fra cheføkonomen, der blev bragt i Børsen mandag.

Skulle regeringen få brug for flere penge til forsvaret, hjælper vi gerne med at finde dem på en måde, hvor det ikke kun er lønmodtagerne, der skal betale regningen med en højere pensionsalder!

Damoun Ashournia

Fakta er: FH ønsker ikke at sænke pensionsalderen.

Tværtimod lægger vi i vores nye plan op til at hæve pensionsalderen i takt med levetiden som foreslået af Pensionskommissionen.

Det foreslår vi ikke med lethed.

For enhver stigning i pensionsalderen trækker store veksler på lønmodtagerne – ikke mindst dem med de hårdeste og længste arbejdsliv.

Trygt, retfærdigt og ansvarligt

Trygt, retfærdigt og ansvarligt

Download FH’s pensionsudspil (iPaper)

Desværre fortsætter stråmændene igennem Anders Borup Christensens kommentar. Han skriver blandt andet, at vores forslag ”tømmer de offentlige kasser”.

Fakta er: De offentlige finanser vil fortsat være overholdbare med FH’s udspil.

Finansministeriet vurderer, at statsfinanserne er overholdbare med 1,3 pct. af BNP. Overholdbarheden kommer i høj grad af, at danskernes pensionsalder stiger.

Med andre ord: Danskernes pensionsalder stiger mere end nødvendigt for at sikre sunde offentlige finanser.

I stedet for at opfinde stråmænd om vores udspil burde DA’s cheføkonom selv pege på, hvordan vi fremtidssikrer et pensionssystem, som danskerne har mistet tilliden til!

Damoun Ashournia, FH Cheføkonom

Det var aldrig en del af Velfærdsforliget fra 2006, at pensionsalderen skal stige unødigt meget for at finansiere alt muligt andet end velfærd, såsom skattelettelser.

Så er vi nået til den tredje stråmand: At udspillet ”efterlader ingen plads til f.eks. at styrke Forsvaret”.

Fakta er: FH’s plan indeholder én-til-én finansiering af regeringens forsvarspolitik.

Ifølge regeringen skal vi i 2030 bruge 2 pct. af BNP på forsvaret. Det har vi selvfølgelig taget højde for i vores økonomiske plan.

Skulle regeringen få brug for flere penge til forsvaret, hjælper vi gerne med at finde dem på en måde, hvor det ikke kun er lønmodtagerne, der skal betale regningen med en højere pensionsalder.

For det er ikke retfærdigt, at den gruppe alene skal bære udgiften. Det vil kun bidrage til den utryghed, som alt for mange allerede har for længden på deres arbejdsliv. 4 ud af 5 lønmodtagere under 50 er bekymrede for, om de kan holde frem til pensionsalderen.

Det er et kæmpe problem.

Og i stedet for at opfinde stråmænd om vores udspil burde DA’s cheføkonom selv pege på, hvordan vi fremtidssikrer et pensionssystem, som danskerne har mistet tilliden til. For så kan vi komme i gang med at finde de fælles løsninger, der skal til.

Indlægget er bragt i Børsen 13.11.24

“Jeg synes ærligt talt, at det er for lidt, man bliver spist af med. Jeg var altså 15, da jeg startede som arbejdsdreng!”

Robert er 66 år, fhv. blikkenslager og nu ”Arnepension”.

LÆS FH’s PENSIONSUDSPIL