Børsens chefredaktør hævder i sin leder 10. oktober, at Danmark ikke har brug for flere faglærte, og han benytter de økonomiske vismænds nye rapport som argument.
Rapporten bliver italesat som den store afsløring, der angiveligt har hevet tæppet væk under regeringens og arbejdsmarkedets parters kamp for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne.
Vismændene kommer med ”ægte ny viden”, mener Bjarne Corydon, som konkluderer, at analyser om mangel på faglærte nu må sættes til side.
Misvisende konklusioner
Problemet er bare, at chefredaktøren ikke er opmærksom på rapportens grundlæggende mangler og misvisende konklusioner.
Vismændene påstår, at faglærte tjener mindre end gymnasieuddannede over et arbejdsliv, og derfor er det en dårlig investering, både for den enkelte og for samfundet, når en ung vælger en erhvervsuddannelse.
Denne analyse er dog alt for snæver, da den kun ser på indkomst.
Hvis vi lavede en tilsvarende sammenligning mellem forsikringsøkonomer og andre uddannelser, ville det også vise, at forsikringsøkonomer tjener mere. Men det betyder jo ikke, at samfundet udelukkende skal uddanne forsikringsøkonomer.
Forældede data
En anden alvorlig fejl ved rapporten er, at den baserer sig på data fra personer, der er født 1972-1987 og afsluttede grundskolen mellem 1987 og 2003.
Disse data er forældede og afspejler ikke den aktuelle virkelighed, ændringerne i uddannelsernes opbygning, kompetencer, opgaver og løn for faglærte.
Dengang gik omkring halvdelen af en ungdomsårgang i gymnasiet, mens fire ud af fem unge vælger gymnasiet i dag. Samfundet har også ændret sig markant siden da.
Dengang var der langt flere faglærte, og behovet for grøn omstilling var ikke nær så presserende, som det er i dag.
Grøn omstilling mangler faglærte
I dag ser vi eksempler på, at vigtige klimatiltag bliver forsinket, fordi vi simpelthen mangler faglærte som elektrikere, industriteknikere og blikkenslagere til at udføre arbejdet.
Teknologien udvikler sig desuden i et langt hurtigere tempo end før, og der er færre ufaglærte job til rådighed. Virksomheder over hele landet leder derfor med lys og lygte efter kvalificerede faglærte medarbejdere.
Det er tankevækkende, at vismændene kan trække på skuldrene og præsentere en virkelighed, der ikke længere findes, som om den stadig gælder. Og det er endnu mere problematisk, at rapportens analyse omfatter en relativt lille gruppe unge, der står og vakler mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne.
Derfor kan den slet ikke bruges til at konkludere, at det generelt ikke kan betale sig at uddanne faglærte – selv hvis man ser bort fra de åbenlyse tidsmæssige skævheder.
Skuffende og bekymrende
At Børsens leder ukritisk videreformidler en rapport med så mange fejl, er derfor både skuffende og bekymrende.
Når unge fejlagtigt hører, at det tilsyneladende er økonomisk dårligere at vælge en faglært uddannelse, vil det naturligvis skubbe endnu flere over mod gymnasiet.
Dette vil blot forværre de eksisterende problemer med skæve uddannelsesvalg.
Vi ser frem til Børsens næste leder, hvor alle anbefales at blive forsikringsøkonomer!
Indlægget er bragt i Børsen 11.10.2024
