En halv milliard.
Så meget kan der spares, hvis ansvaret for dagpengemodtagerne flyttes over i a-kasserne. Det vil altså betyde, at ekspertgruppen ”kun” skal finde 2,5 milliarder for at nå, det ærligt talt uforståelige mål om at spare tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen.
Og der er altså helt uden at skabe forringelser for de ledige.
Vi har allerede vist, at det virker. A-kasserne har nemlig allerede overtaget ansvaret for dagpengemodtagerne i de første tre måneders ledighed, og det har sparet statskassen for 150 millioner. Det må være på tide at tage skridtet fuldt ud.
Det er på tide, at både ekspertgruppen og KL anerkender og tager imod den gave, fagbevægelsen tilbyder – til gavn for både økonomien og de ledige.
Sparer penge og sikrer bedre indsats
Vi foreslår selvfølgelig ikke den her ændring som en spareøvelse. Men fordi, det faktisk vil være bedre for de arbejdsløse.
Fordi a-kasserne er målrettet bestemte brancher, har de en ekspertise og et kendskab til deres medlemmer, der gør dem særligt kvalificerede til at tage ansvar for at hjælpe dem tilbage i job.
Den ekspertviden har jobcentrene ikke i samme grad. Det gør a-kasserne i stand til at lave skræddersyede løsninger baseret på det enkelte medlems behov og udfordringer.
A-kassernes ekspertise afspejler sig i tilfredshedsundersøgelser, der viser, at de ledige er mere tilfredse med at have hele deres forløb i a-kassen.
Og når vi samtidig kan pege på en stor besparelse, der vil sikre færre indgreb i den øvrige beskæftigelsesindsats, så er det en win-win.
Sæt jobcentrene fri til de svære forløb
Derfor undrer det mig, at kommunerne ikke tager os på ordet. For vi har faktisk sagt det her, siden vi i august sidste år udsendte vores bud på en ny beskæftigelsesindsats. Men vi har ikke hørt meget jubel fra KL.
Jeg er ellers overbevist om, at det ville give deres dygtige medarbejdere i jobcentrene mulighed for at fokusere deres indsats på dem, der virkelig har brug for den.
De skal ikke bruge tid på at holde møder og tjekke ansøgninger hos en stærk dagpengemodtager, der kommer i job efter en eller to måneders ledighed.
Derimod bør de bruge deres ekspertise på de ledige, der har problemer ud over ledighed.
Det kan for eksempel være fysisk eller psykisk sygdom, handicap, manglende danskkundskaber eller problemer i familien, der gør, at en ledig har brug for mere støtte end de fleste.
Hvis kommunerne ville lade a-kasserne tage sig af de stærke ledige, kunne de tilbyde en langt bedre indsats over for den mere sårbare gruppe.
KL’s svage modargumenter
Jeg har naturligvis talt med KL om det her. Deres modstand er blandt andet baseret på, at de tror, de kan få de ledige hurtigere i arbejde. Og at de stærke ledige hjælper dem med at få kontakter i virksomhederne.
De argumenter giver jeg ikke meget for. Vi har ingen troværdige målinger på, om jobcentre eller a-kasser hurtigst får ledige tilbage i job. Evalueringen af a-kasseforsøget viste præcis ingenting. Så det er det rene gætværk.
Og med hensyn til at få kontakter på virksomhederne, så vil a-kasserne hjertens gerne samarbejde med kommunerne om det.
Endelig vejer det meget tungt for mig, at dagpengemodtagerne hellere selv vil være i a-kasserne. Jeg mener, at vi skal sætte den ledige i centrum i fremtidens beskæftigelsessystem.
Det gør vi ikke ved fortsat at tvinge folk til at skulle forholde sig til både en a-kasse og et jobcenter. Det gør vi ved at lytte til de arbejdsløse og de vil helst have deres hjælp i a-kassen.
Vil ekspertgruppen leve op til de uforståelige sparekrav i kommissoriet, så skal de naturligvis prioritere ressourcerne. Hvorfor prioritere mindre uddannelse til dagpengemodtagere eller mindre social indsats til udsatte ledige, når man i stedet kan spare penge på en større rolle til a-kasserne?
Det er på tide, at både ekspertgruppen og KL anerkender og tager imod den gave, fagbevægelsen tilbyder – til gavn for både økonomien og de ledige.