Arbejdsmiljø under lup: Sådan kan arbejdspladsen booste trivslen for Generation Z

En ny rapport viser, at Generation Z’s trivsel og faglige selvtillid på arbejdsmarkedet er stærkt afhængig af det sociale og faglige fællesskab på arbejdspladsen.

Hver tredje studerende er bekymret for ikke at være fagligt tilstrækkelig i et fremtidigt job, og hver femte i job føler, at de ikke kan løfte de opgaver, der forventes af dem.

Manglende støtte og en utryg kultur på arbejdspladsen forværrer disse følelser.

Rapporten understreger vigtigheden af anerkendelse og inddragelse, og viser, at medarbejdere, der oplever social og faglig støtte, har højere faglig selvsikkerhed.

Forbedringer i arbejdsmiljøet kan derfor være nøglen til at styrke unges trivsel og faglige selvsikkerhed.

En tryg kultur

Tryghed på arbejdspladsen spiller en central rolle i unges trivsel. Hvis de unge medarbejdere føler sig trygge ved at stille spørgsmål og søge hjælp, er de mere tilbøjelige til at udvikle deres faglige færdigheder og opnå større selvtillid i deres arbejde.

En tryg kultur, hvor man ikke frygter at blive dømt for sine fejl, fremmer en åben dialog og gør det muligt for medarbejderne at lære af hinanden.

Andreas, der har arbejdet i McDonald’s, fortæller, hvordan det var at vide, at han kunne få hjælp fra en erfaren leder:

Det betød alt for mig, at jeg kunne gå ind og kigge på vagtplanen og se, hvem der var på den dag. Hvis det var en bestemt leder, så vidste jeg, at det nok skulle blive en god dag.

Og det var så lige meget, om jeg skulle møde kl. 23.30 om aftenen og være på arbejde til kl. 7 om morgenen. Hvis der var noget, som jeg ikke var så god til, så kunne jeg sige: ‘Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre her. Kan du hjælpe mig?’

Faglig sparring

Faglig sparring er ligeledes afgørende. Unge medarbejdere har ofte brug for vejledning og feedback for at kunne leve op til de forventninger, der stilles til dem.

Rapporten viser, at 21% af de unge føler, at de ikke kan få den nødvendige hjælp, når de støder på udfordringer i arbejdet.

Dette taler for behovet for mentorordninger og regelmæssige feedback-sessioner, hvor unge kan få konstruktiv kritik og støtte i deres faglige udvikling. Det er især vigtigt at adressere dette behov i brancher med højt pres og komplekse arbejdsopgaver, hvor den faglige usikkerhed kan være høj.

Desuden er der en tydelig sammenhæng mellem ensomhed på arbejdspladsen og faglig usikkerhed.

Ensomme føler sig fagligt utilstrækkelige

Blandt dem, der føler sig ensomme på jobbet, oplever 45% faglig utilstrækkelighed. Ensomhed kan undgås gennem et stærkt kollegialt fællesskab, hvor alle føler sig inkluderet og værdsat.

At blive anerkendt for sin indsats og inddraget i beslutninger bidrager til en følelse af tilhørsforhold og øger motivationen.

Mens rapporten peger på flest tilfælde af stress, faglig usikkerhed og andre negative oplevelser i den private sektor, er det inden for velfærdsområdet, at flest oplever lav anerkendelse og indflydelse.

Dette gælder for medarbejdere på uddannelsesinstitutioner, sygehuse, børneinstitutioner og i ældreplejen.

Caroline, der arbejder på et hospital, forklarer, hvorfor faglig anerkendelse ligger højt på listen over prioriteringer for hende:

“Altså, nu er jeg den eneste med min faglighed blandt 20 medarbejdere i personalegruppen, så jeg kommer hurtigt til at tænke:

Bruger jeg min uddannelse rigtigt?

‘Gør jeg det rigtigt?

Giver det mening, hvad jeg gør i en travl hverdag?’

Jeg har kun arbejdet alene, siden jeg blev færdig med studiet.

Så jeg kan godt komme til at tvivle på, om jeg overhovedet laver det, jeg skal. ‘Bruger jeg min uddannelse rigtigt?’ Så anerkendelse vægter højt for mig.”

Det er ikke kun inden for den offentlige sektor, at der ser ud til at være udfordringer med anerkendelse og inddragelse. Industri og fremstilling samt Hoteller og restauranter er også blandt de brancher, hvor flest oplever ikke at blive inddraget i beslutningsprocesser eller anerkendt for deres arbejde.

Rapporten konkluderer klart, at for at styrke unges trivsel på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at fokusere på at skabe et trygt og inkluderende arbejdsmiljø.

Anerkendelse og faglig sparring er ikke blot goder, men nødvendigheder for at sikre, at de unge medarbejdere kan udvikle sig og trives i deres arbejdsliv.

Dette kræver en aktiv indsats fra arbejdsgivere, ledere og kolleger, der sammen kan bidrage til at opbygge en støttende og udviklende arbejdsplads for den nye generation.