Europa-Kommissionen har udgivet sin årlige rapport om arbejdskraftsmobiliteten i EU. Den viser, at 9.9 millioner EU-borgere i alderen 20-64 år bor i et andet EU-land end der, hvor de selv er født.
Det svarer til at knapt fire procent af EU’s arbejdsstyrke benytter sig af den frie bevægelighed i EU, der giver mulighed for at bo, arbejde eller studere i et andet medlemsland.
Knapt halvdelen af disse personer kommer fra Rumænien, Polen og Italien, mens over halvdelen flytter til Tyskland, Spanien og Italien.
Der er flere yngre mænd end kvinder som flytter. I forbindelse med Covid-pandemien, viser rapporten, at flere og flere nu igen begynder at flytte tilbage til deres hjemlande. F.eks. er 119.000 rumænere flyttet tilbage til Rumænien i 2022.
EU-borgere, der bor og arbejder i et andet EU-land
- De 77 pct. EU-borgere, der har bosat sig i et andet EU-land, defineres som en vandrende arbejdstager, da de arbejder i et andet medlemsland.
- Tæller man dem med, der er jobsøgende, lander tallet på hele 83 pct.
- Ud af de 9.9 millioner, der bor i et andet EU-land, er lidt mere end otte millioner altså enten i arbejde eller jobsøgende.
- Hvis man regner børn og ældre med i tallene, bor knapt 14 millioner EU-borgere i et andet EU-land, end hvor de er født.
Tallene i rapporten viser desuden, at de EU-borgere, der bosætter sig i et andet EU-land, generelt er bedre til at komme i arbejde sammenlignet med de nationale statsborgere og tredjelandsborgerne. På EU-plan er 77 pct. af dem i beskæftigelse, mens kun 75 pct. af de nationale statsborgere og 69 pct. af tredjelandsborgerne er det.
Det er særligt inden for informations- og kommunikationsteknologisektoren, at flere og flere arbejder på tværs af EU’s grænser. Siden 2017 er andelen af EU-borgere, der arbejder i et andet EU-land inden for denne sektor, steget med 56 pct.
Mobiliteten er dog også stor inden for produktion, transport og byggeri, viser tallene. Selvom det stadig er flest ufaglærte og faglærte, der flytter efter job, så havde en tredjedel af dem, der flyttede i 2022, en videregående uddannelse.
Rapporten viser, at de vandrende arbejdstagere generelt har et højere uddannelsesniveau sammenlignet med tidligere.
Kvinderne halter efter
I rapporten konkluderer Kommissionen, at arbejdskraftsmobiliteten igen nærmer sig et niveau lig årene før coronapandemien.
Men den indikerer dog også, at der er behov for at gøre mere for at aktivere kvinderne, når det kommer til arbejdskraftsmobiliteten i EU. Beskæftigelsesraten for kvindelige EU-borgere, der flytter til et andet EU-land, er 14 procentpoint lavere end den er for mænd.
Du kan læse Europa-Kommissionens pressemeddelelse, hvor du også kan finde rapporten, her: Annual report on intra-EU labour mobility 2023 published – Employment, Social Affairs & Inclusion – European Commission (europa.eu)
