I Arbejdsmarkedsparternes arbejdsprogram for 2022-2024 var der enighed om, at man ønskede at forhandle om et udkast til et direktiv, der skulle omfatte både distancearbejde og en ret til at ’disconnecte’ – med andre ord, retten til at være offline.
Efter mere end et års forhandlinger mellem parterne er det dog ikke lykkes at nå til enighed.
Jeg er særligt skuffet over, at de danske arbejdsgivere ikke viste mere vilje til at få et resultat!
FH’s næstformand, Flemming Grønsund, udtaler: ”Jeg er meget skuffet over, at det ikke lykkedes at komme i mål. Det havde været et vigtigt signal og et bevis på, at den sociale dialog i EU kan levere resultater. Jeg er særligt skuffet over, at de danske arbejdsgivere ikke viste mere vilje til at få et resultat”.
Hvis forhandlingerne havde ført til en aftale, ville det i givet fald være mere end 20 år siden, at parterne selv udarbejdede en direktivtekst. Europa-Kommissionen var parat til at fremsætte et forslag til et direktiv om retten til at ’disconnecte’, men den europæiske fagbevægelse, ETUC og de europæiske arbejdsgiverorganisationer bad dem undlade fremsættelse.
I FH var der glæde over, at der var udsigt til, at parterne selv kunne udforme et direktiv gennem forhandling. Det er jo en tilgang, vi er vant til i Danmark.
I praksis foregik forhandlingerne ved, at der var en delegation fra hhv. arbejdsgiver og fagbevægelsessiden med repræsentanter fra EU-medlemslandene. FH indgik i ETUC’s delegation.
I løbet af forhandlingerne blev der indgået en række kompromiser, og i lang tid virkede det som om, forhandlingerne bevægede sig fremad.
På initiativ fra de nordiske arbejdsgivere kom der en formulering med, der gjorde det muligt med en udstrakt fleksibilitet i den nationale implementering. Det var en udstrakt hånd fra fagbevægelsen – især i syd – at de accepterede det.
Da forhandlingerne var i forlænget spilletid, stod det klart, at arbejdsgiverne havde stor intern uenighed og ikke var i stand til at bakke op om et forslag til et direktiv.
Flemming Grønsund: ”ETUC har nu bedt Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte et forslag til et direktiv om retten til at ’disconnecte’.
Det havde været ulige meget bedre, om vi havde kunnet lave aftalen selv. Med de kompromiser den slags kræver.
Arbejdsgivere forhandlede på skrømt
Jeg fornemmer på mine europæiske kolleger, at de oplever, at arbejdsgiverne forhandlede på skrømt og ønskede at forhale processen. Det er meget tvivlsomt, om ETUC kommer til at sige ja til at forhandle med de europæiske arbejdsgivere i lang tid fremover.
Jeg håber selvfølgelig ikke, at det her er slutningen på den sociale dialog i EU. Men hvis den sociale dialog skal være andet og mere end pæne ord på konferencer, er man nødt til at tage ansvar, indgå aftaler og stå på mål for dem.
Selvom jeg er skuffet lige nu, er det selvfølgelig mit håb, at vi kan komme dertil igen. Det er vi naturligvis parat til at gør en indsats for”.
Du kan læse ETUC’s pressemeddelelse her: Telework: Legislative action needed by EU Commission | ETUC
Forhandlinger om telework og retten til at ’disconnecte’
Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan aftalte i deres arbejdsprogram for 2022-2024 at forhandle om et udkast til direktiv. Direktivet skulle bygge på den gamle aftale om ”telework” fra 2002 og samtidig indeholde et afsnit om retten til at ’disconnecte’.
Hvis parterne var nået til enighed, ville forslaget blive fremsendt til Europa-Kommissionen, der så kunne bede Rådet om at godkende det med 2/3 flertal. Ved at vælge denne fremgangsmåde, skulle hverken Rådet eller Parlamentet komme med ændringsforslag til teksten.
Desværre kom der ikke et resultat ud af forhandlingerne, da de europæiske arbejdsgiverorganisationer ikke kunne nå til enighed om en tekst, de kunne bakke op om.
