I starten af det nye år indleder Ministerrådet forhandlinger med Europa-parlamentet om mindstelønninger for lønmodtagerne i EU.
Det lyder jo positivt, men direktivforslaget burde aldrig være fremsat.
For selvom vi ikke véd, hvordan det endelige direktiv eventuelt kommer til at se ud, kan vi være ret sikre på, at det reelt næppe giver en eneste lønmodtager i EU flere penge mellem hænderne.
For at holde sig indenfor Lissabontraktatens rammer, har man nemlig opgivet at skrive et niveau ind for, hvad lønnen skal være. Parlamentet havde fx ønsket, at niveauet skulle være 60 procent af medianlønnen i de enkelte lande.
Men da det ikke kan lade sig gøre, bliver det svært – for ikke at sige umuligt – at måle om lønnen reelt bliver løftet i de enkelte lande – og i givet fald hvor meget. Og hermed risikerer direktivet at blive et slag i luften.
Vi kan godt selv
Det er muligt, at direktivet ikke får nogen konkret betydning i Danmark i den nærmeste fremtid efter vedtagelsen. Det håber vi selvfølgelig på, for vi har vores egen måde at forhandle løn på i Danmark.
Men med et eventuelt kommende direktiv om mindsteløn vil der være åbnet for, at EU-Domstolen kan gå ind og blande sig i, om vi i Danmark gør tingene på den ”rigtige” måde på det danske arbejdsmarked. Det er mildest talt ikke et scenarie, der vækker jubel hos hverken os lønmodtagere eller blandt danske arbejdsgivere.
Når vi har larmet så meget, som vi har i dansk fagbevægelse om det her, skyldes det selvfølgelig, at vi ønsker at værne om den danske arbejdsmarkedsmodel, der i gennem mange, mange år har sikret nogle af verdens bedste lønninger og arbejdsvilkår.
Nej tak til glidebane mod EU-lovgivning
Og vi er dybt bekymrede for, at vedtagelsen af EU-lovgivning om mindsteløn vil være starten på en glidebane, hvor EU gradvist kan lovgive om flere og flere forhold på arbejdsmarkedet.
Europa-parlamentet, hvor der er et overvældende flertal for en EU-mindsteløn, er formentlig klar over, at forhandlingerne næppe munder ud i et direktiv, der vil give de lavestlønnede arbejdstagere i EU det løft, de helt klart fortjener og som også vi mener, at de har brug for.
Men parlamentet håber sikkert – i modsætning til os – på, at et mindstelønsdirektiv kan blive en glidebane, så de kan få sparket en dør ind for lovgivning på et område, hvor det ikke tidligere har været muligt.
EU skal sikre os mod ulige konkurrence
Vi mener, ikke mindst af hensyn til de mange i EU, der ikke kan leve af deres løn, at man i fællesskab i EU bør sikre, at der konkurreres på rimelige arbejdsvilkår i EU, og at der skabes bæredygtige, fremtidssikrede jobs.
En stærk national fagbevægelse er nu en gang det bedste redskab til at få gode lønninger, som folk kan leve af. Sådan én skaber man bare ikke gennem lovgivning. Men EU kan bidrage med nogle rammer, der gør det muligt at opbygge kapaciteten hos de faglige organisationer, der hvor det er nødvendigt.
Vi står last og brast med fagligt aktive i EU-landene
Vi vil i dansk fagbevægelse – som vi altid har gjort – også fremadrettet stå last og brast med de af vores faglige kolleger, der udsættes for fyringer og chikane, fordi de er fagligt aktive. Og vi peger gerne på konkrete tiltag, der kan være med til at skabe bedre arbejdsvilkår i EU.
Det er et langt sejt træk, og der findes desværre ikke et quick fix. Løsningen er i hvert fald ikke lovgivning om løn.