Ugen i EU – Uge 47: Kommissionen præsenterede det europæiske semesters efterårspakke

Det europæiske semesters efterårspakke er grøn med fokus på digitalisering

Processen for samordning af den økonomiske politik er gået i gang med Kommissionens efterårspakke i tirsdags. Pakken danner ramme for medlemsstaternes økonomiske politikker for næste år. Det europæiske semesters efterårspakke indeholder bl.a. en årlig undersøgelse af bæredygtig vækst og Kommissionens rapport om beskæftigelsen.

Udgangspunktet for efterårspakken er den økonomiske efterårsprognose for 2021. I prognosen konstateres, at den europæiske økonomi bevæger sig fra genopretning til opsving, men at den nu er kommet i modvind.

Rapporten om beskæftigelse viser, at arbejdsmarkedet er ved at være tilbage på sporet. I nogle sektorer er der endda mangel på arbejdskraft. Samtidig har krisen medført, at nogle jobs forsvinder, mens den grønne og digitale omstilling af arbejdsmarkedet trækker i den modsatte retning. Rapporten peger ligeledes på mange atypiske jobs og usikre ansættelsesforhold i EU. Derudover er der fortsat udfordringer med at sikre, at arbejdstagere har de kvalifikationer, som det fremtidige arbejdsmarked kommer til at efterspørge.

Kommissionen går nu i dialog med Parlamentet og opfordrer Rådet til at drøfte og tilslutte sig Kommissionens pakke.

Plenardebat om europæisk socialsikringspas med beskæftigelseskommissæren

Mandag var der en drøftelse i Parlamentet af en indførelse af et europæisk socialsikringspas til forbedring af den digitale håndhævelse af socialsikringsrettigheder og fair mobilitet.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Smith var tilstede og besvarede spørgsmål fra medlemmerne, som krævede svar på, hvorfor Kommissionen i begyndelsen af året skrinlagde et lovgivningsforslag om et socialt sikringsnummer og i stedet lancerer et pilotprojekt. Hertil svarede kommissæren, at en nødvendig proces først skal igangsættes, og at medlemsstaterne skal med om bord i processen.

Marianne Vind, medlem af Parlamentet fra Socialdemokratiet, tog ordet og henviste til Københavns Kommunes forsøg med et id-kort på flere offentlige byggerier, som nu er blevet permanent. Et id-kort er en lavthængende frugt for bl.a. at mindske social dumping, som bare venter på at blive plukket, afsluttede Marianne Vind.

Onsdag stemte et stort flertal i Parlamentet for forslaget om indførelse af et europæisk socialsikringspas.

Rådet er bekymret for lav tilslutning til voksenuddannelse

EU har et mål om at øge og forbedre læringsmuligheder for særligt voksne inden 2030. Der er dog lange udsigter til, at målet bliver indfriet, hvilket Rådet nu udtrykker bekymringer over for.

En rapport fra European Education and Culture Executive Agency (Eurydice) fra september viser bl.a., at omkring 40% af voksne i EU enten har lave eller ingen digitale kompetencer. Derudover viste Kommissionens rapport om uddannelsesovervågning 2020, at deltagelsen i voksenuddannelse fortsat er lav. EU-gennemsnittet for personer mellem 25-64 år er 10,8%, men EU har som mål at øge deltagelsen i voksenuddannelse til 47% inden 2025. 

Den 29. november mødes de europæiske uddannelsesministre til rådsmøde. De forventes at bakke op om, at der skal gang i medlemslandenes indsat med at styrke voksenuddannelsesområdet de kommende år.

Flertal i Parlamentet stemte også ja til mindsteløn

Parlamentets beskæftigelsesudvalg stemte som bekendt for forslaget om indførelse af en mindsteløn den 11. november. Der var lagt op til, at direktivforslaget skulle direkte til trilogforhandlinger og udenom hele Parlamentets godkendelse.

Det lykkedes dog flere danske medlemmer at samle de nødvendige 71 underskrifter, som skulle til for, at forslaget kom til afstemning på plenarforsamlingen i Strasbourg i denne uge.

Afstemningen fandt sted torsdag formiddag, og her var der også i Parlamentet flertal for indførelse af en mindsteløn. 443 stemte for, 192 stemte imod, og 58 undlod at stemme.

I FH mener vi, at det er bekymrende, at et forslag, der potentielt kan have stor betydning for nogle medlemslande, sendes til trilogforhandlinger uden, at hele parlamentet har haft mulighed for at behandle de ændringsforslag, der havde til formål at værne om de danske og svenske arbejdsmarkedsmodeller.

Læsetips

Kommissionen offentliggjorde den 12. november indekset over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) for 2021. Danmark indtager en samlet førsteplads og er førende inden for internetadgang. Danmark ligger nr. 2 i integration af digital teknologi og digitale offentlige tjenester og nr. 4 i menneskelig kapital.

Tirsdag udgav Eurostat en statistisk rapport om beskæftigelsen i EU i andet kvartal 2021. I rapporten fokuseres på selvstændige, herunder hvad der karakteriserer selvstændige ift. uddannelsesniveau, køn og alder.

Europa-Parlamentets tænketank udgav i onsdags en rapport om vold mod kvinder i EU. I rapporten henvises bl.a. til International Labour Organization’s (ILO) konvention fra 2019 om vold og chikane på arbejdspladsen.