Som bekendt præsenterede Kommissionen i oktober 2020 et direktiv om passende mindstelønninger i EU.
Hvad der er lige så bekendt, er, at vi fra FH’s side har været modstandere af Kommissionens direktiv. Vi mener faktisk slet ikke, at Kommissionen har hjemmel i Traktaten til at lovgive på lønområdet.
Dansk foranledning
Det har regeringen og arbejdsgiverne heldigvis været enige med os i. Derfor var det også på dansk foranledning, at det daværende tyske EU-formandskab anmodede Rådets Juridiske Tjeneste om en juridisk vurdering af hjemmelsgrundlaget for mindstelønsdirektivet.
Det er rigtig gode nyheder, at man i vurderingen er enige med os i, at Kommissionen med direktivet går for langt, og at der skal ske ændringer, hvis det overhovedet skal blive til noget. Men det betyder naturligvis ikke, at kampen nu er vundet.
Bente Sorgenfrey
Rådets Juridiske Tjeneste er enige med os i, at Kommissionens fremsatte forslag går for langt på en række områder. Det er jeg rigtig glad for nu er blevet slået fast.
Strider mod proportionalitetsprincippet
I vurderingen fremgår det blandt andet, at man med direktivet går for langt i forhold til kompetencen, og der bedes om en række præciseringer.
Derudover vurderes det, at direktivet strider mod proportionalitetsprincippet, som indebærer, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.
Uforståeligt at man finder hjemmel
Desværre vurderer Rådets Juridiske Tjeneste, at Kommissionen har hjemmel i Traktaten til at fremsætte mindstelønsdirektivet. Vi er uenige og mener, at det er uforståeligt, at de ikke er enige med os i, hvorvidt der er hjemmel til at fremsætte forslag om lønforhold.
Vi var godt klar over, at det var noget af en kamp, der ventede os, da vi fik besked om Kommissionens intentioner om lovgivning på mindstelønsområdet.
Positive briller
Derfor vælger vi også at se på Rådets Juridiske Tjenestes vurdering med positive briller på. For det er rigtig gode nyheder, at man i vurderingen er enige med os i, at Kommissionen med direktivet går for langt, og at der skal ske ændringer, hvis det overhovedet skal blive til noget.
Men det betyder naturligvis ikke, at kampen nu er vundet.
Vi vil nu overveje de næste skridt for at undgå, at der kommer EU-lovgivning om løn, der kan skade den danske arbejdsmarkedsmodel.