Iværksætteri skaber jobs i hele landet, og derfor er det nødvendigt at sikre de bedst mulige rammer.

I dag er der en række barrierer, og der findes særlige udfordringer i sikkerhedsnettet for selvstændige. Det er derfor forbundet med unødvendig utryghed at starte egen virksomhed.

SE FORSLAG: Sådan skaber vi bedre vilkår for iværksættere

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) foreslår derfor tiltag, der kan forbedre sikkerhedsnettet og gøre det lettere at være iværksætter. Derudover foreslår FH tiltag, der kan fremme produktivitet, modstandsdygtighed og ny teknologi til mere etablerede iværksætterivirksomheder.

I fagbevægelsen vil vi gerne sikre mennesker mulighed for at skifte spor og give dem frihed til at forfølge deres drømme, uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt deres rettigheder og sikkerhedsnet følger med!

Nanna højlund

Større tryghed for kombinatører

Rigtig mange selvstændige starter egen virksomhed på deltid og har samtidig et lønmodtagerjob. Dermed bliver de såkaldte kombinatører.

Desværre mister de mange af deres sædvanlige rettigheder, når de træder ud i det mellemrum, der desværre er mellem rollen som lønmodtager og iværksætter.

Fagbevægelsens Hovedorganisation vil sikre, at de mennesker, der har en iværksætterdrøm, trygt kan tage skridtet uden at risikere, at løn under sygdom, barselsdagpenge, arbejdsskadeforsikring og lignende basale rettigheder siver væk under fødderne på dem.

SÅDAN SKABER VI BEDRE VILKÅR FOR IVÆRKSÆTTERE

Se 13 konkrete punkter, der skal skabe jobs og sikre gode vilkår for særligt små iværksætterivirksomheder.

Et forbedret sikkerhedsnet under iværksættere er et blandt 13 forslag, som skal gøre det lettere at være iværksætter i Danmark.

“Der er brug for en god muld, som iværksætteri kan spire i. De skaber jobs over hele landet og et trygt afsæt er en afgørende forudsætning for lysten til at starte egen virksomhed. Derfor skal vi have særligt fokus på dem, der havner med et ben på lønmodtagersiden og et ben i iværksætterdrømmen.

I fagbevægelsen vil vi gerne sikre mennesker mulighed for at skifte spor og give dem frihed til at forfølge deres drømme, uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt deres rettigheder og sikkerhedsnet følger med”, siger Nanna Højlund, næstformand i FH.

Bedre vilkår for demokratiske virksomheder

FH vil også gøre det nemmere at starte en demokratisk baseret virksomhed. Det handler både om, at sikre kapital til opstart af demokratiske iværksætter-initiativer, men i høj grad også om at fjerne barriererne ved at overdrage en virksomhed til et demokratisk baseret lederskab.

Kort sagt kan man i dag nemt overdrage virksomheden til en slægtning eller til én medarbejder. Den fordel skal også gælde, hvis man vil lave et generationsskifte til medarbejderne som gruppe.

I fagbevægelsen ser vi meget gerne, at samfundet bliver bedre til at understøtte demokratisk baserede virksomheder. Forskningen peger på, at den type virksomheder klarer sig stærkt på både produktivitet, robusthed og arbejdsglæde!

Nanna Højlund

“I fagbevægelsen ser vi meget gerne, at samfundet bliver bedre til at understøtte demokratisk baserede virksomheder. Forskningen peger på, at den type virksomheder klarer sig stærkt på både produktivitet, robusthed og arbejdsglæde.

Derfor skal vi både gøre det nemmere at overdrage virksomheder til demokratisk lederskab og målrettet styrke demokratisk iværksætteri, hvilket kan styrke ligestillingen i iværksætteri.

Sammen med resten af punkterne i vores iværksætteriudspil ønsker vi at løfte mulighederne for at iværksætteri i hele Danmark til fordel for de brede grupper af iværksættere, siger Nanna Højlund.

SE FORSLAG: Sådan skaber vi bedre vilkår for iværksættere

Yderligere information

Yderligere information

Yderligere information via FH’s pressetjeneste, tlf.: 26119710