I regeringens netop offentliggjorte forslag til en finanslov for 2024 er der lagt op til flere centrale prioriteringer. Det glæder Morten Skov Christiansen, fungerende formand for FH:
“Det er rigtigt godt, at regeringen både i ord og handlinger har lagt kriseretorikken på hylden. Det går rigtig godt i dansk økonomi, beskæftigelsen er høj, og de offentlige finanser er sunde. Jeg ser mange gode takter i finansloven og viljen til at investere.
Vi er meget tilfredse og glade for at se, at regeringen har lyttet til os og ikke mindst de unge fra lærlingeoprøret, så der nu kommer det rette udstyr og de rette lærerkompetencer
Fremtidens arbejdsmarked byder på store forandringer, og det stiller store krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer.
FH har igennem længere tid lagt vægt på, at der er behov for at investere massivt i erhvervsuddannelserne, og det er der blevet plads til i årets finanslovsforslag.
Det økonomiske løft af erhvervsuddannelserne er et helt afgørende skridt for at imødese behovet for flere faglærte til både velfærden og den grønne omstilling.
Vi er meget tilfredse og glade for at se, at regeringen har lyttet til os og ikke mindst de unge fra lærlingeoprøret, så der nu kommer det rette udstyr og de rette lærerkompetencer”, siger Morten Skov Christiansen.
Uddannelsesløft er et samfundsløft
Udspillet til finansloven lægger derudover op til, at det også fremover bliver muligt for arbejdsløse at efteruddanne sig på 110 pct. dagpenge indenfor en række af de fag, hvor der mangler arbejdskraft. Ordningen er med til løfte voksnes kvalifikationer, og bidrager til behovet for faglærte i velfærden og den grønne omstilling.
“Uddannelsesløftet er tiltrængt. Det giver mulighed for som voksen at tage en uddannelse, der er behov for på arbejdsmarkedet.
Det sikrer en fleksibilitet, som både kommer den enkelte og samfundet til gode. Vi har i fagbevægelsen længe talt varmt for uddannelsesløftet og arbejdet for en permanent ordning, så det glæder mig, at det er en del af finanslovsforslaget”, siger Morten Skov Christiansen.
Investeringer i kommuner og regioner
Regeringens finanslovforslag afspejler også, at de økonomiske rammer for finanspolitikken er forbedrede, og at der er råd til at foretage helt nødvendige investeringer i den offentlige sektor og velfærdssamfundet.
“Det er positivt, at regeringen har indset, at der er behov for at investere i velfærden, og finanslovsforslaget indeholder da også en række vigtige prioriteringer.
En ekstra milliard til kommuner og regioner er en kærkommen håndsrækning, men vi ved også, at både kommuner og regioner fortsat har stramme rammer for den borgernære velfærd”, siger Morten Skov Christiansen, og fortsætter:
“Derudover er det meget positivt, at der er afsat 3,2 milliarder kr. til psykiatrien frem mod 2030. Det er et område, der har behov for akutte investeringer”.
Velfærden skal fremtidssikres
Samlet får det offentlige forbrug i udspillet lov til at stige mere, end hvad der kræves, for at følge med befolkningsudviklingen. Det er positivt, at der bliver investeret i velfærdssamfundet, og FH ser frem til regeringens 2030-plan, hvor der forhåbentligt prioriteres en mere langsigtet indsats for at sikre kvaliteten i velfærden.
Samtidig ser FH med forventning mod regeringens kommende udspil på ældreområdet, hvor de mange skåltaler om frisættelse af den offentlige sektor skal realiseres.
Desværre har regeringen også annonceret i finanslovsforslaget en tilbagerulning af de forbedringer af seniorpensionsordningen, der var aftalt.
“Det er selvfølgelig ærgerligt, at de strør malurt i bægret ved at sløjfe den forbedring af seniorpensionsordningen, som ellers var aftalt. Samlet set er der dog tale om en rigtig god finanslov med mange fornuftige, velplacerede og vigtige prioriteter”, siger Morten Skov Christiansen.
