Velfærden er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) underfinansieret med næsten 23 mia. kr. siden 2015.
Det er måske ikke så underligt, hvis velfærden ikke altid lever op til forventningerne. Det har vi haft en debat om henover sommeren, og det synes jeg regeringen skal holde sig for øje, når de tager hul på finanslovsforhandlingerne. Ikke mindst set i lyset af, at Finansministeriet før sommerferien fandt 16 mia. kr. ekstra i det økonomiske råderum.
Et tal, der meget vel kan vise sig at være endnu større, hvis det viser sig, at Finansministeriet endnu en gang undervurderer holdbarheden af dansk økonomi.
Jeg mener, at regeringen skal sikre en rimelig og ikke mindst rettidig udvikling i den offentlige sektor i stedet for at bruge pengene på nye skæve skattelettelser i 2024.
Set fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) burde prioriteringen af den offentlige velfærd være ligetil.
Jeg mener, at regeringen skal sikre en rimelig og ikke mindst rettidig udvikling i den offentlige sektor i stedet for at bruge pengene på nye skæve skattelettelser i 2024.
For der er faktisk råd til og brug for at investere i velfærden, så den fremover kan følge med resten af samfundet, samtidig med, at der også er råd til at investere i den grønne omstilling og i uddannelse, så vi sikrer, at arbejdsstyrken har de rigtige kompetencer.
Det kræver dog, at man ikke bruger alle pengene på skæve skattelettelser, hver gang Finansministeriet finder nye penge i kassen og opjusterer vores råderum.
FH har udarbejdet en 2030-plan, som viser, at det offentlige forbrug kan øges både med den demografiske udvikling og med den generelle velstandsstigning i samfundet, og at der samtidig er råd til både investeringer i forsvar og grøn omstilling.
I FH’s 2030-plan er der derudover plads til investeringer i andengenerationsreformer inden for uddannelse, beskæftigelse, arbejdsmiljø og integration.
Reformer, der skal sikre et arbejdsmarked, hvor flest muligt bidrager, og hvor der også investeres massivt i de tusindvis af unge, der i dag står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Selv om det ikke umiddelbart er reformer, der tæller i Finansministeriets regnemaskine, mener jeg, at det er den vej, vi skal, hvis vi skal fremtidssikre dansk økonomi og dermed også velfærden.
Indlægget er bragt i Børsen 30.08.23
