Uligheden stiger i Danmark.
Især formuer er ekstremt skævt fordelt. Langt mere end for eksempel indkomster.
Den superrige elite udgøres af sølle en procent af danskerne, og her kan man sole sig i at besidde ca. 25%. af den samlede nettoformue.
Det er ifølge AE langt mere, end hidtidige undersøgelser har konkluderet.
Snit på 31,7 mio i unoterede aktier
Det skyldes, at i den seneste undersøgelse “Fordeling og Levevilkår”, har det været muligt at medregne værdien af unoterede aktier i bl.a. familieejede virksomheder og modregne offentlig gæld til inddrivelse.
Læs hele undersøgelsen
“Fordeling & Levevilkår” er en årlig temapublikation om ulighed, der udforsker forskellige aspekter af økonomisk ulighed. I 2023-udgaven fokuserer publikationen på tre undertemaer: indkomster, formuer og fattigdom.
LÆS OGSÅ: Den rigeste procent sidder på en fjerdedel af den samlede formue
Unoterede aktier dækker over ejer- og anpartsandele i selskaber, der ikke er børsnoterede. Det omfatter bl.a. familieejede virksomheder.
Flere af Danmarks største og rigeste virksomheder som Lego, Danfoss, Grundfos, Bestseller, Ecco og Jysk er alle familiekontrollerede og ikke er børsnoterede.
Denne Top-1-procent ejer hele 80% af den unoterede aktieformue, og i alt viser undersøgelsen at den gennemsnitlige unoterede aktieformue udgør hele 31,7 mio. kroner per person.
Ekstremt ulige fordeling hæmmer velstand
Top-10-procent af befolkningen ejer over halvdelen af den samlede nettoværdi, med en formueandel på næsten 55 procent, når værdien af ikke-noterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse er inkluderet.
Og for denne gruppe stiger formueandelen til hele 70 procent, hvis arbejdsmarkedspensionerne ikke medregnes.
En ekstremt ulige fordeling af formuerne hæmmer ifølge AE den økonomiske vækst. Det kan derfor have negative konsekvenser for samfundets udvikling af velstand, hvis for få hænder sidder på en stor del af formuen.
Geografisk skævhed
Fordelingen af formuer er også helt skæv geografisk.
De største formuer findes primært i kommuner nord for København, hvor den gennemsnitlige formue pr. voksen kan være op mod 7,4 millioner kroner. På den anden side er formuerne i de mindst velhavende kommuner betydeligt lavere og kan være omkring 1,3-1,4 millioner kroner pr. voksen.
Den gennemsnitlige formue er næsten seks gange større i Gentofte Kommune end i Langeland Kommune, og i flere end tre ud af fire kommuner er gennemsnitsformuen mindre end landsgennemsnittet.
Ujævn fordeling på fremgang af indkomster
Den rigeste procent af danskerne tjente i 2021 9,1 procent af den samlede bruttoindkomst, hvilket er en betydelig stigning i forhold til tidligere årtier.
AE skriver, at indkomsterne i de to mest velhavende kommuner er vokset med cirka 40 procent over de seneste ti år, når man tager højde for inflation. I de kommuner, hvor indkomsterne i forvejen var lavere, har der også været en vis fremgang, men på et mere moderat niveau på cirka 15 procent.
LÆS OGSÅ: Ti års indkomstfremgang er ujævnt fordelt
Disse tal dokumenterer en markant ulighed i indkomst og formue mellem forskellige segmenter af befolkningen og mellem forskellige geografiske områder.
Overførsel af milliarder hvert år til næste generation
Uligheden forstærkes desværre kun af, at der årligt overføres milliardbeløb i form af unoterede aktier fra forældre til børn.
LÆS OGSÅ: Børnefattigdommen stikker mindre dybt end tidligere
Disse overførsler af store formuer kan primært henføres til bevægelser i den absolutte top af formuefordelingen. Det betyder, at de mest velhavende familier er i stand til at videregive betydelige aktiver og rigdom til næste generation.
Herunder kan du læse rapporten fra AE fordelt på tre temaer:
Ti års indkomstfremgang er ujævnt fordelt
Trods bred fremgang i velstand er indkomstforskellene vokset på tværs af grupper og geografi.
Den rigeste procent sidder på en fjerdedel af den samlede formue
Formuerne er meget ulige fordelt i Danmark – langt mere end indkomsterne.
Børnefattigdommen stikker mindre dybt end tidligere
Antallet af relativt fattige børn er nu faldende for fjerde år i træk.
