I flere valgperioder i træk er en arbejdsskadereform blevet tabt på gulvet, men et bredt politisk flertal har nu landet en god aftale om større erstatninger og mere hjælp til tilskadekomne.
”Det er virkelig glædeligt, at en aftale nu er kommet i stand. Overordnet er fagbevægelsen glade for aftalen, som sikrer større erstatninger til de kolleger, der kommer til skade på arbejdet,” siger Morten Skov Christiansen, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Et af de store problemer er, at de tilskadekomne ofte ikke kan vende tilbage til deres gamle job. Mange tilskadekomne går fra faglærte til ufaglærte efter skaden. Derfor er det helt afgørende, at aftalen giver gode vilkår for omskoling, så de skadesramte kan komme tilbage på arbejdsmarkedet
Aftalen indeholder også forslag om kortere sagsbehandlingstider, der for visse typer sager er blevet flere år lange. Der bliver nu sat konkrete mål for, hvor længe de tilskadekomne højest skal vente. Desuden bliver erstatningen for behandlingsudgifter bedre, og det bliver lettere at få erstatning ved vold på arbejdspladsen.
Bedre muligheder for videreuddannelse
Et stort fokuspunkt for FH i forhandlingerne har været, at flere skal tilbage i arbejde efter en arbejdsskade. Som det er nu, er 45 procent af dem, der bliver udsat for en erstatningsberettiget arbejdsulykke, ikke tilbage i arbejde efter fem år.
Det bliver der nu sat ind på at gøre bedre.
”Et af de store problemer er, at de tilskadekomne ofte ikke kan vende tilbage til deres gamle job. Mange tilskadekomne går fra faglærte til ufaglærte efter skaden. Derfor er det helt afgørende, at aftalen giver gode vilkår for omskoling, så de skadesramte kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Morten Skov Christiansen.
Det gøres konkret ved etableringen af en uddannelsesgodtgørelsesordning, som skal sikre, at tilskadekomne kan uddanne sig til en anden branche, mens de modtager 83 procent af deres hidtidige løn.
Det vil gøre det markant mere attraktivt for de tilskadekomne at søge uddannelse.
Et andet vigtigt element i aftalen handler om, at visse offentlige og private arbejdsgivere bliver forpligtet til at tegne en forsikring, der dækker ansatte i risiko for at blive udsat for vold på arbejdspladsen. Det betyder, at de ikke længere skal retsforfølge eksempelvis elever eller patienter, hvis de er blevet udsat for vold.
”Der er lønmodtagere, der går på arbejde hver dag med risikoen for at blive udsat for vold hængende over dem. De udfører en vigtig og svær rolle for samfundet. Vi skylder dem at gøre det så enkelt som muligt at få erstatning, hvis de bliver udsat for vold,” siger Morten Skov Christiansen.
Bekymring for deltidsansatte
Selvom FH overordnet er godt tilfredse med aftalen, er især et element meget bekymrende. Det handler om en ny måde at udregne årslønnen for en tilskadekommet på. Årslønnen bruges til at udregne, hvor meget vedkommende skal have i erstatning.
Hidtil har det været sådan, at man får reguleret sin årsløn op til 37 timer, hvis man er deltidsansat, så man ikke får en markant lavere erstatning ved en arbejdsskade, bare fordi man ikke var ansat på fuld tid.
Men i den nye aftale bliver det i stedet sådan, at man vil se på vedkommendes seneste fem årslønninger og tage den højeste af dem som udtryk for det niveau af indtjening, vedkommende havde mulighed for at have, hvis det ikke var for arbejdsskaden.
”Det her kan ramme deltidsansatte meget hårdt. Jeg synes ikke, det er retfærdigt, at man skal have en markant lavere erstatning, fordi man eksempelvis har valgt at bruge mere tid med sine børn. Det her så vi meget gerne ændret tilbage til den hidtidige model,” fastslår Morten Skov Christiansen.
Bøde for langsomme reaktioner
Helt centralt i aftalen er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at en tilskadekommen skal vente flere år på at få afklaret sin sag.
I den forbindelse er det vigtigt at tage et opgør med de aktører, systemet er afhængige af. Det gælder for eksempel læger, kommuner og arbejdsgivere. Rigsrevisionen har tidligere slået fast, at hele to tredjedele af sagsbehandlingstiden går med at vente på dokumentation fra de her aktører.
Derfor bliver der nu indført svarfrister og mulighed for at give bøder, hvis eksempelvis en læge er urimeligt længe om at sende nødvendig information, så en sag kan komme videre.
”Vi må desværre konstatere, at mange instanser tager sig overordentligt god tid med de her ting, og det er simpelthen ikke retfærdigt over for den tilskadekomne, der sidder fast i systemet i årevis. Jeg håber, at den her nye sanktionsmulighed betyder, at det ikke ryger nederst i skuffen derude,” siger Morten Skov Christiansen.
