Kære Ursula, husk også lønmodtagere i EU!

I dag holder formanden for Europa Kommissionen, Ursula von der Leyen, sin årlige ”State of the Union” tale.

Jeg håber, at kommissionsformanden vil fremhæve behovet for fælles løsninger i en for mange lønmodtagere svær tid. Vi har brug for klare budskaber til dem, der skaber Europas vækst, til dem som hele deres liv har arbejdet i industrier, der er på vej ud og som nu skal finde sig til rette på et mere grønt arbejdsmarked.

Men også til dem, som er blevet tvunget til at arbejde på såkaldt alternative måder, uden lønmodtager rettigheder.

Europa står overfor mange problemer

Så kære Ursula.

Europa står overfor mange problemer. Ruslands invasion af Ukraine har rystet os alle, og Europa er rykket tættere sammen, og det har været godt. Men det har også betydet, at vi er havnet i en energikrise.

En krise, som rammer os alle – ikke mindst dem i vores samfund med den laveste indkomst.

Vores energiregninger stiger, og varerne på hylderne i supermarkedet er blevet dyrere. Og sådan ser det også ud i resten af EU.

I EU er der på rekordtid indgået mange nye energi-aftaler, bl.a. om at investere i nye havvindmøller både i Nordsøen og Østersøen. Det er vi glade for.

Men vi er nødt til at sikre, at investeringer i grøn energi og nedlukninger af sort energi, går hånd i hånd med sikkerhed for lønmodtagerne i form af sociale sikkerhedsnet og mulighed for efteruddannelse. Vi er nødt til at finde den retfærdige måde at omstille vores samfund på.

I FH er vi derfor glade for, at man har fået Fonden for Retfærdig Omstilling. Fonden giver medlemslandene incitament til at få vedtaget en plan for opfyldelsen af Paris-aftalen, og at vi får alle med.

Men den giver netop også en håndsrækning til lande, som har brug for at tænke i omskoling, opkvalificering og uddannelse. Men ikke kun energikrise og inflation giver os grå hår på hovedet. Et nyt problem har vokset sig større og større henover de seneste år.

Nye, såkaldte alternative arbejdsformer, tilbydes af arbejdsgivere, som udnytter ledige og tilbyder dem job som falske selvstændige eller ansættelser på 0-timers kontrakter.

Herhjemme møder vi dem oftest som Wolt-bude og Nemlig.com-chauffører, men også som buschauffører, social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter. Det er en udvikling, som skaber stigende fattigdom og utryghed på arbejdsmarkedet.

Heldigvis har kommissionen præsenteret et direktivforslag, hvor kernen er at få reelle lønmodtagere på platforme kategoriseret som sådanne og tak for det.

Vi håber, I holder fast og ikke lader Jer tryne af skrupelløse arbejdsgivere, der ikke ønsker at sikre lønmodtagerne beskyttelse.

Der er ingen tvivl om, at vi i fagbevægelsen har brugt meget af det sidste år på at skælde ud og bekæmpe en af dine mærkesager, nemlig EU kommissionens mindstelønsdirektiv.

I Danmark er vi stolte af, at vores arbejdsmarked formes af arbejdsmarkedets parter og ikke af politikere.

For mere end 150 år siden krævede arbejdstagerne i Danmark deres ret og de danske fagforeninger blev født. Med tiden begyndte arbejdsgiverne også at organisere sig, og efter storkonflikten i 1899 fik vi hovedaftalen, der stadig er fundamentet for Den Danske Model.

Modellen, som gennem ligeværdige forhandlinger sikrer, at arbejdstagere og arbejdsgivere aftaler løn- og arbejdsvilkår.

Stor bekymring om mindsteløns-direktivet

I Fagbevægelsens Hovedorganisation var vi sikre på, at Lissabon-traktaten beskyttede Den Danske Model.

Vi troede den sikrede, at Kommissionen ikke måtte lovgive om lønforhold.

Men som det ser ud nu, kan vi forvente, at direktivet bliver endeligt vedtaget og offentliggjort indenfor få måneder. Og det bekymrer os. For hvad kommer det til at betyde for den Danske Model og vores fleksible arbejdsmarked?

Ingen tvivl om at mindstelønssagen har givet ridser i fagbevægelsens forhold til EU. Ridser en god sprøjtemaler forhåbentligt kan lappe, men det forudsætter, at de kommende fælles europæiske løsninger tager højde for nationale forskelligheder, aftaler og traditioner.

Sammen kan vi være stærke, sammen kan vi overvinde vinterens kulde, men samarbejdet må bygge på gensidig forståelse og tillid. Det er budskaber, jeg ser frem til at høre fra dig i dag.