Kontanthjælpssystemet er en af grundpillerne i den danske velfærdsmodel. Det skal fungere som et midlertidigt økonomisk sikkerhedsnet, der griber mennesker, hvis alt andet slår fejl. Det kan være lønmodtagere, der bliver ramt af sygdom eller ulykke. Eller unge, der har en svær start på livet på grund af vanskelige opvækstvilkår eller et handicap.

Derfor er det vigtigt for os alle, hvordan systemet er indrettet. Regeringen har indgået en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, og jeg vil slå ned på fire elementer.

Godt med fokus på hurtigere afklaring

Mange unge og voksne hænger fast i kontanthjælpssystemet i årevis uden at få den hjælp, de har brug for. Ofte med det resultat at problemerne vokser og bliver mere komplekse, og at de kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. I dag har knap halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne været på kontanthjælp i mere end 3 år.

Jeg er derfor glad for, at der med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem bliver indført en ret til hurtig afklaring. Den skal forpligte kommunerne til at hjælpe deres borgere videre inden to år.

Jeg havde dog gerne set, at retten til afklaring gjaldt for alle aldersgrupper, og ikke kun borgere fra 30 år og opad. Vi har et særligt stort ansvar for de mange unge, der slås med sociale, faglige eller helbredsmæssige udfordringer.

Det er desuden længe at skulle vente to år på en afklaring. For mange borgere vil to år i ’venteværelset’ betyde, at problemerne bliver større og værre, og at motivationen for at komme i arbejde eller uddannelse daler. FH har tidligere foreslået en mere ambitiøs afklaringsgaranti på 12 måneder.

Styrkede økonomiske incitamenter kan ikke stå alene

Det er positivt, at kontanthjælpsmodtagernes muligheder for at tage ordinært arbejde uden modregning forbedres. Det vil øge de økonomiske incitamenter til at tage ordinære timer og at starte i de såkaldte småjobs, der med tiden kan blive til flere timer. Der er gode erfaringer med, at ’rigtigt’ arbejde, hvor man får et større ansvar, giver selvtillid og kompetencer og øger motivationen. Det kan dermed være en vej til selvforsørgelse.

Men det kræver, at kommunerne bringer de mange eksisterende opkvalificeringsmuligheder, handicapkompenserende ordninger og anden støtte i spil. Kun på den måde kan det blive en god oplevelse for såvel borger som virksomhed. Det kræver også, at virksomhederne i højere grad åbner dørene og tager et samfundsmæssigt ansvar for dem, der har behov for særlige hensyn, så flere kan blive en del af fremtidens arbejdskraft.

Vigtigt stop for tilbagekøb af pension

Jeg er særligt glad for, at kontanthjælpsmodtagernes muligheder for at fastholde deres pensionsopsparing bliver forbedret. Det er helt urimeligt, at lønmodtagere, der er så uheldige at havne på kontanthjælp, skal tvangshæve og leve af deres pension, inden de kan få hjælp. Selv hvis de kommer ind på arbejdsmarkedet igen, vil de have svært ved at spare pension op, der kan sikre dem en ordentlig økonomisk overgang fra arbejde til pensionstilværelsen.

Der er således mange gode elementer i aftalen om et nyt kontanthjælpssystem, men kommunerne skal for alvor i arbejdstøjet, hvis de gode intentioner skal føres ud i livet til gavn for de kontanthjælpsmodtagere, der har hængt fast i systemet i mange år.

Bedre vilkår før børn

Derudover er det vigtigt, at der med aftalen er et tydeligt fokus på at sikre bedre vilkår for børnene. Samlet set får 40.000 børn bedre vilkår, og omkring 10.000 børn bliver løftet ud af lavindkomstgruppen. Samtidig får flere børn mulighed for at blive en del af fællesskabet gennem et aktivt fritidsliv. Det har både stor betydning for den barndom, de får, men også for resten af livet.

Vi ved, at en opvækst i fattigdom sætter markante spor i voksenlivet. Hvis man oplever fattigdom i barndommen, kan mange se frem til en lavere indkomst, en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet og en kortere uddannelse i voksenlivet. Derfor er det så vigtigt at modvirke børnefattigdom.

Det er dog ikke nok. Hvis vi skal sikre, at udsatte børn og unge får en uddannelse og kommer ind på arbejdsmarkedet i stedet for at havne i kontanthjælpssystemet, skal kommunerne leve op til deres ansvar og sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.

FH har fx foreslået, at FGU bliver en valgmulighed efter grundskolen, og at erhvervsuddannelserne kan forlænges for de elever, der har særlige udfordringer med at gennemføre til tiden.