En sag om særlig grov seksuel chikane viser, at arbejdsgivere ikke bare har pligt til at gribe ind over for chikane – de har også pligt til at forebygge sexchikane.

I den konkrete sag sikrede fagforbundet HK i november 2021 et medlem en godtgørelse på 250.000 kr. fra hendes arbejdsgiver.

Kvinden, der var ansat på en virksomhed med omkring 100 ansatte, var i henover et halvt år blevet udsat for massiv seksuel chikane fra en mandlig kollega.

Da hun fortalte sin arbejdsgiver om det, blev hun afskediget.

Skyldig i voldtægt

Chikanen bestod i et utal af opkald og sms’er med groft seksuelt og voldeligt indhold. Hvis kvinden ikke besvarede kollegaens henvendelser, dukkede han op på hendes private adresse, hvilket ifølge kvinden i flere tilfælde endte med, at han voldtog hende. 

Voldtægterne fandt ikke sted på arbejdspladsen eller i arbejdstiden. Det gjorde til gengæld en del af sms’erne og opkaldene samt en grov befamling.

I 2020 blev den mandlige kollega fundet skyldig i en straffesag for i flere tilfælde at have voldtaget kvinden.

Ekstraordinært høj godtgørelse

Arbejdsgiveren er blevet dømt dels på baggrund af episoderne i arbejdstiden, dels på grund af fyringen af kvinden.

Østre Landsret begrundede den høje godtgørelse med, at arbejdsgiveren havde fyret kvinden dagen efter, at hun havde fortalt om chikanen.  Derudover fandt chikanen sted på arbejdspladsen og i arbejdstiden.

Derfor kunne arbejdsgiveren drages til ansvar for de seksuelle krænkelser – også selv om arbejdsgiveren ifølge retten ikke havde kendt til forholdene, mens de stod på.

En særlig dom

Dommen er særlig, fordi arbejdsgiveren blev dømt for én ansats seksuelle chikane af en anden ansat, uden at arbejdsgiveren tilsyneladende kendte til det, mens det stod på.

Advokat hos HK, Maria Rasmussen, som førte sagen for HK, har tidligere forklaret i pressen, at tidligere domme har fastslået arbejdsgiver har pligt til at handle, efter at vedkommende har fået kendskab til chikane – det kan fx være med en advarsel eller en fyring.

Som noget nyt fastslår denne dom, at arbejdsgiveren også har pligt til at forebygge.

Arbejdsgiveren har altid har haft en forebyggelsespligt efter arbejdsmiljøreglerne. Denne her dom fastslår at forebyggelsespligten også skal følge ligebehandlingsloven – arbejdsgiver skal nemlig stille et chikanefrit miljø til rådighed.

Pligt til at forebygge

Forebyggelsespligten indebærer, at arbejdsgiveren skal indføre nogle initiativer, så seksuel chikane ikke opstår.

Loven anviser ikke konkrete forebyggende initiativer, men det kunne fx være en personalepolitik om nultolerance over for seksuel chikane – eventuelt kombineret med nogle vejledninger på arbejdspladsen om, hvor en krænket part kan gå hen, altså en form for klagemulighed.