En ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser, at hver tiende (11 procent) af lønmodtagere er blevet udsat for seksuel chikane inden for det sidste år.

Undersøgelsen afslører dermed et langt større problem, end det officielle tal viser: Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har kun fire procent af lønmodtagerne været udsat for seksuel chikane.

Det høje tal kommer frem, når man spørger ind til forskellige konkrete handlinger, der kan kategoriseres som seksuel chikane.

Når man kun spørger overordnet ind til, om folk har været udsat for seksuel chikane, svarer langt færre ja.

Problemet er ifølge næstformand i FH, Majbrit Berlau, netop at man hidtil har spurgt for upræcist.

”Mange tror, at det de har været udsat for, ikke er seksuel chikane – for hvad er det egentlig? Andre finder det grænseoverskridende at svare ja til, at de har været udsat for seksuel chikane.

Der kan være skam forbundet med at sige det højt.

Men hvis man spørger mere præcist ind til forskellige konkrete former for seksuel chikane – fx lumre kommentarer eller uønskede berøringer – så afslører der sig et stort omfang”, siger hun.

Majbrit Berlau peger på, at nogle måske ikke erkender at deres oplevelser er chikane, fordi en erkendelse kræver, at de handler.

”At handle på seksuel chikane kan godt virke helt uoverskueligt i en arbejdspladskultur, hvor det overhovedet at tale om emnet anses som snerpet eller måske ligefrem mindske muligheden for at få timer eller opgaver”, siger hun.

Derfor opfordrer FH myndighederne til at begynde at undersøge seksuel chikane gennem mere konkrete spørgsmål.

Også arbejdsgiverne skal blive bedre til at kortlægge og spørge ind, så man kan afdække konkrete handlinger og få en langt mere effektiv forebyggelse, pointerer Majbrit Berlau.

”Ellers bliver vi ved med at have et urealistisk billede af problemets omfang og derfor også forebygge alt for lidt”, siger hun.

Seksuel chikane rammer især de yngre på arbejdsmarkedet. Blandt 18-34-årige lønmodtagere udsættes hver femte (21 procent) for handlinger, der kan kategoriseres som seksuel chikane.

I denne gruppe går det værst ud over kvinder: 26 procent af de 18-34-årige kvinder oplever seksuelt chikanerende handlinger, mens det samme gælder 16 procent af mændene i denne aldersgruppe.

Chikaneret af kolleger og kunder
Chikanen kommer fra flere kanter: kolleger, chefer, underordnede og kunder/borgere/klienter.

Når mænd udsættes for seksuel chikane, er det hovedsageligt fra kolleger (64 procent).

Kvinder udsættes i højere grad for seksuel chikane af klienter/patienter/kunder (60 procent), hvilket bl.a. hænger sammen med, at der er flere kvinder i sundheds- og omsorgssektoren med borgernær kontakt. Generelt er der flere kvinder, som udsættes for seksuel chikane end mænd (13 % af kvinderne mod 9 % af mændene).

Unge er den eneste aldersgruppe, der udsættes for seksuel chikane af deres underordnede.

Lummer snak i skurvognen
Medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen er særlig udsatte: Her har hele 23 procent været udsat for seksuelt chikanerende handlinger, dvs. langt over gennemsnittet på 11 procent.

I bygge- og anlægsbranchen oplever 10 procent at blive inddraget i uønskede eller ubehagelige samtaler om sex – markant over gennemsnittet på 3 procent.

Kulturen bestemmes oppefra
”Arbejdsgiverens og ledelsens ageren og handlinger er afgørende for kulturen på en arbejdsplads. En nedfældet politik på området er også vigtig – men gør jo kun en forskel, hvis den praktiseres. Udmeldte værdier og normer om seksuel chikane skal følges op af handlinger”, siger Majbrit Berlau.

Hun understreger, at både en politik og normer er kun noget værd, hvis de er kendt af alle.

Og her er der tydeligvis et problem: Kun omkring hver tredje oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads melder klare værdier og normer ud for accepteret og ikke accepteret adfærd, som fx seksuel chikane.

Udbredt tavshed og passivitet
Kun hver femte oplever, at der i meget høj grad er dialog mellem ledelse og medarbejdere om at forebygge seksuel chikane.

”Tallene afslører en udbredt tavshed og passivitet om det her emne ude på arbejdspladserne. Arbejdsgiverne skal blive bedre til at melde klare retningslinjer ud. Og til at tage emnet op med deres medarbejdere.

Halvdelen af medarbejderne, der har oplevet chikanerende hændelser, taler ikke med nogen om det. Kun hver femte går til deres leder – det er helt uholdbart og tyder på, at der er en kultur på arbejdspladsen, hvor medarbejderne ikke føler sig trygge ved at gøre opmærksom på problemet”, siger Majbrit Berlau.

Forebyggelse mangler
Hun opfordrer arbejdsgiverne til at sørge for, at arbejdspladserne har en forebyggelsespolitik og klare retningslinjer.

Her er tilsyneladende også plads til forbedring: Kun hver sjette har ifølge FH’s undersøgelse kendskab til, at deres arbejdsplads har en forebyggelsespolitik ift. seksuel chikane.

FAKTA / Om undersøgelsen

Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af bl.a. seksuel chikane blandt lønmodtagere i alderen 18-65 år. Undersøgelsen er repræsentativ ift. køn, alder, geografi og uddannelse. Dataindsamlingen er gennemført marts 2021.

FAKTA /Definitioner af seksuel chikane

Ligebehandlingsloven:

”Enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima”.

Arbejdstilsynet:

”Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være: uønskede berøringer, uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder og kommentarer, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner eller visning af pornografisk materiale”.