Ud af de 77.000 danskere som hvert udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, oplever de lavestlønnede syv gange så meget seksuel chikane som de rigeste 10 procent.

Det viser nye beregninger baseret på tal fra det Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø, som Fagbevægelsens Hovedorganisation nu bringer for første gang.

I dag publicerer Fagbevægelsens Hovedorganisation en række forslag og nye fakta i kampen mod seksuelle krænkelser, som også indikerer et stort mørketal.

Download: Seksuel chikane i Danmark indspil – forslag og fakta

Vi savner lovforslag fra Christiansborg oven på MeToo-bølgerne. I dag får man max 33.000 kroner i godtgørelse i sager om seksuelle krænkelser.

Vi taler altså om folk, der har oplevet grove eller vedvarende krænkelser og måske har måttet sige op og mistet jobbet. Det er en hån mod dem, at vi accepterer det niveau, siger Majbrit Berlau.

En advokatordning i et parti løser ikke problemet for lønmodtagerne. Der skal lovgivning på bordet – for der skal være konsekvenser for arbejdsgiverne, hvis de ikke tager deres forebyggelsesansvar alvorligt

Majbrit berlau

FH har fem krav til forandring

En advokatordning i et parti løser ikke problemet for lønmodtagerne. Der skal lovgivning på bordet – for der skal være konsekvenser for arbejdsgiverne, hvis de ikke tager deres forebyggelsesansvar alvorligt, siger Majbrit Berlau.

  1. Styrk incitamentet til forebyggelse med ’indirekte objektivt arbejdsgiveransvar’.
  2. Hæv godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane til op til 12 mdr. løn.
  3. Styrk Arbejdstilsynet på finansloven, så de kan udføre en særlig indsats mod seksuel chikane.
  4. Særligt fokus på forebyggelse af seksuel chikane overfor unge på arbejdspladsen.
  5. Mere præcis kortlægning af omfanget af seksuel chikane.

Nye fakta baseret på NFA’s 35.000 store stikprøve, som AE har krydset med registerdata fra Danmarks Statistik

  • Langt flere personer i lavindkomstgrupper rammes ift. personer fra højindkomstgrupper. De fattigste 10% oplever 7 gange så meget seksuel chikane som de rigeste 10%.
  • 77.000 lønmodtagere blev udsat for seksuel chikane i 2018.
  • Næsten halvdelen af ofrene for seksuel chikane er 34 år eller derunder

Download: Seksuel chikane i Danmark indspil – forslag og fakta

Pressekontakt

Anette Bindslev,
23384214

Læs mere om seksuel chikane på fho.dk