Hjemmearbejde er et vilkår i denne coronatid, hvor vi skal vise samfundssind og bryde smittekæderne. Men heldigvis kan du tage nogle særlige forholdsregler, som gør dit arbejde alene nemmere.

10 gode råd

  • Organiser og skab struktur i din arbejdsdag. Hvad skal jeg nå i dag, hvilke opgaver skal jeg løse, og i hvilken rækkefølge?
  • Husk at puste ud og tage en pause med passende mellemrum
  • Husk at gøre skrivebordet eller arbejdsstationen ryddelig og hyggelig
  • Det er vigtigt at få rørt sig og få frisk luft. Gå en lille tur om morgenen og når det passer ind i programmet
  • Hold energidepoterne fyldt. Snup fx en clementin eller anden frugt og husk at drikke vand. Det modvirker træthed og hovedpine
  • Er børn og familie hjemme, er det en god idé at lave
    forventningsafstemning. Hvem skal arbejde hvornår, hvem skal passe børnene hvornår?
  • Lav en plan og liste over aktiviteter med børnene, så I ikke hele tiden skal finde på? Hvornår er det lektier/skole og hvornår er det leg og hygge?
  • Husk at du stadig er en del af en arbejdsplads, og hold kontakt med dine kolleger og chefen. Det kan være over skype, eller det kan også bare være over mobilen.
  • En god arbejdsposition er vigtig: Sørg for en god stol at sidde i, hvor du kan variere siddestillingen og som passer i højden. Sørg også for at dit bord ikke er for højt eller lavt og at det er god plads til hvile armene.
  • Brug docking station eller adskilt skærm og tastatur eller sørg på anden måde for, ikke at sidde længe ved en bærbar. Du får ondt i nakken og mister koncentrationen.

Efter et år med corona er hjemmearbejde blevet spået en stor fremtid. Men nye tal viser, at hjemmearbejdet dræber motivation og arbejdsglæde – det gælder især de unge medarbejdere. ”Arbejdsgiverne og ledere bør øge deres fokus på trivsel for ansatte, som arbejder hjemme – særligt de unge”, siger Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Mange lønmodtagere, der er sendt på hjemmearbejde under coronakrisen, har ondt i kontorkroppen – især nakke og skuldre. Men også når det gælder hjemmearbejde, har arbejdsgiverne pligt til at sikre sunde og sikre arbejdspladser, pointerer næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov.